Lille vestjysk frimenighed med stor tro

En stor indsats af en lille frimenighed i Ringkøbing gjorde helbredelsesprædikanten Charles Ndifon landskendtJesusKirken sprængte hul i fordommene om kristendom som en grå og kraftesløs religion og gav de kristnes tro for det umulige et løft. Kirken agter at fortsætte, og er klar til at hente endnu en “mirakel-mand” til Danmark om et år.
Da den nigerianske vækkelsesprædikant Charles Ndifon holdt en uges helbredelsesmøder i Ringkøbing i februar 2000, inviteret af JesusKirken, blev fænomenet “Guds helbredende kraft” skrevet om i landsdækkende aviser som bl.a. JyllandsPosten og dokumenteret på film af TV2-Zulu. Siden er interessen for kraften i navnet Jesus steget blandt almindelige danskere – og mange kristne har fået deres tro udfordret og udbygget.

JesusKirken administrerer en adresseliste, som folk, der er interesseret i at få besked når helbredelsesprædikanter som Charles Ndifon planlægger besøg i Danmark, kan tilmelde sig. Der er nu 2000 adresser på listen, som kan tilmeldes via www.mirakler.dk, og antallet vokser. Det bemærkelsesværdige er, at flertallet på denne liste ikke er kristne, men almindelige danskere, der søger svar på livsvigtige spørgsmål og frihed fra sygdom!
Peter Skov, JesusKirkens 26-årige præst, har et intenst men glad glimt i øjet:
– Når jeg ser tilbage på de sidste par år må jeg konstatere: det er så meget Gud og så lidt mig! Alle de utrolige ting, der er sket og al den opmærksomhed i medierne, det kan ingen andre end Gud arrangere så detaljeret, siger han.

Men her standser JesusKirken ikke. Peter Skov har kontakt med en amerikansk missionær i Mexico, som har været vidne til næsten alle slags mirakler. David Hogan, som han hedder, har personligt været til stede ved 25 dødeopvækkelser, tusinder er blevet frelst og udfriet gennem hans organisation “Freedom Ministries”, som desuden har plantet 300 kirker blandt unåede folkeslag. David Hogan ventes til Danmark i oktober 2002.
Den landsdækkende interesse for Charles Ndifon med JesusKirken Ringkøbing som kontaktadresse, har ikke altid været en dans på roser. Til tider brugte Peter Skov og hans kone Mona så meget tid på at betjene alle dem, der ringede fra hele landet, at de ikke havde tid til at tage sig af dem, deres hjerter først og fremmest brænder for: nemlig ringkøbingenserne.

Peter Skov mødte Gud i 3. g. på Ringkøbing Gymnasium (ikke det kristne gymnasium) gennem en kristen, som havde valgt at gå på det “verdslige” gymnasium med den hensigt at starte en KFS-gruppe op der. Før det skæbnesvangre år, 1994, havde Peter Skov søgt noget at tro på igennem længere tid. Han studerede meget religiøst materiale og var på nippet til at hengive sig til New Age og troen på reinkarnation, da et nært venskab med en livlig og livsglad kristen ændrede hans kurs.
– Folkekirken havde skuffet mig, fortæller Peter Skov. – Jeg var både døbt og konfirmeret, men kirken tilbød mig intet at tro på som var livsforvandlende og kraftfuldt. For mig at se “rykkede” det alternative mere – dér havde folk oplevelser som påvirkede deres dagligdag. Jeg ønskede sådan at blive berørt af Gud, for jeg havde læst om mystikere, der havde haft store oplevelser med det guddommelige. Da jeg så fandt ud af, at Gud ville mig noget og at Bibelen faktisk er fyldt med power, begyndte jeg at komme i Pinsekirken i Holstebro, for jeg ville se Guds kraft med mine egne øjne!

– Jeg besluttede mig for at hengive mig fuldt ud til Gud. Da jeg i sommeren ’94 var færdig som student, var jeg skoletræt – træt af alt undtagen Gud, siger Peter Skov og griner. – Så jeg tog 20 dage til Argentina for at være med til en konference om bønne-evangelisation. Der hørte jeg Cindy Jacobs, som er en meget “salvet” profet. Under forbøn, hvor jeg var gået frem, profeterede hun over mig, at jeg skulle plante menigheder, ikke bare i Danmark, men også i Østeuropa, at jeg skulle skrive bøger, som ville blive en velsignelse for mange og at jeg ville opleve tegn og undere i min tjeneste.
Peter fortsætter:
– Dette er alt sammen blevet bekræftet uafhængigt af hinanden flere gange i løbet af mine 7 år som personlig kristen. Det vil sige, at jeg har forberedt mig med henblik på at plante menigheder næsten lige siden begyndelsen.

I Argentina blev han af flere rådet til at tage på Bibelskole – og enstemmigt anbefalede de Christ for the Nations Institute i Dallas, Texas. Men før Peter Skov tog til USA besluttede han sig for at lære menighedslivet i Danmark bedre at kende. Det blev til et halvt år på et team af frivillige medarbejdere i Horsens Pinsekirke. I sommeren 1995 tog han et år på Bibelhøjskole i Texas, som inkluderede en praktikperiode i Dallas Vineyard. Derefter besluttede han sig for at tage et år mere i “Guds eget land” som fuldtids-frivillig i Christ Fellowship Metroplex, ligeledes i Dallas.
– I Christ Fellowship fik jeg lov til at sidde med som observatør ved ældstesrådsmøderne. Jeg fik et virkeligt godt indblik i hvordan en menighed fungere indefra, siger Peter Skov.
Som afslutning på sin “uddannelse” som menighedsplanter tog Peter Skov på Pinsevækkelsens Bibelskole i Mariager på linien Gennembrud i Lederskab, under ledelse af Scott Wilson. Han blev samtidig knyttet til en menighedsplantning i Vejen i Sønderjylland under Svend Løbner Madsen – her var han i praktik hver weekend.
– Under Scott Wilson lærte jeg nogle livsvigtige principper for enhver menighedsleder, og i Kristus Kirken i Vejen, lærte jeg den side af menighedsplantning at kende som er det lange, seje træk. At pionerarbejde i Guds Rige ikke altid er jubii og masseomvendelser, men også kræver hårdt arbejde i tro, bøn og tålmodighed, reflekterer Peter Skov.
Det var i øvrigt under sin praktik i Sønderjylland at han mødte sin udkårne Mona.

I sommeren 1998 bliver Peter og Mona gift, flytter til Ringkøbing, køber hus, får arbejde og starter menighed. JesusKirken starter som en cellegruppe, der mødes midt i ugen og om søndagen tager til pinsekirken i Holstebro. Peter og Mona Skov søger kontakt med ringkøbingenserne via et spørgeskema, som de går fra dør til dør med, for at forhøre sig om folks forhold til Gud og kirke. I marts 1999 meddeler ægteparret den lokale avis, at JesusKirken starter gudstjenester op.
Omkring 20 begyndte at komme fast. For nylig var der 60 til gudstjeneste i JesusKirken, hvilket Peter Skov forklarer med, at der er en del nysgerrige på det nye hold elever på det Kristne Gymnasium. Han vurderer, at menigheden for øjeblikket ligger stabilt på de 40.
– JesusKirken Ringkøbing er en uafhængig evangelisk-karismatisk frikirke, forklarer Peter Skov. – Vi har fået meget hjælp fra Pinsekirken i Holstebro og jeg deltager i de regionale ledersamlinger i pinse-regi – men vi er ikke en pinsekirke; jeg gør det for at blive opmuntret og styrket i tjenesten og fordi det er godt at være sammen med folk i “samme fag”!
Peter Skov forklarer endvidere, at JesusKirken ønsker at have gode relationer til alle på Kristi legeme. Dengang familien Skov flyttede til Ringkøbing sendte Peter et brev rundt til alle folkekirkepræster i omegnen, hvori han forklarede, at de ikke var kommet for at ødelægge og stjæle, men for at være et alternativ – at nå dem som folkekirken ikke kunne nå. JesusKirken rækker nok i virkeligheden ud til den slags mennesker som Peter engang selv var.

Det er et stort ønske fra Peter og Mona Skovs side,at Guds kraft og det overnaturlige bliver en del af JesusKirkens virke. Fra begyndelsen søgte de at få nogen til byen som kunne opmuntre dem og lære dem noget om denne dimension. Via internettet fulgte Peter Skov med i vækkelser rundt omkring i verden. Han interesserede sig specielt for overnaturlige helbredelser og dødeopvækkelser. Der kom e-mails om Charles Ndifons virke og Peter Skov begyndte at undersøge denne forholdsvis ukendte mands virke.
– Jeg var på udkig efter nogen som havde en salvelse til at få mirakler til at ske i Europa og den vestlige verden. Jeg kryds-checkede oplysningerne om Ndifon og kom til den konklusion, at han var en af dem, jeg søgte, beretter Peter Skov. Jeg kontaktede ham i sommeren 1999. Han var villig til at komme og opmuntrede mig til at kontakte både de lokale og de landsdækkende medier.”
Resten er, som man siger, historie.

JesusKirken har haft svært ved at bryde igennem til lokalbefolkningen, selvom der er blevet afholdt foredrag og møder med spændende personer lige fra Moses Hansen til Morten Josefsen. Kirken har også startet sit eget gospelkor og har afholdt Alphakurser. Folk er flyttet til byen for at hjælpe menigheden og nogle elever fra Det Kristne Gymnasium er endda blevet i byen i op til to år efter studentereksamen for at støtte arbejdet. Men selv efter Charles Ndifons besøg, hvor medlemmer af JesusKirken fik lov til at bede til helbredelse og til frelse med adskillige folk udenbys fra, udeblev væksten blandt ringkøbingenserne. Man kunne godt tro at det gamle princip: “en profet er ikke anerkendt i sin hjemby” var trådt i kraft. Men Peter Skov siger:
– Jeg har ikke villet fokusere på modgangen, og har ikke gået op i om der har været modstand imod os i byen. Jeg tror på, at det er muligt at nå folk, hvis man rækker ud på den rigtige måde – og man må bare blive ved indtil der går hul på dæmningen!
Det hårde arbejde er begyndt at bære frugt. Inden for de sidste 3 måneder er der kommet ni lokale kirkefremmede til.
Peter Skov smiler glædesstrålende: “Dette er the real thing! Det er de lokale vi har nød for; og når disse nyomvendte er klar til at stå frem og fortælle byen om deres forvandlede liv, så vil folk åbne sig og Helligånden vil kunne gøre et stort værk her i byen!