– Mirakel gav mig familien tilbage

Børge Laustsen fik et nyt liv, da han fik et kald fra Gud – det hidsige temperament forsvandtNår Børge Laustsen selv skal sige det, var han i mange år ikke særligt rar at omgås – han synes faktisk selv, han var “et rigtig dumt svin”.Når man møder ham, er det dog slet ikke egenskaber i den stil, man kommer til at tænke på. Børge Laustsen åbner døren iført cowboybukser, t-shirt og med bare tæer. Om benene på ham løber en kattekilling, som han fortæller, han har taget til sig, fordi ingen andre ville have den. I stuen er endnu en kat, Børge har forbarmet sig over, og der hersker i det hele taget en hyggelig, afslappet stemning i hjemmet. Stemmeføringen er blid, og man føler sig i det hele taget godt tilpas.
Men der må være noget om, at Børge ikke altid har været lige sød og rar, for hans hustru Gerda gik fra ham efter mange års ægteskab, fordi hun ikke længere kunne holde ham ud.
Det ligger nu år tilbage, men familien blev splittet, og Gerda tog den yngste søn Lars, der dengang var 12 år, med til Jylland og den ældste søn Jens, der var 16 år, blev boende med sin far i familiens lejlighed i Ishøj.
Selv om Børge Laustsen havde opført sig tyrannisk, fik han en alvorlig nedtur, da han blev alene. Han følte, at alt lå i ruiner og anede ikke, hvordan han skulle komme ud af den situation, som han godt var klar over, han selv havde bragt sig i.
Børge Laustsen begyndte at gå i kirke, fordi han altid har været kristen – dog ikke mere end de fleste andre danskere, som han selv siger.
Han kom i kontakt med baptisterne i Citykirken, der har til huse i Høje-Taastrup og begyndte at komme til gudstjenester der. Besøgene i kirken skulle vise sig at ændre Børge Laustsens liv.

– En dag i 1994, da nadveren blev delt rundt, skete der en voldsom omvæltning i mit liv, fortæller Børge Laustsen.
– Der skete noget, der ikke kan betegnes som andet end et mirakel. Da jeg drak af altervinen, blev jeg opfyldt af en vidunderlig følelse, der var så stærk, at jeg blev helt svimmel. Jeg blev varm i hele kroppen og vaklede rundt, som om jeg var beruset. Følelsen holdt sig et stykke tid, men virkningen holdt meget længe. Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var Gud, jeg havde mødt, siger Børge.
I den efterfølgende tid skete der mange personlige fremskridt for Børge. Han følte nærmest, at han var i en renselsesproces, hvor alt det dårlige blev drevet væk. Temperamentet og de medfølgende vredesudbrud forsvandt gradvist, og han følte sig som et andet og bedre menneske.
Han kom stadig i Citykirken og begyndte at tale om Gud med sin søn Jens. Han var i starten kritisk, men da han kunne se, hvordan faderen havde ændret sig, blev han langsomt overbevist om, at det, der var sket, var ægte. Han begyndte selv at gå i kirke.