Følg krigen i Babylonien
Soldater kæmper mellem verdens ældste fundKrigen i Irak udspilles på Sinear-sletten mellem de bibelske floder, Eufrat og Tigris, hvortil Noas efterfølgere vandrede efter syndfloden og byggede et babelstårn.
Oldtidsbyen Babylon som er opkaldt efter denne begivenhed ligger ca. 90 km. syd for Bagdad ved Eufrat. Muligvis lå babelstårnet nordpå i Samarra, hvor der findes en ziggurat – en tempeltårnspyrade på sletten.
Utallige fund fra verdens første civilsationer er fundet i det sydlige Irak, som det fremgår af kortet. De tidligste fund fra Sumer (Sinear?) ligger ca. 5.000 år tilbage, formentlig fra før syndfloden (for ca. 4.350 år siden – men nogle mener, den foregik ca. tusind år tidligere.)
Sumererne blev fulgt af det akkadiske rige, derefter af amoritterne (old-babylonerne), horitterne fra Ararat-bjergene, hittitterne fra Tyrkiet, assyrernes rige, der havde hovedstad i Ashur og derefter Nineve (kendt fra Jonas bog) tæt ved Mosul ved Tigris. Næste rige var kaldæerne (ny-babylonerne) som bl.a. bortførte jøderne til Babylon under Nebukadnessar, hvorefter perserne og mederne (fra Iran) under kong Kyros igen befriede dem.
Nogle af Irak-krigens første kamphandlinger foregik ved An Nasiriyah ved Eufrat. Byen ligger omgivet af fortidsbyer, som Ur (Abrahams by?), Eridu (Edens Have?), Larsa, og Shurruppak (Noas by før syndfloden iflg. digtet om Gilgamesh, der selv kom fra Uruk).