Birger tar opvasken
Birger Juhl Nielsen tager sig gerne af hjemmefronten, så hans hustru, Marianne Karlsmose, kan udleve sin politiske karriere som landsformand for Kristeligt FolkepartiDet er godt, det er Marianne og ikke Birger, der blev politiker. For hun er helt klart diplomaten af de to.
Birger er intellektuel og har sin helt egen tankegang, som ikke alle umiddelbart forstår, siger den 29-årige landsformand for Kristeligt Folkeparti, Marianne Karlsmose om sin jævnaldrende ægtemand.
Hun fortæller, at hun til et delegeret møde i Kristeligt Folkeparti, hvor Birger en sjælden gang deltog, sad og krummede tæer af nervøsitet.
– Birger gik hele tiden på talerstolen. For han kunne ikke holde sin mund. Jeg var hver gang nervøs for, hvad han nu ville finde på at sige.
For umiddelbart fremstår Birger lidt firkantet og kontant. I al fald kan han lide at provokere med opsigtsvækkende udsagn om, at han går ind for enevælde og kvinderne tilbage til kødgryderne.
Men hvis man gider gøre sig den ulejlighed at lytte til, hvad han egentlig siger og samtidig ser glimtet i hans øjne og fornemmer den underliggende lune humor, så opløses kanterne og en rund og nuanceret personlighed træder frem
– Han er stolt af at være særpræget og hviler meget i sig selv, konkluderer Marianne og sender sin mand et kærligt smil.
Selv siger Birger:
– Jeg er klog, men ikke spor beskeden!
Og så er det, man lige skal fange glimtet i hans øjne og smilet i mundvigen. For selv om han og Marianne har bosat sig i Ovtrup mellem Esbjerg og Ringkøbing, ligger han ikke under for vestjysk beskedenhed. Men den lune jyske humor, den har han adopteret.
Birger Juhl Nielsen er opvokset på soldaterhjem. Hans mor og far har bestyret et sømandshjem på Grønland og soldaterhjem i Sønderborg, Vordingborg og Varde.
– Selv om mine forældre altid var på arbejde, var de også altid hjemme for mig og mine tre mindre søskende, fortæller Birger, der ikke føler, han har lidt tab på grund af flytningerne.
– Vi boede lang tid hvert sted, så det gik ikke ud over min skoletid og kammeratskaber, forklarer han.
Efter efterskole og gymnasium besluttede Birger sig for at læse teologi i Århus.
– Præsterne i Varde var ikke noget at komme efter, så jeg mente, at det kunne jeg gøre bedre. Der er behov for nogle gode præster, mener Birger, der selv har baggrund i KFUM og K og Indre Mission.
Mens han læste i Århus kom han i Indre Missions Ungdom. Der mødte han Marianne, som blev en god ven, og som han med tiden forelskede sig i.
– Først tabte jeg til Marianne i skak, så belejrede jeg hende i halvandet år, så sagde hun nej, og jeg gav op, men så ville hun alligevel gerne have mig!
Sådan forklarer Birger kort deres kærlighedshistorie. Marianne slår en latter op og indrømmer, at hun først afslog, men siden fandt ud af, at hun savnede Birgers venskab.
– En morgen slog jeg øjnene op og var forelsket i manden, siger hun. De begyndte at komme sammen, da de var 22 år, og i sommeren 1997 blev de gift.
Marianne, der er cand.mag. i historie og samfundsfag, blev aktiv i Kristeligt Folkeparti, mens hun studerede i Århus. I oktober sidste år blev hun – uden modkandidat – valgt som partiets landsformand.
– Det kom ikke bag på mig, at Marianne blev landsformand.
– Hvis der er noget, Marianne ønsker skal være anderledes, så er hun typen, der ikke lader stå til, men gør noget konstruktivt ved sagen. Hun er idealist og visionær og står fast på sine holdninger. Men hun er også god til at lytte, siger Birger, der bakker sin hustru fuldt og helt op i den politiske karriere.
Det til trods for, at han ikke selv har så meget til overs for politikere i øvrigt.
– Der er gået for meget levebrødspolitikere i dem. De siger et for at blive valgt og gør noget andet, når de er blevet valgt.
Det er derfor, han – i teorien – går ind for enevælde.
– Diktatur er den bedste styreform. Problemet er at finde den rette person, der ikke tænker på sig selv, men på folkets ve og vel. Den person finder man som regel aldrig. Men i teorien er oplyst enevælde godt. Tænk bare på Gud som jordens konge. Han tænker på alle menneskers ve og vel. Han er den rette mand.
– Men demokrati er nok den eneste praktisk mulige måde at indrette et samfund på, så der tages mest muligt hensyn til alle, indrømmer Birger nødtvungent.
På spørgsmålet, om han er medlem af Kristeligt Folkeparti, svarer han:
– Det blev jeg!
Han smiler og får igen dette lune glimt i øjet.
– Nej, jeg kan fuldt ud stå inde for Kristeligt Folkeparti, bedyrer han i næste øjeblik.
Og Marianne glatter ud:
– Birger holder mig fast på idealerne og værdierne. Og han støber kuglerne for mig, forklarer hun.
Støtter Marianne fuldt ud, det gør han i al fald. Og det helt konkret og praktisk.
– Jeg tager opvasken lidt oftere, efter at Marianne er blevet landsformand, indrømmer Birger.
Mens Marianne tilføjer, at han både gør rent, vasker tøj og tilbringer mange aftner hjemme for at passe deres dreng, Daniel på to år. Til november venter parret barn nummer to.
– I starten skulle jeg lige lære at acceptere, at han og jeg har forskellige normer for, hvornår vi synes, der trænger til at blive gjort rent. Birger tager det mere afslappet og bliver ikke stresset, siger Marianne, der nu glæder sig over aflastningen på hjemmefronten.
– Jeg har det fint med at være husmor. Men så bliver tingene altså også gjort på min måde, pointerer Birger.
Og så kommer vi til hans pointe om kvinderne hjem til kødgryderne.
– Det siger jeg for at provokere. Fordelen ved den model var, at der var en klar arbejdsfordeling. I dag overbebyrder kvinderne ofte sig selv, fordi de både vil have karriere og føler ansvar for hjemmet. Når kvinden tager ansvar, tænker manden, at så behøver han ikke gøre det. Jeg tror, det er vigtigt, man inden for familien taler om og fordeler ansvaret og arbejdsopgaverne.
– Jeg føler mig ikke som manden bag. Jeg ved, hvem jeg selv er. Selv om Marianne er den udfarende, er det stadig mig, der er manden i huset i vores lille familie, understreger Birger, der dog ikke bryder sig om at blive slæbt med til arrangementer i rollen som Mariannes mand.
Men ellers hviler han i sin rolle som mand og husfar.
– Det havde nok været sværere for mig, hvis Marianne var præst, for så var afstanden mellem privatsfæren og arbejde mindre.
Birger og Marianne har indtil nu skiftedes til at give hinanden plads. Da Marianne arbejdede et halvt år i Europaparlamentet, var det Birger, der fulgte med og blev hjemmegående.
Da Birger sidste år søgte og fik jobbet som efterskolelærer på Frøstrup Efterskole, var det Marianne, der måtte flytte med og tilpasse sig. Hun fik et deltids vikariat som lærer på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing.
Ingen af dem har 8-16 jobs. Noget der passer dem begge fint.
– Det betyder, at vi for eksempel har nogle eftermiddage sammen som familie i stedet for aftnerne, forklarer Birger.
Familielivet værnes der om. Og ægteparret kan lide at hygge sig hjemme og se en god video sammen.
– Den gode fortælling har min store interesse. Uanset om det er en bog eller en film, siger Birger og viser stolt sine videohylder og bogreoler frem. Som bog er Ringenes Herre nummer ét, mens Mighty er favorit som film.
Efter at parret har fået barn, har Birger ikke så meget tid til at dyrke sine hobbys, skak og fodbold. Men skak-bordet har han, og sønnike er da også allerede blevet udstyret med sine egne brikker. Og nabobyens fodboldklub, Lunde Boldklub, kan også tælle Birger blandt sine spillere.
