R støtter Pornofrit Miljø
Kim Sejr, De Radikales socialpolitiske ordfører, opfordrer økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen til at give brancheorganisationerne en ordentlig omgang.Som foreningen Pornofrit Miljø finder De Radikale pornoens placering meget uheldig:
– Igen og igen fyldes landets kiosker og butikker med pornografisk materiale i børnenes se og nå-højde. Det er utilstedeligt og uacceptabelt, mener Kim Sejr og fortsætter: – Bendt Bendtsen bør sikre, at brancheorganisationernes medlemmer fremover lever op til de gældende retningslinjer for placering af porno uden for børnehøjde.
Socialordføreren henviser til, at Pornofrit Miljø har anmeldt 200 kiosker og butikker for at udstille pornografisk materiale i børnehøjde.
– Forbrugerombudsmandens henstilling er ikke blevet efterlevet af brancheorganisationernes medlemmer, hvilket er dybt utilfredsstillende, slutter han.