– Så er det julemærketid
Dansk kirke i udlandet, Blå Kors og Dansk Missionsråd er blandt udgiverneDansk kirke i Udlandet har udgivet både julekort og julemærker tegnet af Ebba Lützow, der er en trofast ven af Den danske kirke på Solkysten, øst for Malaga, hvor hun bor.
Mærket, der ligger i ark med 20 varianter, koster 20,- kr. pr. ark. Mærket kan købes hos Dansk kirke i Udlandet (Odense) og Dansk Sømandskirke i Fremmede havne (Frederiksberg).
Den sønderjyske tegner og grafiker, Verner Schmidt, Grønninghoved, er for fjerde år i træk manden bag det julemærke, som Dansk Missionsråd udsender. Motivet er den-ne gang 20 nærstudier af blafrende stearinlys.
– For mig var det nærliggende at arbejde videre med tanken om julebudskabet og lyset, der med Jesus kom til verden, siger Verner Schmidt.
Lyset står som symbol på det arbejde, som Dansk Missionsråds 32 medlemsorganisationer står for. De spreder lys ved bl.a. at gøre en indsats for udryddelse af spedalskhed og arbejde blandt aids-syge, børnesoldater og gadebørn.
Julemærker bringer glæde til nær og fjern, og derfor har Blå Kors Danmark også i år valgt at producere et. Dette års motiv er malet af kunstneren Birgit Due Skovsbøll fra Silkeborg. I 1999 modtog hun Silkeborg Kommunes kulturpris.
Bidrag i forbindelse med julemærkerne er med til at sikre en bred vifte af be-handlingstilbud fra Blå Kors til alkoholmisbrugere.