Verdensberømt jazzmusiker – og kristen
Han hedder ikke van Gogh men farvestrålende, det er han. Vincent med det prosaiske efternavn Nilsson regnes som en af Europas mest fremtrædende jazztrombonister
Vincent Nilsson har tilhørt Danmarks Radios Bigband siden 1974 og spiller bl.a. i Tivoli. Og så spiller han med på de fleste Olsen Banden film…
Vincent er en af de mange svenskere, som dagligt pendler over Øresund, har gjort det i alle årene i storm og blæst længe før broen blev til. I vinterhalvåret til Danmarks Radios Bigband i København og Musikhøjskolen i Århus, om sommeren til underholdning under blå Tivolihimmel.
Lige nu er Vincent Nilsson på juleturné med Danmarks Radios Bigband, Jimmy Jørgensen og Søs Fenger.
Højdepunkt
At han alligevel bor i Malmø, skyldes hustruen Bitte og parrets tre store børn, men nok er han også selv en inkarneret skåning. Og så har han sin menighed i Limhamn og kristne musikvenner i Sverige. I 1980erne havde han sit eget band, Satisfaction, og det virker stadig, som om musikmission er det, som giver Vincent satisfaction (engelsk for tilfredsstillelse red.).
Når man spørger, hvad han synes var mest interessant på det sidste, nævner han spontant et arrangement på et rumænsk børnehjem i fjor. Og det selv om han har været på stort anlagte jazzturneer i Japan, Australien, New Zealand, Sydkorea, Singapore, Canada, USA, Den Dominikanske Republik, Brasilien, Chile og næsten alle europæiske lande. Og spillet med store stjerner som Palle Mikkelborg, Michael Brecker, Dizzy Gillespie og Miles Davis. Og desuden spiller trombone på de fleste Olsen Banden film.
To verdener
– Jazzmusikscenen og kristendommen er desværre to adskilte verdener, siger Vincent. Det er svært at invitere kristne venner med til jazzkoncert for ikke at tale om, hvor svært det er at invitere jazzmusikere med i kirke!
– Alligevel tager mange kristne unge en musikuddannelse, fortæller Vincent. Og det er ikke mærkeligt, når man tænker på, hvor meget musikinteressen vækkes og stimuleres i kristne kredse.
Vincent mærkede selv adskillelsen mellem kirke og jazz, da han for et års tid siden udgav en cd med spirituals i egne jazz-arrangementer og inspillet med kendte jazz-musikere.
– Man kan let havne midt imellem de fastlagte genrer. Min plade kom ud på det danske Storyville, men kanalerne mellem pladeselskab og den kristne musikdistribution ser ikke ud til at være mange.
– Det er dog rigtig sjovt at have en plade ude, hvor jazzen og den kristne tone fungerer sammen! Det gav et sus at gå ind i en musikforretning i Tokyo og finde sin egen plade på hylden.
Trædeorgel
Vincent Nilsson begyndte sin karriere på trædeorgel i EFS-forsamlingen i den skånske by Bjärnum (EFS svarer til Indre Mission i Danmark red.). Skridtet til professionel jazztrombonist var ikke stort. I hvert fald ikke, når man hedder Vincent og tager to trappetrin ad gangen både bogstaveligt og billedligt.
Vincent har altid været og er stadigvæk en person med energi for to, eller flere. Han har i årenes løb kombineret sit fuldtidsmusikliv i København med teologistudier i Lund, gademission lørdag og mødeledelse søndag, familieliv, husrenoveringer, en stor slægt og mange venner. At koncerterne ofte er sene forestillinger har ikke bremset ham. Sangen Night life is not at good life, but it is my life passer godt på Vincent.
Gudsoplevelse
– At jeg er kristen i dag skyldes, at jeg allerede som ung kom med i en kristen bedegruppe og aldrig trods skiftende forpligtelser har sluppet kontakten med levende kristne, reflekterer han. – Men uden den stærke gudserfaring, jeg gjorde mig som 19-årig, da jeg modtog Helligåndens dåb, ved jeg ikke, om jeg havde klaret mig lige så godt.
– En af mine venner, som ikke havde den samme personlige gudsoplevelse, mistede faktisk troen i studietiden. Det er desværre sket for mange. Jeg er meget taknemmelig for, at Gud blev så levende for mig så tidligt det er noget, jeg aldrig har kunnet frasige mig.
