Normisjon får ny general

Det største norske missionsselskab, Normisjon, har ansat den 43 årige Rolf Kjøde som ny generalsekretærNormisjon er en sammenslutning af Indre Mission og Santalmissionen. Kjøde efterfølger Anfin Skaarheim.
Rolf Kjøde er også kendt i Danmark. Han talte f.eks. på KFS’ påskelejr i Jelling i år.
Kjøde har fra november sidste år været ansat som leder for international afdeling i Normisjon. Han kom da fra stillingen som undervisningskonsulent i Norges Kristelige Student- og Skoleungdomslag (NKSS), desuden var han daglig leder af Norsk Råd for Misjon og Evangelisering (NORME). Kjøde er oprindelig uddannet præst.
– Jeg kan li’ udfordringer, og den største udfordring er, at vi skal nå de unåede og gøre dem til disciple. Som en opgave-bestemt bevægelse er det vor pligt at måle alt, vi gør, op imod dette, siger Kjøde.