Lilja 4-ever

Handlingen om og portæt af instruktøren til filmen Lilja 4-ever

Den 16-årige Lilja bor sammen med sin mor i en trist og fattig forstad et sted i det tidligere Sovjet og drømmer om at komme et andet sted hen til et bedre liv. Moderen har mødt en mand, som vil tage dem med til USA, men Lilja får at vide, at hun ikke kan komme med. Hun er så overladt til sig selv – og forrådes ud i prostitution. I mellemtiden får hun besked fra moderen om, at da hun var et uønsket barn, frasiger moderen sig forældreretten over hende. For at klare sig sælger hun nu sin krop – og bruger nogle af sine penge på at glæde den eneste ven, hun har – den 11-årige Volodja, som er smidt ud hjemmefra. Sammen sniffer de lim og fantaserer om, hvordan livet kunne være.
Så møder hun en mand, Andrej, som hun forelsker sig i, og han vil gerne have hende med til Sverige, hvor han også kan skaffe arbejde til hende. Her ser hun sin chance for at få sin drøm om et bedre liv opfyldt og tøver ikke med at tage mod tilbuddet. Men på vej til lufthavnen fortæller Andrej hende, at han desværre er blevet forhindret i at rejse sammen med hende, og hun må tage flyet alene til Sverige med hans besked om, at en af hans venner vil møde hende i lufthavnen og køre hende til hendes lejlighed.
Meget hurtigt efter ankomsten til det, der skulle være hendes „forjættede“ land, det rige Sverige, er der ingen tvivl om, hvad det er, der venter hende: et liv som sexslave…
Filmen bevæger sig mellem to yderligheder: scenerne hvor Lilja beder (i starten noget så sjældent på film som hele Fadervor) og scenerne, hvor hun misbruges seksuelt – filmet på en måde, så vi i de fleste tilfælde kun ser overkroppene hos mænd, der er i deres drifters vold, og sådan, at de tydeligvis har til hensigt at fylde os med afsky.
Moodysson har tilegnet filmen de millioner af børn, der udnyttes i sexhandel, og den kan ses som et meget stærkt indlæg i kampen mod den seksuelle misbrug af mindreårige i særdeleshed og mod handel med menneskers seksualitet i almindelighed.

Født i 1969, gift, har 2 børn og er bosat i Malmø. Skilsmissebarn – fælles for hans tre første film er, at svigtede børn/unge spiller en fremtrædende rolle. Han tror på Gud og mener, at Bibelen burde findes i alle hjem.
Moodysson fortæller om Lilja 4-ever, at ideen til den pludselig kom en dag, han sad hjemme i dagligstuen og lyttede til Bachs h-mol-messe: – Jeg vidste umiddelbart, hvad jeg ville lave – en messe over vor tid.
– Det skulle have været en film om Guds godhed, men virkeligheden trængte sig på. … Så det blev en film om at længes efter at være andetsteds, om at forlade alt, om at blive ladt alene tilbage, om rige mennesker, som tror, at alt kan købes, om fattige mennesker, som tvinges til at sælge alt, hvad de har, om ting, som sker langt borte, og om ting, som sker i gaden, hvor jeg bor, … om at ridse sit navn på en bænk, så alle kan se, at du eksisterer, om at blive spyttet på, om at give op, om døden, om et venskab, som aldrig ender, om et lys som aldrig går ud.
– Er der overhovedet håb for folk, som bor i helvedet – for mig er dette ikke et teoretisk spørgsmål, men et eksistentielt spørgsmål. Det er, hvad jeg prøver at forklare i filmen. Jeg tror, det er sådan, det er. Der er en, der holder øje med os. Dette hjælper os måske ikke, men håbet er alt, vi har. Vi behøver det for at overleve i denne verden.
– I filmen findes der endnu spor af forsoning, af håb, for helt til det sidste beholder Lilja sit hjerte, det eneste, som ikke kan købes i en verden, hvor alt andet er til salg.