7-ugers kur mod bekymring

De fleste af os bekymrer os alt for meget – selv om Jesus lærte: „Vær ikke bekymrede!“ Men det kan være svært at omsætte de gode bibelvers til det daglige liv. Derfor bringer Udfordringen i de kommende numre dr. Harts 7 ugers praktiske kur imod bekymringer.Hvorfor er nogle mennesker åbenbart altid glade, mens andre altid er triste? Ja, det skyldes ikke, at de første er rigere, dygtigere, klogere eller mere heldige.
Da jeg boede i Afrika nogle år, var den vigtigste erfaring, at afrikanerne – i hvert fald de kristne – var meget gladere end vi europæere som regel er.
Afrikanerne var langt dårligere stillede end vi er i Europa, men de forstod at glæde sig over livet. De sagde Gud tak for hver dag, hvor alt var gået nogenlunde – uden at spekulere på den næste dags byrder.
Når jeg spurgte vor kok, hvordan han og familien havde det, svarede han som regel „Vi har det så godt!“ Og så tilføjede han altid: „Gud ske tak!“ – Når man så snakkede lidt mere, viste det sig ofte, at børnene var syge, at de manglede skolepenge osv. Men – Gud ske tak – vi lever alle.
Denne livsholdning er ikke bare naiv afrikansk, nej, den er meget bedre i tråd med, hvad Jesus lærte.
Læs bare Mattæus 6, 25-34.

Når vi er „Guds børn“ behøver vi netop ikke bekymre os. For vi har en far i det høje, som har omsorg for os
Og alligevel – hvis du har det ligesom jeg, så kan du heller ikke lade være med at bekymre dig – specielt om alt det, du alligevel ikke kan ændre.
Hvordan holder man op?
For nogle bliver bekymringerne og uroen ligefrem en sygdom, som plager dem og ødelægger det gode, som Gud har skabt for at glæde os.
Hvem mon står bag den bekymring? Det er næppe Gud.

Der er en sund „bekymring“, som er med til at holde os i live. Men størstedelen af vores bekymring er ikke hverken sund eller nødvendig.
Den berømte forfatter og fysiker A.J. Cronin inddelte bekymringer på denne måde:
nTing som aldrig sker – 40%
nTing i fortiden, som ikke kan ændres, ligegyldigt hvor meget man bekymrer sig – 30%
nSygdomsrelaterede bekymringer – 12%
nSmå, ligegyldige bekymringer – 19%
nBerettigede bekymringer – 8%.
Jesus spørger i Matt. 6.27: „Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?“

Er det da ikke en kristen pligt at bekymre sig…?
Nej, i Ny Testamente er der flere antydninger af, at bekymring endda skiller os fra Gud – og at bekymring er en synd…!
Bekymring har med frygt at gøre. Frygt er det modsatte af tro. Bekymring kan blive så indgroet en del af ens liv, at man hele tiden er urolig.
Mange af os er vokset op i kristne miljøer, hvor det er blevet en kristen dyd at være „alvorlige“ og bekymrede. Hvor man ser farer overalt og gerne advarer én gang for meget.
I nogle miljøer kommer man ligesom aldrig ud af den skyldbetyngede rolle, og bliver aldrig virkelig sat fri, men tror åbenbart det er Guds vilje, at vi ustandselig skal være i tvivl om vores egen frelse eller Guds kærlighed og accept.
Det er heller ikke ualmindeligt at møde frygts-forkyndelse. Om ikke frygt for Guds straf, så frygt for fremtiden, for anti-krist, for afkristningen, osv.
Umiddelbart lyder det så kristeligt, men hvilken ånd er der bag? Hvilke frugter fører den form for forkyndelse til?
Guds vilje er ikke, at kristne skal være endnu mere ræd for fremtiden end andre, men at vi får lov at leve i tryghed – uanset hvor meget det stormer.

I nogle tilfælde sidder frygt og bekymringer så hårdt fast, at det minder om en åndsmagt, som har fået foden indenfor, og som vi må søge hjælp til blive befriet fra i Jesu navn gennem forbøn og uddrivelse.
Mange har oplevet, at deres angst først forsvandt efter at de havde været til forbøn.
Og vi har alle have brug for at forsage det onde og lade det åndelige tomrum fylde ud af Helligåndens fred.
Og vi har brug for at bryde de negative livsmønstre, der ødelægger vor sjælefred.

I denne syv-ugers kur forsøger vi helt praktisk at bryde bekymringens dårlige vane – samtidigt med, at vi bliver mere bevidste om, hvad frygt og bekymring er for noget skidt for både sjæl og krop.
Kuren stammer fra dr. Archibald D. Harts bog „The Anxiety Cure“, som desværre ikke findes på dansk. Hart var i mange år leder af det psykologiske fakultet på Fuller seminarium, et velrenomeret kristent universitet i USA, som en del danskere har gået på.
Hart har skrevet en hel række bøger om at styre stress, frygt og bekymringer – vel at mærke ud fra både hans lægelige og kristne baggrund. Og Hart indrømmer åbent, at han også selv kæmper med de samme problemer. Så han véd, hvad han snakker om.

Det er nyt for de fleste af os ikke-læger, at det faktisk er kemien i hjernen, der afgør, hvordan vi har det.
Meget moderne forskning går ud på at finde de særlige stoffer, som gør os glade, vrede, ligeglade, osv. Derefter producerer medicinalindustrien kunstige efterligninger, som så får os til at føle glade osv.
Ulempen er, at man samtidig let forrykker den naturlige balance, eller at patienten bliver afhængig af stoffet. Men dr. Hart er ikke modstander af nerve-medicin. Faktisk bruger han en del energi på at overbevise kristne om, at det er lige så kristeligt at tage medicin imod en psykisk lidelse, som det er at tage medicin imod en fysisk sygdom.
Og han opfordrer kristne, som er kommet i en tilstand af ubalance til at få den lindring, medicin kan give – men det afgørende er at få styr på ens liv og årsagerne til lidelsen.

Hart peger f.eks. på, at stress gennem lang tid vil føre til, at hjernens kemi kommer i ubalance. Adrenalin, som Gud har skabt for at give os ekstra kræfter og udholdenhed i flugt og kamp-situationer, pumpes også ud i kroppen, når vi har stress eller er bange – og gør mere skade end gavn.
Efter adrenalinens udpumpning i kamp og flugt, har Gud skabt os så genialt, at et andet stof sørger for, at vi bliver lidt sløve og deprimerede, så vi tager den med ro og slikker vore sår. Altsammen godt nok, hvis faren var reel, men her er det bare stress og frygt, der har sat det hele i gang, og når vi mærker sløvheden og den triste stemning, drikker vi koppevis af kaffe – som igen fører til større uro i kroppen… Så drikker vi måske alkohol for at slappe af, men det er en form for forgiftning, som igen skaber ubalance i kemien…

– Er den manglende balance kun af „biologisk“ karakter, så vi kun har lidt kontrol over den? Eller kan den skyldes det, der foregår i hovedet på os? spørger dr. Hart.
– Undersøgelser har vist, at nogle former for bekymring starter som forstyrrelser i hjernens kemi og finder vej derfra til vores sind, mens andre starter i sindet og arbejder sig frem til at bringe kemien i uorden.
Sidst nævnte kaldes for bekymrings-angst.
Det er den eneste form for uro, Bibelen klart advarer imod. I det store og hele er det nyttesløst at bekymre sig, unødvendigt, besværligt, frugtesløst, uønsket og irriterende.
Men uro kan være et advarselssignal, som fortæller os, at der lurer en fare på ukendte steder. Og kan vi holde uroen inden for fornuftige grænser og bruge den til at pege på måder at undgå faren på, så vil uroen være en hjælp for os. Men den går tit over gevind. Den advarer om farer, som ikke eksisterer. Den overdriver bittesmå faldgruber og gør os vanvittige ved at forhekse vores ro, siger dr. Hart.
Og det er her, man skal lære at tackle sin bekymringsangst. Vi må forsøge at opnå en passende balance. Vi vil gerne bibeholde den uro, som er konstruktiv, men fjerne den uro, som er ørkesløs.

– Min strategi følger følgende linier, siger dr. Hart.
– Efter at have konstateret, at vi hverken kan eller skal forsøge at fjerne alle bekymringer, skal vi begynde med at „si“ bekymringerne og finde ud af, hvilke der er nødvendige, og hvilke der ikke er det.
Det er ikke så nemt, som det lyder. Følg de anviste strategier meget omhyggeligt, hvorefter du kan begynde at fjerne de unyttige bekymringer og opstille en strategi for, hvordan du tackler de nødvendige.

Formål: At finde og systematisk nedskrive alle de ting, som bekymrer dig.

Anskaf en notesbog, som du let kan have i lommen. Den må ikke være større, end at du altid kan have den på dig. Du starter f.eks. om mandagen og skriver ned, hvor gang du tager dig selv i at være bekymret. Skriv dag, tidspunkt, sted, hvor længe du var bekymret, omstændigheder, som førte frem til, at du blev bekymret, og hvad du eventuelt gjorde ved det, ned. Lad os som eksempel sige, at lige som du var kommet hen på kontoret, tog du dig i at spekulere på, om du havde slukket for ovnen. Skriv dato, sted, årsag osv. Det er bedst at gøre det, lige når det sker, men det kan ikke altid lade sig gøre. I så fald må du gøre det, når der bliver lejlighed til det. Og lige så vigtigt er det at skrive ned, hvad du gjorde ved bekymringen, hvis du gjorde noget. Tog du hjem og checkede? Brugte du resten af dagen på at bekymre dig? Ringede du til en nabo og bad ham/hende checke ovnen for dig?

Når ugen er forbi, tager du din notesbog frem og ser på dine bekymringer. Stil dig selv to spørgsmål:

1. Hvor mange af mine bekymringer blev til virkelighed? Blev jeg fyret? Brændte huset? Faldt flyveren ned? Meningen med det er at bevise for dig selv, hvor nyttesløse dine bekymringer er.

2. Er der gennemgående temaer i mine bekymringer? Bekymrer jeg mig kun om arbejde? Familiespørgsmål? Fortiden? Fremtiden? Penge? Døden? Sygdom?

Kig efter temaer og find ud af, hvilke temaer er de almindeligste. Det vil hjælpe dig til at finde ud af, om der er en side af dit liv, der giver anledning til flere bekymringer end andre. Fra nu af skal du kun arbejde med de bekymringer, der har at gøre med dette tema. (Du kan bruge resten af denne plan på de andre bekymringer i dit liv, når først du har fået bugt med den mest udbredte, som du har opdaget her.)

Næste uge går vi videre med næste trin.