Når din bekymring bliver til angst

I denne 3. del af vores 7-ugers kur imod
bekymring lærer vi STRAKS at adskille sunde og
usunde bekymringer, når de kommer til osVi gennemgår i disse uger en 7 ugers kur imod bekymringer. Kuren bygger på den kristne psykolog dr. Archibal Harts undervisning.

Alle bekymrer sig. Det kan vi ikke undgå. Vi er „konstrueret“ til at bekymre os. Det er den del af angsten, vi ikke kan leve uden.
Problemet er, når bekymringen tager overhånd. Dr. Hart anskueliggør det med et eksempel:
– Lad os forestille os, at jeg en morgen, da jeg træder ud af brusebadet, opdager en lille, mørk, grim udvækst på ryggen, som jeg ikke før har lagt mærke til. Da jeg er vokset op i Sydafrika, har jeg været udsat for stærkt sollys og ved, at jeg derfor har risiko for at udvikle dødbringende hudkræft. Men jeg ønsker ikke at bekymre mig om det lige nu. Jeg har en foredragsturné foran mig, som ikke kan udsættes. Så jeg skubber gevæksten ud af hovedet og siger til mig selv, at jeg vil få den undersøgt, når jeg kommer tilbage fra min tur.
Da jeg sidder og spiser morgenmad i flyet næste morgen, griber jeg mig selv i at sidde og tænke på knuden på min ryg. Jeg erkender, at den har bekymret mig hele tiden. Er den farlig? Hudkræft vokser meget hurtigt, så hvis jeg ikke hurtigt får gjort noget, kan den sætte metastaser, og så vil jeg være i endnu større fare. Tankerne flyver igennem hovedet på mig. Jeg prøver at skyde dem væk, men de rumsterer stadig. Jeg skubber bakken med morgenmad til side, for jeg har ingen appetit. Jeg skælder ud på mig selv. Hvorfor lod jeg ikke min læge se på knuden med det samme? Det var dumt af mig at ignorere den.

Mit sind gør kun sit job. Det advarer mig om, at der er fare ved at være for ligeglad. Det prøver at tvinge mig til at handle. Tak Gud for en sådan bekymringsangst, fordi den redder måske dit liv.
Lad os nu antage, at jeg kommer hjem efter nogle elendige dage og går til lægen. Han forsikrer mig om, at det er en almindelig, aldersrelateret knude, fjerner den og sender mig hjem. Men jeg tror ikke, den er almindelig. Jeg er bange for, at den vil komme igen. Hvis nu lægen tager fejl? Hvis han ikke fik fjernet det hele? Jeg kan ikke falde i søvn igen. Næste dag ringer jeg til ham og spørger, om han er sikker på, at det ikke er en ondartet knude? Han forsikrer mig om, at det er det ikke. En halv time senere er jeg igen bekymret. Det giver mig mareridt om natten, og jeg vågner før daggry med knuden i tankerne. Så mange spørgsmål…
Det er helt tydeligt, at det, jeg nu gør, er formålsløst og unødvendigt. En sådan uro forstyrrer min ro. Den hjælper mig ikke, men gør mig trist til mode. Og hvis jeg hyppigt bekymrer mig på den måde, vil jeg få problemer rent følelsesmæssigt.

Bekymringer kan blive en grusom tyran, hvis de kommer ud af kontrol, konkluderer dr. Hart.
For nogle mennesker kan det næsten føles som en form for afhængighed – de kan simpelthen ikke holde op med at bekymre sig. Men dr. Hart fastholder, at det bare er en dårlig vane, som skal brydes.

Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne?
Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?
Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?

I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen?
Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette.
Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.
Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.
(Matt 6,25 – 34)

At finde og systematisk nedskrive alle de ting, som bekymrer dig. (Læs mere – tryk her)

At skelne mellem „omsorg“ og „bekymringer“.
(Læs mere – tryk her)

At anvende forskellen på bekymring og omsorg i din dagligdag

I foregående uge skrev du dine bekymringer ned og kategoriserede dem ved ugens slutning i „omsorg“ eller „bekymring“. Efterfølgende så du, hvorledes du kunne omdanne dine bekymringer til omsorg ved at rette dem til efter en „snak med dig selv“.
Alle bekymringer kan blive til sundere omsorg ved blot at ændre holdning eller se dem i et mere positivt lys. Er du bekymret for den operation næste uge? Så omdan din nyttesløse bekymring til omsorg ved at sige til dig selv: Jeg vil bede om, at kirurgen gør sit bedste, at Gud holder hånden over mig, og at jeg vil komme mig hurtigt. Resten er op til Gud, og tingene bliver ikke bedre ved, at jeg bekymrer mig.
I denne uge skal vi fortsat skrive alle bekymringer ned, men denne gang skal vi straks opdele dem i omsorg kontra bekymring. Det er lidt sværere, og derfor bruger vi sidste uges opgave for at få lidt øvelse. Gør tre ting:

1. Skriv bekymringerne ned. Denne regel gælder altid, fordi selve det at skrive ned, hvad der bekymrer dig, hjælper med til at se, hvad der er de almindeligste bekymringer, og det hjælper dig til at se, hvad dine bekymringer i virkeligheden er – nyttesløse.

2. Undersøg din bekymring og se, om du ikke kan lave den om til en omsorg – her og nu. Du er nu ved at lære at blande dig i dit eget liv og udfordre dine bekymringer i det øjeblik, de dukker op ved at omdanne dem til noget mere positivt. Skriv omdannelsen ned. Hvis bekymringen er så nyttesløs, at den ikke er værd at omdanne til en omsorg, så ved du, hvad du skal gøre: Smid den væk.

3. Når ugen er gået, skal du give dig tid til at se på dit held med at lave bekymringer om til omsorg. Det er nok ikke lykkedes for dig hver gang, så hold om nødvendigt fast i øvelsen den følgende uge. Faktisk bør du fortsætte med denne omdannelse fra nu af, og indtil det bliver noget, du gør uden at tænke over det.