MENIGHEDEN OG GUDS VÆRK

Guds folk burde kende og forstå Guds endelige mål med menigheden og også den interne forbindelse mellem menigheden og Guds kraft og gerning.

Der kom en dag, hvor Gud begrænsede sig selv til et menneskes skikkelse — i Jesu person i Nazaret. Før Ordet blev kød, var der ingen grænser for Guds fylde. Men da hans menneskevorden var blevet en realitet, blev hans værk også begrænset til dette jordiske legeme.
Kan dette menneske, Jesus Kristus, begrænse eller åbenbare Gud? Bibelen viser os, at han i stedet for at begrænse Gud åbenbarede Guds fylde på den mest vidunderlige måde. Guds fylde blev lig Jesu legemes fylde.
I vor tid er Gud blevet åbenbaret i menigheden, hans værk og kraft findes i Kristi menighed på jord. Nøjagtig som det i evangelierne siges, at Guds værk er overgivet til Sønnen, har Gud betroet sin gerning til menigheden, og han virker ikke uafhængigt af den.

Fra pinsefestens dag og indtil nu er Guds værk blevet varetaget af menigheden. Betænk derfor menighedens uhyre ansvar. Guds overgivelse af sit værk til menigheden kan sammenlignes med hans overgivelse af dette værk før den tid til ét menneske, Kristus — uden nogen reservation og begrænsning. Men det er menigheden, der i sin ufuldkommenhed begrænser Guds værk og åbenbarelse.
Jesus af Nazaret er Gud selv. Hele hans liv både indadtil og udadtil er at åbenbare Gud. Hans følelser genspejler Guds følelser, og hans tanker åbenbarer Guds tanker.
Her ser vi en mand, som Gud har betroet sig selv til. Han er Ordet, som blev kød. Han er Gud, som blev menneske. Han er fuldkommen. På samme måde har Gud udvalgt sin menighed til at være hans legeme i dag, gennem hvilket han taler og åbenbarer sin gerning og sin kraft.
Evangeliernes fundamentale lære er, at Gud bor i et menneske, mens Brevene taler om, at Gud bor i en menighed. Gud boede engang i mennesket Jesus Kristus, men nu bor Gud kun i en menighed og ikke i nogen organisation.
Når dette lys går op for os, vil vi uvilkårligt løfte vore øjne mod himlen og sige: „0, Gud! hvor har vi dog været en hindring for dig.“ I Kristus var den almægtige Gud ikke undergivet nogen som helst begrænsning eller ensretning.
Hvad Gud forventer i dag er, at dette også må være tilfældet i dag, hvor han bor i sin menighed, så han lige så frit kan udfolde sig i menigheden, som han kunne det i Jesus Kristus, mens han var her på jorden. Enhver begrænsning eller svaghed i menigheden vil uvilkårligt begrænse Gud. Dette er en alvorlig sag, som vi ikke kan tale overfladisk om. Begrænsningen og hindringerne i os vil være en begrænsning og hindring for Gud.

Watchman Nee (Nee To-sheng), 1903-1972, blev født i det sydlige Kina og kom i 1920 til tro på Jesus. Han blev fængslet for sin tro i 1952 og var i fængsel indtil sin død i 1972.
Watchman Nee havde ikke nogen teologisk uddannelse men var en flittig studerende af bibelen og anden kristen litteratur. Han var en aktiv forkynder og plantede flere husmenigheder.
Indtil sin død holdt Watchman Nee fast i sin tro.
Atiklen her er taget fra bogen Den kristnes frigørelse udgivet af Pionerforlaget.