Niels er ordblind efterskoleforstander
Niels Westergaard kunne ikke engang læse et byskilt. Bibellæsning trænede hans læsefærdighed. I dag leder han Sdr. Bork Efterskole i VestjyllandDet er godt, Gud er med os til verdens ende, for sådan føles det, når man bevæger sig ud mod den jyske vestkyst i jagt på den lille by Sdr. Bork. Her er Hansa og Niels We-stergaard i fuld sving med efterskole, nødhjælp og et omfattende mødeprogram, bl.a. for Kristeligt Folkeparti. Men Niels Westergaard er mest kendt som pioner i kristent rehabiliteringsarbejde gennem Betesda.
Men hvorfor gik han fra rehabilitering til skolearbejde?
– Jeg havde i 15-16 år arbejdet med misbrugere og kriminelle. Der erfarede jeg gennem årene, at i ca. 75 procent af tilfældene var skredet sket de sidste skoleår.
– I over 3 år overvejede jeg: Hvordan kan vi forebygge problemerne? Ofte er det problemer med det sociale eller boglige, der får vognen til at vælte. Hvordan gribe fat i børnene, inden de får en skæv livsførelse?
– Men jeg følte, jeg rendte panden mod en mur, når jeg snakkede om at lave en skole specielt for disse elever. Både i folke-, fri- og efterskolekredse mente man, at man kun kunne klare nogle få med de behov på hver skole.
– Og så tænkte jeg, at hvis ingen andre vil, så
Jeg ville starte en skole som var tilrettelagt efter svage elever.
Men du er jo hverken pædagog eller lærer?
– Nej, og derfor var det da også et mirakel, at jeg fik Undervisnings-ministeriets godkendelse. Og en bekræftelse på, at jeg var på rette vej.
– Jeg har aldrig i mit liv kunnet gennemføre en uddannelse. Jeg har ikke andet end det, jeg har lært i livets skole.
Niels Westergaard blev som barn totalt opgivet af skolesystemet, som han udtrykker det. Han var så ordblind, at han ikke kunne læse et vej-skilt. Og når han gik i biografen, kom han nogen gange til at se en helt anden film, end han havde regnet med. Ikke at det skal være nogen undskyldning! siger han med en befriende latter.
– Da jeg var 20 år, købte jeg min første ejendom uden at kunne læse købekontrakten! Min første tid som kristen måtte Hansa læse højt fra Bibelen for mig.
Og så fik Niels mod på selv at læse i Bibelen. Fordi den var inddelt i vers, kunne han overskue det. Han satte sig for at læse et bestemt vers. Når han gik i stå, begyndte han forfra, og på den måde terpede han det igen og igen.
– Efter et par år på denne måde, begyndte det at sige mig noget, fortæller han. Det skete, da jeg var 22 år, og fra da af kunne jeg også begynde at stave mig igennem breve og bøger.
Niels Westergaard har nu arbejdet med mennesker i over 30 år. Først gennem rehabili-teringscentret Betesda, som han selv startede, og nu næsten 15 år med vanskelige unge:
– Jeg ville bygge på mine egne dårlige erfaringer i skolen. Hvad jeg som ordblind havde haft brug for, hvilken hjælp burde jeg have fået med mine adfærdsproblemer osv.
Niels har derfor udviklet sin helt egen pædagogik og er endda blevet inviteret på Ribe Statsseminarium for at fortælle om sit arbejde blandt de 67 unge på Sdr. Bork Efterskole.
Hvorved adskiller I jer fra andre skoler?
– I undervisningen har vi ikke 8., 9. eller 10. klasse. Vi underviser på 6 niveauer. Eleverne kommer sammen med dem, de er på niveau med, uanset alder. Og det betyder, at vi underviser helt fra 2. til 9. klasse.
– Det giver noget meget positivt, for de fleste står af i skolen, fordi de ikke kan følge med i det boglige.
– De 6 niveauer gør, at vi kan variere klassestørrelsen. Vi har en klasse med kun 6 børn, fordi de har behov for ekstra hjælp. Jo mere eleven kan klare sig selv, jo større klasse kan han være i. Der er også nogle klasser, hvor vi har valgt at sætte en ekstra lærer på.
Men det koster jo penge?
– Ja, men vi har valgt at bruge vores ressourcer på lærere frem for dyrt isenkram. Hellere genbrugsmøbler end at der er nogle elever, der ikke får hjælp, siger Niels Wester-gaard bestemt. Det er vigtigt, at de unge får en god voksenkontakt.
På Sdr. Bork Efterskole får eleverne i gennemsnit 4 undervisningstimer om dagen. Resten er kreativt-praktiske fag, såsom sport, styrketræning, gocart, windsurfing.
– Det virker som redskaber i vores pædagogik, giver et løft og motiverer eleverne til at lære noget.
– Vi opererer udfra et kristent grundlag, der sætter menneskelivet over alt andet. Det giver jeg videre til medarbejderne.
Hvad med eleverne?
– Der er kun ganske få elever med en kristen baggrund. Men det vil vi ikke skele til. Vi er her for at møde deres behov.
Prædiker du?
– Det kommer an på, hvad du mener med at prædike. Jeg plejer at sige til eleverne, at hvis de kan holde ud at være sammen med mig i et helt år, så vil de aldrig glemme mig, heller ikke når de skal til at gå med gangstativ! Med andre ord: man behøver ikke at sige så meget. Men jeg lægger da heller ikke skjul på, at mit gudsforhold betyder uendelig meget for mig.