Psoriasisbehandling ved Det døde Hav
Bodil Harild, mangeårig journalist på Kristeligt Dagblad og nu freelance for Udfordringen, har været i Israel ved
Det døde Hav og har sendt os følgende rapport:Jeg har haft psoriasis siden den tidlige barndom og var med ved de første forsøg med behandlinger i Det døde Hav i 1971. Min erfaring er, at det er den eneste behandling, der virkelig hjælper, og er derfor stadig med jævne mellemrum med som patient.Byrådet i Tamar kommune ved Dødehavet indbød her i efteråret alle danske psoriasispatienter til festlig reception, hvor den tilstedeværende repræsentant for kommunen udtrykte glæde over danskernes trofasthed mod Israel som behandlingsområde.
Klimabehandling af danske psoriasispatienter ved Det døde Hav i Israel foregår stadigvæk stille og fredeligt. Tre store hold plus et lille ekstrahold af patienter, som ikke kom af sted i foråret på grund af Irak-krigen, er i dette efterår løbet af stabelen som normalt, og de deltagende patienter har kunnet glæde sig over et særdeles godt vejr i denne periode.
Det sidste hold på ca. 38, som netop er hjemkommet fra Ein Bokek, havde et efter forholdene ualmindelig fint og varmt vejr, indtil den sidste dag ved hjemrejsen, da det begyndte at regne en smule.
Som en af de stedlige israelske medpatienter udtrykte det, var det nok noget Turistministeriet havde arrangeret, for at den danske gruppe også skulle opleve denne slags efterårsvejr og have lidt variation netop på den dag, da kuffertpakningen og det rutinemæssige udskrivningstjek hos dermatologen afbrød den normale rutine.
Derimod har østrigske, tyske, italienske og schweiziske psoriasispatienter i stort omfang droppet Israel som behandlingsområde.
Den store gruppe østrigere, som tidligere var en del af den samlede patientgruppe, er således for flere år siden flyttet til Jordan, Enkelte små grupper tyskere dukker stadig op i Ein Bokek, men det årlige antal af patienter er mærkbart faldet. I alt kommer ca. 300 danske patienter årligt til klimabehandling i Ein Bokek og et lignende antal til Ein Geddi.
En af de stedlige kioskejere udtrykte, at antallet af udenlandske kunder var dalet fra flere tusinde til 300, hvilket naturligvis er mærkbart. Som patient oplever man en udstrakt venlighed hos lokalbefolkningen.
Den israelske stat prøver at afhjælpe problemerne ved at sende store grupper af psoriasispatienter til Det døde hav, dels om foråret, dels om efteråret før og efter løvhyttefesten.
De får opholdet betalt og kan selv vælge hotel, hvilket naturligvis påvirkes af, at de har et dagligt beløb til kost og logi. Der er også særligt gode tilbud for landets pensionister, som i stort tal nyder godt af det sunde dødehavsklima.
Selve behandlingen foregår ved et vist antal daglige bade i Det døde Hav kombineret med solbadning i det store patientsolarium. Alt sammen tilses af dermatologen fra Danmark, Willy Avrak, som ved tre konsultationer under behandlingsforløbet ordinerer passende grad af sol og saltbade samt salver til de danske patienter.
Den seneste tids uroligheder har dog præget opholdet for de danske patienter, som af sikkerhedshensyn ikke længere kan vælge at deltage i en udflugt til Jerusalem, mens der arrangeres ture lokalt i dødehavsområdet, bl.a. måneskinsture i ørkenen i jeeps.
Men mange af de trofaste israelpatienter savner netop besøget i Jerusalem. De er i stedet begyndt at hilse hinanden ved afskeden med den traditionelle hilsen I Jerusalem næste år!
Der er også mulighed for at deltage i danske gudstjenester, hvad enten man vælger den katolske messe eller den evangeliske gudstjeneste, som foregår i et stort rum på hotellerne. Nogle er endda så økumeniske, at de vælger at deltage i begge slags gudstjenester og lægger særlig vægt på kontakten til Vorherre og Hans velsignelse gennem præsterne, der kommer fra Jerusalem.
Behandlingerne af de danske patienter varetages af Helserejser, som også har 65-rejser, og for kibbutzens vedkommende Rekreadan (Dansk Folkeferie).
