Definition:
Baggrundsartiklens målsætning: Indsigt
Bliver læseren klogere? Og kan han bruge det til noget? Det synes at være de centrale spørgsmål at stille som kvalitetskriterie for journalisternes åndsprodukter.
Nyhedsjournalistikken skal gøre folk klogere give dem en viden som de ikke havde, inden de gav sig i kast med avisen, skriver Hans Engell, chefredaktør for Ekstrabladet, og tilføjer om det andet spørgsmål: Den skal give dem bedre muligheder for at deltage i en dialog med andre mennesker om livet og verden . DRs Connie Hedegaard formulerer de to krav i én sætning: Hvad har borgerne brug for at vide, for at være aktive i demokratiet? (Begge citater fra Citatmosaik af Jørn Henrik Petersen)
Men begrebet viden er endnu mere mangfoldigt. Går vi tilbage til oldgræsk ser vi hele 4 ord for viden, her i forenklet forklaring:
· Logos, som betyder idé og leder tankerne hen på information, fakta-viden, formuleret i hv-spørgsmålet: Hvad?
· Epistemai, som handler om vejledning, noget i retning af Carsten Kocks vision om avisen som den troværdige vejleder, formuleret i hv-spørgsmålet: Hvordan?
· Phronesis, som betyder dømmekraft og handler mere om visdom end kundskab og altså hvad vi skal bruge viden til, formuleret i hv-spørgsmålet: Hvorfor?
· Og så til sidst Techne, som betyder kunnen og handler om færdighed opbygget gennem erfaring, og ligesom episteme kan formuleres i hv-spørgsmålet: Hvordan?
Hvor de to første leder til besvarelse af Blev jeg klogere? besvarer de to sidste: Kan jeg bruge det til noget? Det allersidste dog på et mere praktisk plan. Som borger i et demokrati ikke kun deltage i debatten men bidrage til løsning af samfundets problemer. Virkeligheden er der jo, og tankens opgave er at begribe den så vidt det er muligt, sprogets i samme omfang at beskrive den og det hele menneske at gebærde sig i den. Først når man erkender, kan man agere formålstjenligt. Her er det journalistens opgave at foranledige denne erkendelse.
Et vidensvakuum efterlader os med formodninger, der bliver til myter, der leder til fordomme, der vokser til monstrøse mentale størrelser, enten det er ideal- eller fjendebilleder.
I Jürgen Habermas ånd øges viden gennem den argumentative dialog mellem to ligeværdige parter i virkeligheden, ikke udfra den ene eller begge parters hhv. anarkistiske eller dogmatiske udgangspositioner (Igennem det argumantative, artikel i Gyldendals Filosofileksikon). Argumenterne skal kunne stå for sig selv, helt i tråd med essayet Hvordan kan du vide at ?”af Gitte Meyer:
Jeg betragter det som værdifuldt for samfundet, at der er bred accept af, at der findes noget, som kan kaldes viden, som ikke bare kan reduceres til interessevaretagelse eller moraliseren, og som ikke kan gøres til genstand for tro, men som man kan forholde sig til med sin forstand. (Gitte Meyer: Hvordan kan du vide at ? Essay 2003).
Viden går altså videre end facts, der ofte blot er koldt konstaterende nyheder, der ikke tager stilling til personer, værdier og moral. En viden der ikke blot besvarer et hvad er der sket, end ikke et hvordan kunne det gå så galt, men hvorfor gik det sådan. En viden, som gør, at man ikke kan lægge avisen fra sig uberørt. Det er ikke nødvendigt at tænke over facts, at tvivle, at gruble, skriver Meyer. Og altså en viden, der giver baggrund, sammenhæng og perspektiv til de kolde facts. For som Meyer fremholder: De videnskabelige facts gror ud af et vidensbegreb, der gør det upersonlige og værdifri amoralske, om man vil til et vigtigt kendetegn for troværdighed. Dermed er en kynisk presse født, optaget af sensation og processer, ikke af baggrund og indhold.
Derfor søger vi i artiklerne at komme længere end den faktuelle hvad-viden, gå bagom det procesuelle hvordan og belyse hvorfor Tyrkiet så ivrigt ønske medlemskab og hvorfor EU er så tøvende, dvs. gennem indsigt i sagens kompleksitet give læserne en forståelsesramme at vurdere situationen udfra. En baggrundsartikel skal efter vores mening leverede den indsigt, der giver læseren mulighed for selv at danne sig en mening og redskaber til at forholde sig til sagens komplekse natur- helt i tråd med Christian Kocks tese i bogen Forstå verden: Dagladene skal gøre sig mere uundværlige ved at bearbejde vores alles voksende forståelsesproblem i forhold til verden (s.11). Og fortsætter om avisen som den troværdige vejleder:
Mange læsere føler behov for den vejledning det ville være hvis aviserne skrev om hvad dens kyndige medarbejdere anså for vigtige spørgsmål i tiden med omhyggelig dækning af hvad der er tingenes tilstand, hvad der er problemerne og spørgsmålene, løsningsforslagene og argumenterne for og imod (s.34).
Derfor foreslår han med sine medforfattere, at den politiske journalistik skal handle mere om politiske temaer, mindre om politiske nyheder (s.84) og give borgere holdbar indsigt i verden med henblik på fremtidige beslutninger.
