Jesu liv på en ny måde

Michael W. Smith giver de 4 evangelier nyt liv på en letforståelig måde Nu behøver du ikke længere sidde og læse i din Bibel, og tænke på alt det du ikke når. Med „The Gospels Come to Life“ kan du vaske op, skralde kartofler eller køre bil samtidig med at du hører de fire evangelier.Michael W. Smith har indtalt Matthæus-, Markus-, Lukas- og Johannesevangeliet i fuld længde på en anderledes og „lige-på“ måde.
Smith bliver musikalsk bakket op af produceren Michael Omartian, som har komponeret og indspillet baggrunds-musikken til de i alt 8 cd’er.
Man kunne frygte at oplæsningen blev for sukkersød med musik i baggrunden, men det er ikke tilfældet. Musikken er meget dæmpet og fjerner ikke fokuset fra Michael W. Smiths rolige oplæsning.
Det hele er skruet godt sammen og danner en god helhed, uden at det blive „for meget“.

Undervisning uden mellemhandler

Som kristen har man hørt en masse forklaringer og fortolkninger om Jesu liv, som til dels var fine, men har gjort det hele en smule upersonligt og uklart. Så det vi i grunden mangler, er at få en personlig forståelse af hvem Jesus var.
På alle 8 cd’er serverer Michael og Michael evangelierne ucen-sureret og uden mellemhandler.
„The Gospel Come to Life“ er en ny chance til at få evangeliet helt ind under huden.
Sproget er engelsk, men det skal man ikke lade sig skræm-me væk af. Det er letforståeligt og jeg, som ikke er skrap til engelsk, kan fint være med uden at miste noget.
I en tid hvor alt går stærkt, er der ikke altid tid til at studere og nærlæse Bibelen.
Men med denne form for „læsning“ har du et rigtig godt alternativ og supplement til din bibellæsning.