Kristen healer på helsemesse
Charles Ndifon er indbudt til at medvirke på den alternative helsemesse i Falconér Centret i Kbh. fredag-lørdag-søndagDeltagere på den alternative helsemesse i Falconér Centret får nu mulighed for at opleve den kristne helbredelses-prædikant Charles Ndifon.Arrangørerne har indbudt Charles Ndifon til at holde foredrag – og bede for syge – fredag fra 17-19 og lørdag fra 16-18. Det sker i lokale 202.
Søndag d. 1. februar kl. 17-19 optræder han på selve Falconer Scenen.
Da der er tale om en messe, skal der betales entré. Men ugen efter er der gratis adgang i Københavns Kristne Kultur Center.
Efter helsemessen i Falconer Centret, fortsætter Charles Ndifon nemlig i KKKC på Drejervej på Nørrebro.
Her er det Pinsekirken, der står bag ugens arrangementer.
Første møde er søndag d. 1. februar kl. 10.30, herefter er der møder mandag-torsdag kl. 11 og 19 hver dag.
Ved formiddags-møderne er der normalt lagt vægt på mere undervisning, men både ved formiddags- og aftenmøderne er der mulighed for at blive bedt for med håb om helbredelse.
Ndifon kommer lige fra kampagner i Göteborg, Sverige, og New Jersey, USA.
Charles Ndifon har efterhånden været i Danmark en del gange, og hver gang har der været fuldt hus. Hundredevis har oplevet uforklarlige helbredelser, når Charles Ndifon i Jesu navn befaler sygdommene at forlade de syge, eller når han befaler kroppen at genskabe det ødelagte.
Charles Ndifon lægger altid vægt på, at det ikke er en overnaturlig evne, han besider, men at han blot bruger den autoritet, som åndsfyldte kristne har fået af Jesus.
Ndifon blev introduceret til Danmark ved en række møder i Ringkøbing i 2000. TV-Serien Åndernes Magt viste en reportage og det skabte så stor interesse, at Ndifon siden er blevet inviteret til Danmark flere gange hvert år.
En dansk bog om Charles Ndifon Åndens Magt (på Scandinavia) er nu oversat til norsk, svensk og engelsk.