Når død bliver til liv

– Nogle gange må vi dø fra vores egne forventninger om, hvordan vores liv skal være, siger Åse Ellerbek Larsen, bl.a. mor til fem-årige Sara, der er mongolI søndagens tekst forudsiger Jesus sin død og ridser op, hvad det vil sige at følge ham. Hvad siger teksten dig?
– Jeg synes, denne tekst rummer det centrale i Evangeliet.
– Jesus bruger det smukke billede med hvedekornet, et lille frø, der i sig gemmer et kæmpe potentiale. Men kun hvis det lægges i den kolde, sorte jord og dør, frembringes potentialet i det.
– Jesus var også menneske, og det ser vi i teksten her, hvor han argumenterer med sig selv: ”Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time?” Men han overgiver sig til Guds vilje og til at dø til frelse for os mennesker. I det er han et eksempel til efterfølgelse.
– Vi har sikkert alle lyst til at komme i en glasmontre og blive beundret for vores potentiale. Men for at det potentiale, som Gud har lagt i os, skal komme frem, må skallen først brydes, og vi må dø fra vores egne tanker og forventninger om, hvordan vores liv skal være.

Du er selv mor til et mongolbarn og kan vel tale med om, at livet ikke går som forventet? Men vil Gud os det ikke godt?
– På vores vej igennem livet vil vi alle komme i situationer, der er svære, og som vi ikke forstår. At blive mor til et mongolbarn er bestemt ikke succesfyldt i verdens øjne. Lige nu opfordrer samfundet – med indførelsen af nakkefoldskanninger og fosterdiagnostik – alle forældre til at sige nej til mongolbørn.
– Jeg tager det ikke let, når jeg siger, at jeg føler mig privilegeret over at være mor til et mongolbarn. Jeg synes, det er en smuk vej at vandre sammen med hende. Hun har ikke den skal – jf. hvedekornet – om sig. På mange måder er det, som om jeg gennem hende har fået et vindue til Himmelen.
– Gud er i et og alt en god og kærlig far, der beskytter og forsørger os. Men han ved også, hvad der er bedst for os. Og det er ikke altid, hvad vi forestiller os er bedst. Vores udfordring er at følge Jesu eksempel og glad og gerne lægge os i sædemandens hånd. Han ved, hvad der er bedst for os.

I vers 26 siger Jesus: ”Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være.” Hvad mener Jesus?
– Det, der slår mig i det vers, er, at Jesus taler om en væren frem for en gøren. Og man kan fristes til at spørge, hvor er det egentlig Jesus vil være? I de største, smarteste kirker med de største visioner, flotteste profetier og bedste management?
– Jeg tror, Jesus vil være hos dem, der har det svært, de skæve eksistenser og dem, der kæmper for at få livet til at hænge sammen. Det var hos de små og svage han var, da han gik på jorden. Det er det stadig.
– For nylig så jeg et billede for mit indre øje, hvor jeg så mig selv stå foran gravhøjen, hvor Jesus lå begravet. Stenen var ved at blive rullet væk, og lyset strålede ud imod mig. Jeg vidste, at derinde, bag stenen, var Jesus i al sin herlighed og opstandelseskraft. Med hver en fiber i min krop ønskede jeg at være dér, sammen med ham. Men med ét vidste jeg også, at for at kunne være dér sammen med ham måtte jeg igennem døden og graven først.
– Efter at have bedt over billedet stod det klart for mig, at alt, hvad jeg klamrer mig til her i livet, er intet mod det at være sammen med den, som er selve livet, Jesus Kristus! Og at det, jeg må dø fra, netop giver frihed til at leve det liv, han ønsker for mig.

Hvedekornet
v23 Men Jesus svarede dem: »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. v24 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. v25 Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. v26 Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.
v27 Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. v28 Fader, herliggør dit navn!« Da lød der en røst fra himlen: »Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.« v29 Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: »En engel talte til ham.« v30 Jesus sagde til dem: »Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. v31 Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. v32 Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« v33 Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.