Lyt nu godt efter – og handl på det, du hører

Af Peter Hedelund. Generalsekretær i Mission Aviation Fellowship (MAF) Danmark.

Den, der har ører, skal høre! Sådan lyder det kendte udsagn lige inden teksten i Matt. 11, 16-24, hvor Jesus har talt til folkeskarerne om Johannes Døberen. Han forklarer, hvem Johannes egentlig er. For det havde de åbenbart brug for at vide, så han ikke blev misforstået.

Sikke en direkte måde Jesus siger det på: Den, der har ører, skal høre! Det forekommer flere gange i Bibelen – i evangelierne og i Johannes’ Åbenbaring, bl.a. i kapitel 2, vers 7. I dag vil man nok snarere sige: Lyt nu godt efter! Der ligger nemlig mere i det, end blot det, man umiddelbart hører. Det er en opfordring til refleksion. Det primære hebraiske ord for at “høre” er verbet shama. Ordet dækker også over at forstå og adlyde, idet man historisk set har ment, at det at høre først er fuldendt, når man handler på det. Som når vi siger: Kan du så høre efter!

Hvad er det så, vi skal lytte os frem til, reflektere over og handle efter i denne tekst? Overordnet set kommer Jesus med en skarp kritik af en troløs generation, som han sammenligner med utilfredse børn, der råber på gaden. Han advarer dem kraftigt mod tre ting:

1) Uberegnelighed

Jesus siger, at Johannes Døber blev afvist for at være for from, mens han selv bliver afvist for at være for folkelig. Intet kunne stille folk tilfredse.

2) Hårdhed

Jesus udfordrer byerne Korazin, Betsajda og Kapernaum: Hvorfor har de ikke omvendt sig efter at have set hans mirakler? Hedenske byer ville have omvendt sig for længst.

3) Uansvarlighed

Jesus minder om, at stor åbenbaring kræver stort ansvar. Dommen over disse jødiske byer vil derfor blive langt strengere end over hedningerne.

Hændelsen i Matt. 11 er først og fremmest en stærk påmindelse til os om, hvor dyrebart Guds nærvær og ord er. Selvom menneskelige udfordringer, som uberegnelighed, åndelig hårdhed og uansvarlighed, fortsat eksisterer i dag, minder teksten os om vigtigheden af at værne om troen. Den står som en invitation til at søge Guds nåde og lade sig forny, så vi i stedet kan møde vores medmennesker med troværdighed, empati og ansvarlighed.

Som generalsekretær for MAF har jeg det privilegium at færdes bredt i hele det kirkelige landskab i Danmark og udlandet, og jeg føler mig faktisk hjemme over det hele. Jeg bestemte mig for midt i livet altid at ”være på tværs”, altså være tværkirkelig og tro på og tjene hele kirken som Kristi legeme og hele den verden, vi er sat i. Min erfaring er nemlig, at vi mangler nogen eller noget, hvis ikke vi har alle med. Hvis ikke vi er åbne over for andre og det anderledes, bliver det aldrig helt godt.

Det primære hebraiske ord for at ”høre” er verbet shama. Ordet dækker også over at forstå og adlyde, idet man historisk set har ment, at det at høre først er fuldendt, når man handler på det. Illustration: Bigstock

En af de klassiske ting, jeg hører rundt omkring, er enten, hvor særlig man er som kirke, eller hvor forskellig man er fra andre kirker. Det er ikke min erfaring, da vi nok er mere ens, end vi regner med. Forskelligheden kan ligge på et meget lille sted. Måske derfor er jeg den seneste tid blevet mindet om ordene til menigheden i Efesus fra Johannes’ Åbenbaring 2, 3-5: ”Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og er ikke blevet træt.

Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde…” Formaningen slutter i vers 7 med samme opfordring til at høre godt efter, reflektere over det, der bliver sagt og handle derefter: Den, der har ører, skal høre! Lad os finde tilbage til den første kærlighed og lade vores handlinger tale. Sammen kan vi række ud med Guds nærvær og ord – i Danmark og helt til verdens ende. Det er en meningsfuld og livsforvandlende mission, vi deler, og vi har brug for os alle! Amen.


Prædikentekst: Matt. 11, 16-24

Dommen over dem, der har forkastet Menneskesønnen

”Jesus sagde: »Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!«

Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger. Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer.

Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.«

Bibelteksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.