Nytårsaften ved Ækvator
En nytårsaften uden raketter, uden kulde og uden champagne, hvordan mon det skulle gå?Af Maj-Britt E. Nissen og Christina K. Nielsen,
Volontører i Cameroun
I dagene op til nytårsaften havde vi været i tvivl om, hvor vi skulle fejre nytår.
Valget stod mellem det traditionelle i byen Ngaoundéré sammen med udstationerede nordmænd – eller det ukendte sammen med kirken her i Garoua. Vi blev i Garoua, spændte på, hvordan aftenen skulle forløbe.
Vi startede med en dansk middag, i selskab med fire camerounesiske veninder. Da vi endnu ikke havde fået rigtig julemad, stod menuen på BRUNE KARTOFLER med lækker filet. Som aftenen skred frem, blev vi bekræftet i, at vi havde valgt rigtigt. Stemningen var god, der blev snakket og senere også danset.
Da vi satte musik på, havde vi i løbet af få minutter huset fuldt af dansende came-rounesere. En god start på en festlig aften.
Senere skulle vi til den store nytårsfest, som blev holdt i udkanten af byen.
Vi havde lånt kirkens GAMLE bil, med plads til seks personer. Det gik dog ikke efter reglerne, for vi endte med at være en flok på 12.
Festen forløb godt. Vi var ca. 300 børn, unge og gamle samlet. Der blev sunget, prædiket, spist og bedt. Da klokken nærmede sig midnat, var det tid til syndsbekendelse. 15 min. i tolv, kiggede vi nervøst på hinanden, men ventede tålmodigt. De ville vel ikke sidde og bede når klokken slog 12 ?!
Da klokken var fire minutter i 12, syntes der stadig ingen ende på deres bekendelser – så vi listede udenfor i haven med vores medbragte fyrværkeri fra Danmark, stjernekastere.
Febrilsk delte vi stjernekastere ud til de mennesker, som også havde forvildet sig udenfor, og fik dem tændt i en fart. I det samme hørte vi jubelbrøl, BONNE ANNÈE (Godt Nytår) og efterfølgende sang inde fra haven.
Børnene kom løbende, og trak os med ind til festen, samtidigt med at de nysgerrigt røvede vores fyrværkeri.
Herefter blev der sunget og danset i næsten en time – HÅRDT, men skægt.
Festen fortsatte med dans og underholdning. Klokken fem om morgenen kørte vi hjem, trætte efter megen fysisk udfoldelse. Endnu en gang var bilen mere end fuld, men vi kom helskindet hjem trods den trænge plads.
Traditionen tro, plejer man i Danmark at lave nytårsløjer. Selv om vi var langt hjemmefra, havde vi ikke glemt denne lille leg! Med cerpentiner og flødeskum gik vi på jagt efter nemme ofre, og det endte med at flere familier fra kirken fik et præg af dansk nytår.
En time senere lå vi i vores senge, trætte, men tilfredse efter en vellykket nat.
Maj-Britt og Christina er volontører for Sudanmissionen.
De er også knyttet til ungdoms-organisationen Afrika InTouch.
Også andre missionsselskaber og hjælpeorganisationer udsender volontører.
De hjælper med forskellige opgaver, som der er brug for.
Normalt betaler man et samlet beløb på 15-30.000 kr. for at komme til Afrika, Asien eller Sydamerika i 3 mdr. til et år. Og mens man er derude, får man kost og logi – og en masse gratis kvalitetsoplevelser.
