Det er Gud, jeg skal sige ja til

Brev:

Kære Miriam og Rebekka
Jeg er lidt træt af det hele lige nu! Jeg er en pige på 14 år og skal konfirmeres om et par måneder. Og allerede nu går de andre piger i min klasse bare helt amok med at tage sol og snakke om kjoler og alt det der! Mit problem er bare, at jeg ikke lige går vildt meget op i de der typiske pigeting – jeg vil hellere snakke om noget mere interessant! Jeg går heller ikke med make-up, som nogle af de andre piger, og jeg er også ret ligeglad med tøj og den slags. Min mor forstår ikke rigtig, hvorfor jeg er sådan, og da jeg sagde til hende, at jeg gerne ville konfirmeres i bukser i stedet for kjole, blev hun nærmest sur. Men er det mig, der er noget galt med?? Jeg glæder mig da til min konfirmation, men jeg synes, at de går for højt op i det! Og på den anden side kan jeg få lidt dårlig samvittighed over, at det virker som om, at denne her fest betyder mere for dem end for mig, når jeg ved, at de gør det for festen og gaverne, mens jeg jo faktisk skal sige ja til Gud!
Hjælp mig! Hilsen Konfi

Svar:

Hej Konfi!
Ja, vi har også begge to været igennem det der konfirmationsræs, og du har ret i, at det er ret kørt op til tider. Men du har også fuldstændig ret i, at du ikke behøver at tage del i det ræs, når du ikke føler behov for det! Det er jo faktisk din fest, og derfor skal du da gøre det på din måde. Dog behøver du ikke at bekymre dig om, hvad du skal have på – det ender jo altid med en Lilly-model, he he! Ej pjat, faktisk synes vi, at du seriøst skal prøve at drøfte, hvad du skal have på, med din mor igen, og hvis du virkelig mener, at du ville have det bedre i et par bukser, så stemmer vi helt klart for, at du skal gøre det! Hvis du prøver at forklare det ordentligt for hende, kan det jo være at hun forstår det. Og selv om hun ikke gør, håber vi at du i sidste ende kommer til at bestemme alligevel, for det er jo altså dig, det handler om den dag! Vi kan overhovedet ikke se, hvad der skulle være i vejen med dig, bare fordi du ikke går så højt op i dit udseende og de typiske pigeting. Det er nærmere fedt at høre, at du ikke er bange for at være anderledes og for at sige, hvad du mener! Det kan være svært at være anderledes end de andre, og mange prøver at være en anden end de er, fordi de tror, at så er de rigtige. Men selv om du ikke er 100 % ens med pigerne fra klassen, kan I jo sagtens være veninder af den grund. Faktisk er det ofte de mennesker, der tør være sig selv, der har flest venner. Du har en rigtig god pointe med, at det ikke handler om fest og udseende, og faktisk bør du have det modsatte af dårlig samvittighed over, at du måske ikke går overdrevet højt op i festen som sådan. Det vigtigste er jo, at du har fattet, at det handler om Gud og dig, det handler om, at du giver ham dit ja, og selv om det er en god grund til at feste, så er det slet ikke det, der er konfirmationen i sig selv, og derfor heller ikke det, der skal afgøre, om det er en vellykket begivenhed. Du vil sikkert også huske tilbage på din konfirmationsdag med de bedste minder, hvis den bliver, som du gerne vil have den, og ikke som veninderne i skolen får til at lyde som rigtigt. Vi ønsker dig en rigtig god dag, når den kommer, og håber virkelig, at du finder ud af det hele!
Kærlig hilsen Miriam og Rebekka