Hvil i fred, DC

Mon ikke nogen burde sende en teologisk ordbog til Jens Linderoth og Dialogcentret? Ikke blot lever DC i sin egen lille verden, men de støtter sig åbenbart også til nogle ordbøger, hvor ord som „nyreligiøs“ eller „fælleskirkelig“ betyder noget ganske andet, end de gør for alle andre.
Nyreligiøsitet har måske nok mange sider, men man opererer konsekvent med et upersonligt gudsbegreb og løsriver dermed mennesket fra dets personlige forhold til Gud og tro på samme. Så kan man da ikke med den bedste vilje kalde noget for „nyreligiøst influeret“, som fuldstændig entydigt bekender sig til en personlig Gud og nødvendigheden af den enkeltes personlige tro på Gud. Det er både latterligt og absurd.
Bedre er det ikke, at man kaster sig over afvigelser fra „klassisk, fælleskirkelig lære“, når Johannes Aagaard i sin kritik af Alpha i DnD nr. 85 skriver om „os, der elsker netop det, der binder katolsk og ortodoks og luthersk sammen“. Da har man skippet det fælleskirkelige og bundet sig op på en både ikke-karismatisk og ikke-frikirkelig teologi. På trods af sin påståede tværkirkelighed nøjes DC ikke med at kritisere det ikke-kristne, men kritiserer også det ikke-lutherske. Det tenderer det uærlige.
Linderoth hænger så DC’s eksistensberettigelse op på dem, der med rette eller urette føler sig skadet af forholdene i en given sammenhæng. Det er trist, men det kan ske alle steder. Men hvad med dem, der i starten havde en enkel og naturlig tro på Gud og Helligåndens virke, men som efter at have mødt DC og ligesindede er blevet lukkede og skeptiske overfor alt, der bare smager af at være trosfyldt eller karismatisk. Hvor meget er disse mennesker og Kristi legeme ikke blevet frarøvet på den konto?
Svend Løbners leder var både betimelig og tiltrængt. Er der brug for Dialogcentret? Nej, ikke længere. Jo før, man nedlægger sig selv, jo bedre.

Jesper Veiby
Valdemarsgade 38, st.
9000 Aalborg