Kristeligt Dagblad fortsætter fremgang
Med et overskud på godt 5,1 millioner kroner før skat i 2003, kan Kristeligt Dagblad endnu engang glæde sig over et godt år.Samme år er oplaget steget med seks procent, og dermed er Kristeligt Dagblad for tredje år i træk den mest fremgangsrige avis i det danske medielandskab.
Sammen med dagbladet Information har Kristeligt Dagblad i mange år modtaget et tilskud på ca. 4,5 millioner kr. fra Dagpressens Investeringsinstitut. Tilskuddet ophører med udgangen af 2004, men med overskuddet i 2003 tyder meget på, at avisen fremover kan klare sig uden tilskud.