Snævert flertal imod vielse af homoseksuelle
Spørgsmålet om kirkelig vielse af homoseksuelle deler Folketinget midt over. Kun Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er fortsat imod.Det stod klart, da Folketinget i mandags drøftede et forslag fra SFeren Kamal Qureshi om at lade Folkekirken og andre trossamfund medvirke ved indgåelse af registrerede partnerskaber.
Forslaget blev afvist som utidig politisk indblanding af kirkeminister Tove Fergo (V) på regeringens vegne. Ministeren sluttede af med at holde døren på klem for et holdningsskifte i forhold til forslaget.
– Sagen har både teologiske og kulturelle aspekter. De kulturelle er altid under forandring og kan også ændre religiøse opfattelser. Efter regeringens opfattelse er det dog ikke sket endnu, sagde Tove Fergo.