Hvorfor vil folk ikke gifte sig?

Livet er fuldt af pagter. Men mærkeligt nok gider vi ikke forpligte os overfor dem, vi elsker. Det er næsten, som om ordet „forlovelse“ betyder, vi har lovet for meget, og „ægteskab“, at vi har meldt os til fremmedlegionen!Jeg hørte om en god kristen familie for nylig: Det ene barn ville blot leve papirløst, som det hedder – selv om der siges at være mere papirnusseri i forhold til samfundet i et papirløst forhold end i ægteskabet. Den anden ville flytte sammen med kæresten, indtil de havde råd til at gifte sig – selv om selve vielsen for så vidt ikke koster noget.
Paradoksalt: Tager man et lån i banken, underskriver man gerne en låneaftale. Får man et job, underskriver man helt naturligt en ansættelseskontrakt. Og selv hvis man handler på nettet, sender man sit Dankort-nummer ud i cyberspace uden at fortrække en mine. Men man vil altså ikke give sin hånd væk til den, man elsker, langt mindre forpligte sig til vedkommende i et livslangt forhold.
Det hænger ganske enkelt ikke sammen! Kærlighed er mere end følelser, det er handling, ofte heroiske sådanne, som vi alle beundrer på film. Med andre ord: forpligtelse.

En tyrkisk kvinde sagde en gang i en tv-udsendelse: I danskere begynder ægteskabet på en varm kogeplade, som så bliver koldere og koldere. Vi begynder på en kold kogeplade, som ender med at blive glohed!
Ikke fordi jeg går ind for fornuftsægteskaber, men de fleste andre kulturer i verden har klaret sig i generationer på den måde. Det er bare os, der er så forhippede på følelser – eller så egoistiske, at vi skal have den helt store følelsesrus, hver gang vi er sammen. Og føler vi intet længere, så vakler hele forholdet.
Den går ikke. For familierne er samfundets byggesten, og skal de holde, må de hvile på mere end følelser og lyster.
Ikke mærkeligt, at det største bud i Bibelen er: Du skal elske!
Du skal! Hvordan kan han sige det? Jo, fordi han har skabt dig og ved, at dine følelser godt kan underlægge sig din vilje og gerne skal det! Tænk, hvor meget der ville gå i stå, hvis folk ikke gad stå op om morgenen!

Nu forlanger Gud ikke noget af os, han ikke selv vil leve op til. Han er nemlig selv pagtens Gud. I Bibelen bygger alle relationer til Gud på en pagt. Tænk på pagten med Adam, Noa, Abraham, Israel og ikke mindst den nye pagt ved Jesu blod! Tak og lov for, at Gud ikke er en lunefuld, humørsyg despot! Han er den samme igår, idag og til evig tid og trofast, selv om vi er utro! Sådan er Bibelen én lang kærlighedshistorie!
Men det gælder også forhold generelt. Alle medmenneskelige forhold har et grundlag og bygger på aftalte eller indforståede præmisser: Venskab på fælles interesser. Forretningsforbindelser på fælles opgaver. Handel og tjenesteydelser på fælles aftaler. Og – naturligvis – kærlighedsforhold på gensidig troskab.
Først når man har indgået pagten, kan man nyde goderne! Når låneaftalen er underskrevet, er pengene i hus! Når pengene er indbetalt, kan varen langes over disken. Og når ægteskabet er indgået, kan kærlighedens frugter nydes.

Gud ristede loven i den gamle pagt ind i stentavler, den nye pagt i hjertets kødtavler, så for ham er det naturligt at underskrive pagter. Derfor fremgår det også af Bibelen, at der bør være papir på ægteskabet.
Da Boaz ville ægte Ruth, gik han hen til byporten – datidens rådhus, hvor landsbyens ældste sad – for at få det offentligt anerkendt (Ruth 4:11).
Fra det offentlige udstedes et dokument som bevis på ægteskabets lovlighed (Tobits bog 7:14 – de apokryfiske bøger). Bibelens kanoniske bøger skriver intet om en ægteskabskontrakt, selv det arkæologisk er bekræftet, at man havde en sådan. Men Moses tillod et „skilsmissebrev“, hvis en mand sendte sin hustru bort (5. Mos. 19:7). Må man så ikke gå ud fra, at der var et „ægteskabsbrev“?

Der er også eksempler i Bibelen på, at selve seksualakten var ægteskabets indgåelse, fx i 1. Mos. 24:67: „Da førte Isak Rebekka ind i sin moder Saras telt og tog hende til hustru; og han fik hende kær…“ Nogle bruger dette eksempel som en undskyldning for at leve papirløst. Men papir eller ej: De var hinanden tro livet ud. Og det var et forhold, der involverede hele familien, slægten, ja selv trællen, der skulle ud og finde en kone til Isak.
Behøver man have papir på kærlighedsforholdet? Det er åbenbart det store spørgsmål for mange i dag. Men hvorfor ikke vende spørgsmålet om: Når jeg virkelig elsker ham eller hende, og vi vil leve sammen altid, hvorfor så ikke også have papir på det? Hvis ikke – er det så, fordi vi vil holde en bagdør åben? Smutte, når krisen kradser? Og er det så overhovedet kærlighed, det handler om?
Det er noget at overveje!
Næste uge: Hvorfor lige giftes i kirken?