Sov sødt lille Anders

Jeg ved ikke, hvordan du har det, men jeg kan falde i søvn alle steder. (ssh, sig det ikke til min præst)
Allerede som barn faldt jeg tit i søvn under sofabordet i stuen, mens de voksne snakkede, og jeg måtte bæres i seng.
På universitetet var der heldigvis placeret en sofa i en af gangene, hvor jeg kunne tage en lur i mellemtimerne. Hvis jeg ikke fik gjort det, var jeg nødt til at sove hen over klapsæderne i auditoriet – ikke særligt bekvemt, men lærerne kunne i hvert fald ikke se mig, når jeg lå ned.
Jeg har også præsteret at falde i søvn til en rock-koncert og til en sølvbryllupsfest – sådan nogle størrelser burde nu også slutte kl. 21.00!
En rigtig god søvn fik jeg dagen før min 12 års fødselsdag. Jeg havde været til et møde med resten af familien i kirken, hvor min far var præst. Det trak ud, og jeg lagde mig til at sove bag prædikestolen. Her lå jeg uforstyrret af omgivelserne.
I mellemtiden var mødet slut, alle var gået hjem, kirken var blevet lukket og låst. Først da familien kom hjem fandt de ud af, at jeg manglede. De ledte efter mig og fik til sidst den ide, at jeg kunne være i kirken. Ganske rigtigt. Jeg vågnede, lige da de kom ind, og de sagde ”nå, der er du” Ja selvfølgelig, her havde jeg jo været hele tiden.
Så var det lige jeg måtte minde dem, hvor Jesus var, da han var 12 år!

Sov godt!

Af Anders Pa …. zzzzzzzzz