Terrorist gør op med had
Tidligere PLO-terrorist siger, at palæstinenserne er så indoktrinerede, at han nu støtter Israels ret til at eksistereWalid Shoebat har et brændende ønske om at opspore en israelsk soldat, han var nær ved at knuse kraniet på under et terrorangreb i Israel i 1970-erne. Han vil så gerne bede soldaten om tilgivelse.
Walid Shoebat, født i Beit Shaour udenfor Betlehem i 1960, blev fra barnsben indoktrineret til at hade jøder.
I skolen sang de om araberne som et elsket folk, og om jødene som afkom af grise og abekatte. Ikke uventet voksede han op og blev terrorist.
Efter at han blev kristen, har Shoebat viet sit liv til at gøre bod for sin fortid. Fra sit hjem i Californien rejser han over hele Nord-Amerika for at fortælle sin historie.
Shoebats palæstina-arabiske far var muslim. Efter endte studier i USA vendte han tilbage til det, som dengang var jordansk besat land med sin amerikanske kone.
I 1960 blev Shoebat født. Hans mor forsøgte senere at flygte med børnene, men blev indhentet af lokale ledere, og ægtemanden var nær ved at dræbe hende med en hammer. Hun gentog ikke flugtforsøget.
– Så langt tilbage, som jeg kan huske, blev vi indoktri-neret med, at jødene var som hunde. Jeg vidste ikke engang, hvad en jøde var, men gentog ordene sammen med de andre børn, fortæller han.
Lige efter Seksdageskrigen i 1967, da Israel generobrede Jerusalem, Gaza, Judæa og Samaria, valgte faren at overføre ham til en skole i Betlehem, hvor han blev oplært i Islam. Der blev han fortalt, at en dag ville profeten Muhammeds profeti gå i opfyldelse, og muslimerne ville erobre det hellige land fra jøderne.
– Jøderne ville blive slagtet under et enormt blodbad. Dommedag ville ikke komme, før dette havde fundet sted, erindrer han.
Dette var og er stadigvæk almindelig kost for børn, der vokser op i de palæstina-arabiske områder i Israel, siger han. En sådan opvækst gjorde det naturligt senere at tage del i terroraktiviteter. Han blev efterhånden særdeles dygtig til at ophidse folkemasserne til uro og lynchning, samt stenkastning mod soldater og bedende jøder ved Vestmuren.
– Da jeg så to israelske soldater blive lynchet i Ramallah efter starten på Oslo-aftalen, vidste jeg med det samme hvilke følelser, der kom over de, som udførte dette. Fyldt af en ubeskrivelig ekstase lovpriste de Allah og gik løs på jøderne, fortæller han.
Efter at være blevet introduceret til en af terrorgrupperne, fik han sin første opgave.
– Jeg bar på et brød, der indeholdt en bombe, som jeg skulle tage til Bank Leumis fillial i Betlehem. Da jeg kom frem, så jeg en gruppe børn, der legede udenfor og kom på andre tanker. Så jeg kastede brødet op på et tag og gik videre. To minutter senere hørte jeg en voldsom eksplosion, og jeg fik kuldegysninger, siger han.
Ved en anden anledning lykkedes det Shoebat og en ven at overmande en israelsk soldat, der prøvede at pågribe en stenkaster. De to fik smidt soldaten omkuld og tævede løs på ham. Soldaten blødte voldsomt. De var ved at knuse hans hovede med en stor sten, da en anden soldat kom til undsætning, og de stak af.
– Jeg hørte den anden soldat sige Amnon. Jeg tror, det var hans navn, siger Shoebat med grådkvalt stemme.
– Åh, hvor jeg længes efter at møde ham og bede om tilgivelse, tilføjer han.
– Jeg vil så gerne forklare ham, at jeg var hjernevasket og oplært til at hade jøderne siden barnsben, og at jeg ikkevidste bedre.
Selv om dette snart er 30 år siden, sidder episoden frisk i hans hukommelse. Måske møder han aldrig Amnon. Men opgive håbet kan han ikke.
Walid Shoebat afsonede nogle måneder i fængsel i Israel for andre terroraktiviteter mod jødestaten. Da han fyldte 18, rejste han til USA for at studere. Samtidig fortsatte han som PLO-aktivist og indsamlede penge til terror.
I 1993 giftede han sig med en katolsk kvinde, som han tidligere havde forsøgt at konvertere til Islam. Men i stedet for at omvende hende, konverterede Walid til kristendommen.
– Jeg argumenterede overfor hende, at jøderne havde forvrænget Bibelen og var profetmordere. Hun bad mig bevise mine påstande, og jeg gik ud og købte en bibel for at vise hende, hvordan jødene havde forvrænget og korrumperet skriften.
– I 1993 bad jeg til Abrahams Gud om at åbenbare for mig, hvorvidt Bibelen var korrupt, sådan som jeg var oplært til at tro, eller om den var sand, og Koranen var korrupt. Efter parallelle studier af Bibelen og Koranen kom jeg til en korsvej. Enten havde jøderne forvrænget skriften, for Gud var jo på deres side, eller også var Koranen falsk, og jeg var på den ondes side.
– Jeg gik dypere ind i historien på begge sider, og efter et stykke tid gik det op for mig, at der er en åndelig sammenhæng mellem Gud, jøderne og det land, de har nu.
Hvordan kunne det være? Hvis Koranens Allah var den sande Gud, hvorfor vandt jøderne så Seksdageskrigen i 1967 – en krig, der savnede sidestykke, siden jøderne omringede Jeriko i gammeltestamentlig tid, og murene styrtede sammen?
– Endnu mærkeligere var det, at efter Israels sejr i 1967, så oplevede alle i Jeriko og områderne rundt om frihed, både personlig og religiøs. Når muslimerne erobrer, følger voldtægter, plyndring og massakre i kølvandet, siger han og henviser til historien.
Midt om natten vågnede Walid og bestemte sig for at vende ryggen til hellig krig mod jøderne.
Derefter begyndte det, som nu er hans bodsrejse. Shoebat holder foredrag i USA så vel som Canada, hvor han fortæller om livet på indersiden af antizionismens højborg. Han er klar over, at mange muslimer gerne så, at han var død. En advokat i de PLO-kontrollerede områder har advaret ham mod at rejse tilbage. Ikke kun har han mistet familiens ejendomme, men advokaten sagde, at han kom til at miste mere, hvis han returnerede.
Shoebat holder også foredrag blandt muslimske grupper. Han forlanger, at de konfronterer Islam med det, religionen har været eller er blevet i nyere tid.
– Efter terrorangrebet i Amerika 11. september er der mange, som har sagt, at Islam er en fredelig religion. Men jeg kender Islam fra indersiden. Jeg voksede op i moskeerne og gik på de muslimske skoler. Min udfordring til dem, som hævder, at Islam ikke er en religion fyldt med terror, er at vise mig, hvad de har gjort for at tale imod det, der sker nu?
– Det,Vesten ikke ser ud til at forstå om Islam, er, at jihad (hellig krig) har flere stadier. Hvis muslimerne har flertal, bliver jihad udført med magt. Men når de er i mindretal, bliver jihad udført med økonomiske og politiske virkemidler.
Eftersom muslimerne ikke har flertal i Europa og Nord-Amerika, taler de om fred og forsoning, mens de samtidig støtter terrorgrupper som Hamas og Hizbollah. Tolkningen af Islam som en fredelig religion stammer netop fra dette stadie, siger han.
Islamske lærde refererer ofte til jihad som en indre kamp, og ikke det blodbad Osama bin Laden og andre har lanceret mod USA og Vesten. Men Shoebat påpeger, at Koranen indeholder over 100 vers, hvor jihad bliver udført med sværdet. Kun ét vers refererer til jihad som en indre kamp, og det er efter, at Arabien er underlagt Islam.
– Forsikringen om, at jihad er en indre kamp, er typisk fra islamske ledere i Vesten. Vestlige lande sluger dette råt, fordi de ikke vil tro, at en af verdens største religioner udgør en så alvorlig trussel mod menneskeheden, siger han.
– Jeg beder om tilgivelse for det, jeg har gjort mod jøderne. Min store drøm var engang at udrydde jødere og at ødelægge staten Israel, siger Walid Shoebat.
– Nu ønsker jeg at kæmpe for Israel, både fra et teologisk og et politisk perspektiv, siger han.Han mener, at Israel aldrig skal opgive Gaza, Judæa og Samaria, og de må kategorisk afvise idéen om oprettelsen af en palæstina-arabisk stat.
– Der har aldrig før eksisteret en sådan stat, siger han.
– Mit mål er at rejse tilbage til Israel en dag for at bo der og drive et program for rehabilitering af palæstina-araberne for den indoktrinering, de har været udsat for, siger Shoebat, som opfordrer jøderne til at stole mere på deres Gud.
Dødsdommen, som hænger over hans hovede efter konverteringen, har givet ham et nyt perspektiv på det, jøderne må føle. Selv i USA lever han i skjul af frygt for, at muslimer skal dolke ham i ryggen.
– Nu ved jeg lidt om, hvad jøderne føler, når de er hadet, slutter han.
