Danske teenagere hjalp i Albanien
Rudehøj Efterskoles 11. klasse, Frontlinien, var før sommerferien i Albanien for at arbejde med forældreløse og hjælpe med et byggeprojektVed ankomsten til Albanien var chokket ved de meget umiddelbare kontraster stort. Det var bagende hedt og små, beskidte tiggerdrenge flokkedes om os så snart vi kom ud af lufthavnen.
Vi blev hentet af to minibusser, der kørte os til det kristne Joshua Center i Tirana (hovedstaden), hvor vi skulle have vores gang de næste fem dage.
Den lille uge gik blandt andet med ældrebesøg, stu-denterkontakt og børne-hjemsbesøg, hvor vi sang, lavede drama, dansede og fortalte vidnesbyrd, mens vi til daglig boede på centret i nogle værelser, der til lejligheden var blevet indrettet som sovesale.
Her var også nogle hunde, der tissede over det hele, sengene inklusive, og en noget irriterende matriark, der næsten nægtede at lade os ude af syne. Maden var svær at vænne sig til, men alt i alt gik det fint.
Landets fattigdom virkede overvældende på danske teenagere som os, der er vant til at få alt, vi har brug for, serveret på et sølvfad. Svin, hunde og børn væltede sig i skidtet, der var alle vegne, og fattige tiggede i gaderne. Vores viden om, at vi har været til lidt glæde for nogle få af dem, betyder utroligt meget.
Søndag d. 7. pakkede vi minibusserne og kørte 6 timer til Voskopoja, en lille, fattig landsby i bjergene i den nordlige del af landet, hvor vi fik det lokale mini-hotel som base.
Vores 4 dage her gik til vores fortrydelse primært nærmest med turistoplevelser, men vi formåede da også at få lavet nogle gademøder, besøge flere børne- og handicaphjem, samt hjælpe med arbejdet med at fjerne store sten fra en efter sigende forbandet grund, hvor der senere skulle være et kristent center. Vi blev ved, til grunden var ryddet for også at føle, at vi fysisk havde flyttet noget for folk.
D. 10. tog vi så tilbage til Tirana for at overnatte, og d. 11. vendte vi næsen hjem til køligere luftlag. Det var en fed og lærerig rejse, og selv missionsrejser af kort varighed kan varmt anbefales fra vores side.
Helle U. Kristensen