Flere tilbud til ægtepar

Tak for den gode avis, jeg er glad for den! Artiklen i sidste uge om Indre Missions kurser for ægtepar og forlovede får mig til at skrive. Er i vidende om, at Ungdom Med Opgave også har kurser for ægtepar og forlovede? Bl.a har de „Weekend for Ægtepar“ d. 5.-7. november og „Forlovet par weekend“ d. 8.-10. oktober.
Vi har deltaget i weekenderne for ægtepar nogle gange, og de er simpelthen suveræne. Man får grundlæggende og dybdegående undervisning, hvor der efter hver sektion er gruppearbejde. Gruppen består kun af det enkelte ægtepar, der skal arbejde nogle spørgsmål igennem og tale og bede med hinanden. Weekenden er selvfølgelig uden børn, så man skal finde en god barnepige. Hvor mange ægtepar prioriterer hinanden en hel weekend? Her kan alle komme, også de, der af den ene eller anden grund er skilt og gift igen. UMO dømmer ikke, samtidig med de er klar på, hvad Bibelen siger om skilsmisse.
Oveni god undervisning får man super lovsang og mødet med en masse herlige mennesker.
Lisbeth Jensen,
Skyumvej 103,
7752 Snedsted.