Mary og Frederik på kirkens OL-café
Kronprinseparret deltog, da Café Scandinavia åbnede ved OL i AthenKronprins Frederik og kronprinsesse Mary var blandt deltagerne ved den officielle åbning af Café Scandinavia i Athen.Ifølge personalet i den kristne fællesnordiske café tog det danske kronprinsepar sig god tid til at hilse på de mange gæster i cafeen.
Det royale besøg var dog ikke det eneste højdepunkt i forbindelse med åbningsarrangementet. Bedst som de mange gæster havde fået en kølig forfriskning i den græske varme, kunne de overvære den olympiske ild blive båret forbi lige uden for cafeen.
Café Scandinavia holder til i Det Danske Institut, der ligger ved foden af Akropolis i Athen. Cafeen drives af Danske Sømands- og Udlandskirker i samarbejde med de norske, svenske og finske udlandskirker og er åben under under hele OL og under det efterfølgende OL for handicappede.
Under hele OL vil to danske folkekirkepræster være tilknyttet cafeen. Det er Klaus Frisman, der er dansk besøgspræst i Grækenland og velkendt med landet, samt Ronald Pedersen, tidl. sømandspræst og generalsekretær i Dansk Sømandskirke. De to vil fungere som OL-præster.
Under OL holdes fælles nordiske gudstjenester den 15. og 22. august i den græske evangeliske kirke tæt på Café Scandinavia. Gudstjenesten 22. august sendes på DR 1 søndagen efter.
Til daglig er cafeen tænkt som et køligt fristed for sportsfolk, ledere og pressefolk, hvor det er muligt at møde landsmænd, læse en nordisk avis og evt. få en snak med personalet i cafeen. Adressen er: Akti Themistokleous 282, Piraiki – hvis nogen af læserne skulle komme forbi