Det må være sandt
Verdensberømt engelsk
sanger og sangskriver
Men jeg har stadig meget at sige jer, som I ikke kan bære nu. Men når sandhedens Ånd kommer, skal han føre jer ind i hele sandheden; og det, han siger, har han ikke fra sig selv, men han vil formidle alt det, han hører, og tale til jer om det, der skal komme. Han vil ophøje og ære mig ved at vise jer min herlighed. Al Faderens herlighed er min. Det er det, jeg mener, når jeg siger, at han skal vise jer min herlighed.
(Johs. 16,12-15)
Jeg har en mistanke om, at nogle mennesker er klogere end godt er. Jeg ved også godt, at jeg har sunget nogle temmelig skøre tekster i min tid, men jeg regner alligevel med, jeg har en rimelig portion af sund fornuft.
Jeg kan huske, at jeg engang har diskuteret religion med en af mine musiker-venner, som legede lidt med buddhisme og forskellige ret skumle orientalske filosofier. Efter en times trættende snak, hvor jeg havde forsøgt at forklare min tro tydeligt, var han pludselig enig. »OK, det kan være, du har ret.« Jeg tænkte netop: »Glimrende, så er vi alligevel kommet lidt videre« – da han tilføjede: »Men så kan jeg også have ret. Og ligeså muslimen og bahaisten og spiritisten. Vi kan alle have ret. På den anden side, så kan vi allesammen også tage fejl! Så længe man bare er oprigtig, kan det være ligegyldigt.«
Nu ved jeg ikke, hvordan det forholder sig med dig, men jeg kan ikke klare sådan noget. Oprigtighed er nødvendigvis ikke ensbetydende med tro. Det er ofte blevet fremhævet, at Hitler var oprigtig!
Efter min mening er noget enten sandt – reelt og objektivt set – eller også er det det ikke. Jesus og Hans gode nyheder er enten sande og derfor pålidelige, relevante og livsvigtige for alle – eller også er de det modsatte. Der findes ikke noget der imellem. Der er ingen grader af sandhed; det er alt eller intet.
Jeg ved, det er let at køre fast i alle mulige intellektuelle og filosofiske diskussioner, hvor du kan ende med at bevise, at sort er hvidt, eller at den stol, jeg sidder på, i virkeligheden slet ikke er der! Ingen tvivl om, at det er dygtigt, men en forstand som den må have frygtelig svært ved at forstå en tro, som ifølge Jesus forudsætter barnets enkle indstilling.
Hvorfor tror jeg, og hvorfor skulle du? Ikke fordi det får os til at føle os godt tilpas og giver os en indre varme. Ikke fordi det er en forsikringspolice til brug, når vi dør. Ikke for noget, vi kunne få ud af det – endskønt det er enormt. Vi skulle tro, fordi det er sandt. Det er så enkelt og basalt som det. Følgen af en tro, der er forankret i sandheden, er, at vores forhold til Gud ikke vil afhænge af vores evne til at forstå eller af vores aktuelle romantiske sindstilstand. Gud er den samme på vores gode dage som på vores onde. Det er en kendsgerning, ikke opspind.
Cliff Richard (1940- ) blev født i Indien, hvor han boede, til han var otte år. Da familien flyttede tilbage til England, begyndte Harry Webb, som er Cliff Richards oprindelige navn, at synge i diverse grupper.
I 1958 sagde Harry Webb sit job i en radio- og tv-forretning op og blev professionel kunstner under navnet Cliff Richard. Siden da har Cliff været en af de største stjerner inden for popmusikken.
I 1966 blev Cliff en kristen, og han har på en særlig måde formået at forene en stærk tro med et liv som superstjerne.
Artiklen her er fra bogen JESUS dig og mig udgivet af Forlaget Scandinavia i 1988.
