Guds befalingsmand
66-årige Niels Andersen fra odenseforstaden Blangstedgård befaler over sygdomme og kroppe, så mennesker bliver helbredt for både cancer og brækkede knogler – Jeg kunne ligefrem mærke, hvordan knoglestumperne fra den knuste albue samlede sig under fingrene på mig. Kvindens håndled var også brækket, men blev helbredt ved samme lejlighed.
Den 66-årige efterlønner og tidligere folkeskolelærer Niels Andersen fra Blangstedgård i Odense fortæller med indtrængende blik om dengang, han lagde hænderne på en kvindes knuste albue og befalede armen at blive rask. Både før og siden har han lagt hænder på mange syge og i Jesu navn befalet sygdommene at forsvinde eller kroppene at blive normale.
– Det virker hver gang, når jeg kommanderer over ydre synlige ting som arme og ben, der ikke er lige lange. Det er hele tiden i Jesu navn. Nogen vil sige, at jeg kommanderer med Gud, men det er jo på hans befaling, at jeg gør det, forklarer Niels.
– Efterhånden har jeg også fået tro nok til at befale over indre ting, som man ikke kan se. Udover kvinden med den knuste albue har jeg også bedt for folk med cancer, tinnitus og mavesår, hvoraf flere er blevet helbredte.
Niels åbnede i februar i år en privat klinik i sit hjem, hvor han befaler over sygdomme og giver åndelig vejledning til søgende mennesker.
Niels Andersen er født på en landejendom ved Bindslev i Vendsyssel som nummer fem af syv søskende. Barndomshjemmet var ikke præget af den kristne tro, om end Nielss far ind imellem bad Fader Vor, og hans mor sang godnatsangen Nu lukker sig mit øje, Gud Fader i det høje
.
Da Niels i 1980 blev arbejdsløs begyndte han at beskæftige sig med den alternative verden og uddannede sig inden for zoneterapi og kinesiologi. Samtidig turnerede han rundt som visesangeren Vendelbo Niels.
– Tidligere var jeg nærmest ateist, men jeg læste meget i bøger om det alternative, og der stod der meget om Gud. Det førte til, at jeg på et tidspunkt accepterede, at Gud findes.
– Vi hørte da mange bibelhistorier som børn, men der var aldrig nogen, som fortalte os, at Jesus er levende i dag. Og omkring konfirmationen tænkte jeg også meget på Gud, men jeg forstod det ikke. Faktisk havde jeg dårlig samvittighed over, at jeg lod mig konfirmere uden egentlig at tro. Jeg kunne ikke tale med hverken mine forældre eller en præst om det. Sådan en åbenhed var der ikke dengang, mindes han.
I 1986 blev Niels færdig med uddannelsen som zoneterapeut og var egentlig klar til at åbne en klinik. Men mødet med den kristne tro, gjorde ham usikker på sine planer.
– På et tidspunkt mødte jeg en kristen kvinde, som kom i en frikirke. Hun fortalte mig, at de bad for syge i hendes kirke, for Gud har lovet at være vores læge. Da jeg hørte det, tænkte jeg: Hvis Gud helbreder de syge gratis, så kan jeg da ikke åbne en klinik og tage penge for at trykke folk under fødderne.
– Senere tog jeg med kvinden i hendes kirke, og der kom jeg så i et stykke tid. Omkring jul det år overværede jeg i kirken en kvinde blive helbredt for en lammelse i venstre side af kroppen, og det gjorde et meget stort indtryk på mig. Jeg var efterhånden blevet i tvivl om, hvorvidt jeg skulle arbejde med zoneterapi eller ej, og jeg spurgte den kristne kvinde, som jeg kendte, om jeg ikke skulle give hende zoneterapi, da jeg mente, at hun måtte kunne mærke, om der var noget forkert i det. Hun svarede, at hun ville bede til Gud omkring det.
– Jeg havde troet, at hun fik et klart ja eller et klart nej fra Gud, men da hun bad til Gud, kom hun til at tænke på et skriftsted, hvor der står, at Gud er vores læge. Det tog jeg som et svar om, at jeg skulle droppe zoneterapien og kinesiologien og i stedet koncentrere mig om Gud som vores læge.
Det er ikke fordi, Niels afviser zoneterapi, kinesiologi eller akupunktur. Han mener blot, at han har fundet noget, der er bedre.
– Massage vil altid være godt. Om ikke andet så for blodomløbet. Kroppen er åbenbart skabt sådan, at det hjælper at trykke på forskellige punkter, hvis man har smerter rundt omkring. Man kan også gøre ben lige lange ved at massere bestemte punkter, men det er da hurtigere at befale over dem i Jesu navn.
I 1990 var Niels på et kursus i København med det amerikanske ægtepar Charles og Francis Hunter. De underviste i, hvordan man kan helbrede ved Guds kraft. Det er deres vejledning han bruger, og den går ud på at befale over sygdomme og over kroppen.
– Inden en læge går i gang med en behandling, fortæller han, hvad det er, han kommer til at gøre. Det samme gør jeg. Jeg har en seddel med tre skriftsteder fra Bibelen, hvor Jesus taler om at befale over bjerge eller træer. Ud fra det forklarer jeg, hvordan jeg også arbejder med at befale over sygdomme og over kroppen. Jeg har en håndbog skrevet af Hunters, hvor der specifikt står, hvordan man kan befale over forskellige sygdomme eller symptomer, og den bruger jeg til tider. Derfor er jeg meget konkret og detaljeret, når jeg befaler over sygdommene, men naturligvis kan Gud helbrede på mange andre måder.
Det kan måske virke som en lidt mekanisk måde at se Gud helbrede mennesker på, men det har Niels overhovedet ingen problemer med.
– Måden virker for mig, derfor bruger jeg den. Hvorfor skulle jeg ikke gøre det, når den virker bedre for mig end andre måder? Jesus bad heller aldrig Gud om at helbrede mennesker, han befalede altid over sygdommene, og han siger i Bibelen, at han har givet os den samme magt.
– Jeg tror, der er en åndelig lovmæssighed i Jesu undervisning, når han siger, at vi kan få opfyldt det, vi befaler eller beder om, hvis vi tror det og ikke tvivler i vores hjerte. Hvis vi opfylder denne betingelse, får vi det.
– Det er klart, at Gud har al æren for, hvad der sker i helbredelserne. Jesus er troens banebryder og fuldender. Jeg ved egentlig ikke, om Gud behøver at gribe ind i det enkelte tilfælde, hvis han har sat denne lovmæssighed i funktion, at vi får, hvad vi siger, hvis vi tror det. Gud behøver nok heller ikke gribe ind hver gang, tyngdeloven fungerer. Han har én for alle sat den i kraft.