Bjarnes hjørne:
Hvad møder os i 2005?

I nytåret møder vi en blanding af vemod, glæde og fremtidshåb. Vi ser tilbage med vemod og glæde, og vi ser fremad med håb. Som kristne har vi Guds løfte om „fremtid og håb“. Det ved vi, og det stoler vi på.Alligevel gør vi os mange tanker omkring det nye år. Åndeligt og samfundsmæssigt? Hvad vil det bringe? Hvordan vil verden se ud på samme tid om et år? Hvordan vil udviklingen gå i vores eget land? I familien? Vores egen familie? I samfundet? I kirkerne? I vores egen menighed?

En række udfordringer møder os i det nye år:

* Vil debatten om ytringsfrihed og blasfemiparagraffen skabe uovervindelige sprækker i vores samfund?
* Vil der skabes endnu større afstand mellem danskere og nydanskere, eller vil vi opleve en større integration, og at mange nydanskere er en gevinst for vores samfund?
* Vil vi opleve en gennemgribende åndelig og folkelig vækkelse? Vil vi som kirker og enkeltpersoner forstå nødvendigheden af, at evangeliet må ud i hver eneste krog af vores samfund?
* Hvad gør vi som samfund og som kirke for at hjælpe det stigende antal fattige og hjemløse i vores land?
* Regeringens strukturreform giver nye udfordringer til storkommunerne og lokalsamfundet.
* Et folketingsvalg ligger foran os. Vil regeringen fortsætte med Dansk Folkeparti som garant? Vil Socialdemokraterne og De Radikale overtage regeringsmagten støttet af SF? Vil Kristendemokraterne gå frem og Dansk Folkeparti tilbage, så Kristendemokraterne bliver tungen på vægtskålen?
* Får vi folkeafstemning om EU-traktaten i 2005, og hvad bliver udfaldet?

Det er blot nogle af de udfordringer, der møder os. Og vi kan ikke sidde dem overhørige. Vi bør og må tage stilling og gøre vores indflydelse gældende. Det er vores pligt som borgere i et demokratisk samfund. Det er vores pligt som kristne. Vi er udfordrede. Tager vi udfordringen op?