I fædrenes spor!

Sønner har altid gået i fædrenes spor Tidligere tiders far/søn relation udspandt sig blandt jægere, agerdyrkere, fiskere, smede, skovhuggere, håndværkere etc. Sønnerne hjalp til – de så faderen over skulderen. Uden at der var tale om decideret undervisning, blev tingene indlært.Faderen sikrede sig langs ad, at sønnen fik lært det nødvendige; faderen var også interesseret i, at knægten skulle overleve og kunne forsørge en familie. Det tilsvarende var jo gældende for døtrene, som gik i hælene af en mor, med alt hvad det indebar.
Det var dengang.
Nu er familierne spredt for alle vinde fra 7-17, ja ofte længere.
Men behovet for identifikation – undervisning gennem samvær er lige nødvendigt, trods allehånde pædagoger, lærere, adjunkter mv.
Det er ikke nok at hygge sig sammen. Gennem arbejdet indlæres udholdenhed. Ved at arbejde sammen afsløres eventuelle dengserier og mangel på udholdenhed. Det afsløres ikke ved at lave ingenting eller udelukkende lystbetonet hobbyvirksomhed.
Jesus siger i Bjergprædiken: ”Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk?”
Er sandheden, at vore sønner og døtre råber efter brød og fisk, men ofte bliver spist af med en sten eller endnu værre: en slange? Sten og slange står i den kristne symbolik for det uden liv, der hårde, det uspiselige – og slangen: Ja, ham har vi døjet med siden Edens have!
Hvorimod brødet og fisken er Jesus selv.
Er sandheden, at især vi fædre og i nogen grad også mødre vælger at indtage stene for brød og derfor ikke har noget at give videre med substans?
Jesus siger om os, at selv om vi er onde, kan vi give vore børn gode gaver.
Jamen, hvorfor så ikke gøre det?!?!
At give sine børn brødet og fisken er ikke en lang bibeltime, men mere at leve på vejen, i sandheden og derfor også få del i i livet.
Og hvad kunne det så være? Ja, mærk i al sin enkelthed efter, hvor du synes, at fællesskabet med dine børn har substans. I samtalen – når du fortæller slægtens og din historie, når du fortæller den store historie, når dine børn fortæller deres historie, mens mobilen og skærmen er slukket, når I arbejder sammen om de nødvendige opgaver i hjemmet lige fra rengøring til madlavning, når I vælger at spise sammen og gøre måltidet til en fest med nærvær og koncentration, når I trodser storm og regn og bevæger jer ud i skaberværket og færdes i det og oplever glæden ved at være til. Når I oplever glæden ved at efterkomme børns ønsker – ikke så meget ønsket om materielle ting, men ønsket om at lære noget, oplevelser, samvær, opdagelser……
Når I sammen knæler ved Herrens bord søndag formiddag, og når I runder dagen af med et skriftord og en go’natbøn. Og meget mere af gode sunde ting. Mærk efter!
Det er en naturlov i Guds rige, at sønner vil følge i fædrenes spor.
Så vi fædre kunne se på os selv og vore liv: Hvordan er det så, det spor ser ud, vi træder?