Den barmhjertige SF’er

Villy Søvndal og SF vil helst bruge pengene på dem, der har mest brug for hjælp. Måske skyldes det,
at Søvndal hørte om næstekærlighed i barndommens indremissionske husmandshjemVilly Søvndal har gået i søndagsskole, og her har han sikkert mere end én gang hørt beretningen om Den Barmhjertige Samaritaner. Om Villy Søvndal er en moderne udgave af slagsen, må læserne selv afgøre.
Men det medmenneskelige og ansvaret for hinanden tager SF’s forsvars-, familie- og socialpolitiske ordfører meget alvorligt. For ham handler det forestående valg om værdier.
– Der er to hovedtendenser i denne valgkamp. Der er nogle, som lover skattelettelser, mere slik til børnefamilierne og flere penge mellem danskernes hænder. Og så er der nogle, som er bekymrede over fællesskabet – både de primære som venskaber, naboskaber og familie og de lidt større fællesskaber som institutioner og samfund. Så må man selv regne ud, hvilken gruppe vi hører til, smiler han.
– Det er det klassiske opgør mellem dem, der er sig selv nok, og dem, der er klar til at tage et fælles ansvar.

Villy Søvndal bor i landsbyen Sdr. Bjert lidt uden for Kolding, og umiddelbart ser der ud til at være sammenhæng mellem SF’erens ord og hans valg af bolig. Familien bor nemlig i et andelsboligfælles-skab, hvor man spiser sammen fire gange om ugen i et fælleshus. Boligerne i fællesskabet ligger i en firkant og danner derved rammen om et grønt område med masser af legemuligheder for børn.
– Stedet her er et svar på tidens problem med ensomhed, erklærer Søvndal.
– Man kommer hinanden meget mere ved end i et almindeligt naboskab. Man kan altid være sammen med nogle, hvis man vil, og man kan trække sig tilbage og være sig selv, når man har brug for det. Det er ideelt for en folke-tingspolitker, som er væk meget af tiden. Og for børn er det nok det tætteste vi kommer paradis i dette liv, siger han med slet skjult hentydning til Udfordringens kirkelige observans.

Villy Søvndal er vokset op i et indremissionsk hjem, hvor hans far var lærer i den lokale søndagsskole i landsbyen Linde, som ligger mellem Struer og Holstebro. Faren var også medlem af sognets menighedsråd og i bestyrelsen for bank og brugs.
Farens energi og engagement er gået i arv til de fem Søvndal-børn. Alle er meget aktive og involverede i foreningsarbejde af forskellig art. Den ene af dem har endvidere arbejdet som indremissionær i en årrække.
Barndommen har naturligvis sat sig nogle spor i Villy Søvndals livsholdninger, men han kan ikke afgøre, i hvor høj en grad det er tilfældet.
– Jeg ved det ikke rigtigt. Man brydes jo altid med det – ens opvækst bliver hængende på godt og ondt. Men min grundlæggende holdning om, at man har et ansvar for sine medmennesker, har nok noget med min opvækst at gøre.
– På den anden side findes der folk med samme holdning, som ikke har en kirkelig baggrund. Så man kan komme til samme konklusion uden det kirkelige, ræsonnerer han.
– Men derudover har min barndom i et på materielle goder fattigt landsbymiljø måske givet mig en anden forståelse for, hvad det vil sige ikke at have så meget. Og så lærte jeg også at bestille noget derude på de 16 tdr. sand, griner han.

Villy Søvndal brugte som ung fire år på en slags dannelsesrejse, der blandt andet førte ham til Sydamerika og Asien. Han arbejdede og spillede musik undervejs.
Det musiske præger stadig det visuelle udtryk i Søvndals hjem. Et klaver og et par mandoliner klistrer sig til væggene i alrummet, som i den ene ende afgrænses af et ældre køkken med hårde hvidevarer af samme dato som køkkenet.
Selv om køleskab og komfur altså ikke er indehavere af elsparefondens A-mærke, og Søvndal forresten kører rundt i en stor Rover, så er miljøet alligevel en af SF’s og Søvndals kernesager. Ligesom ulands-, børne- og integrationspolitikken er det.
Netop disse fire områder klandrer Villy Søvndal Kristendemokraterne for at give køb på. Områderne er mærkesager for de kristelige, men alligevel peger de på en statsminister, som ikke har bestilt andet end at træde på deres mærkesager.
Det har fået Søvndal til at tænke på ordene i Paulus’ Brev til Romerne: Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, og det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.
Men hvad vil Søvndals eget parti gøre på disse fire områder?

– Vi er rigere i dag, end vi var for ti år siden. Derfor har vi selvfølgelig råd til at sørge ordentligt for de ældre og for de udsatte børn. Vi ville ønske vi kunne få bare halvdelen af de milliarder, som børnefamilierne har fået lovning på. Så vil vi bruge dem til de udsatte og anbragte børn.
– Før jul hørte vi både Frelsens Hær, Kirkens Korshær og Folkekirkens Nødhjælp fortælle om, at børnefattigdom-men her i landet vokser og vokser, hvilket betyder, at flere og flere børn marginaliseres. Pengene skal bruges på disse børn og på en bedre børnepsykiatri, hvor vi i dag har lange ventelister.
– Hjemmeplejen for de ældre skal forbedres, så hjemmehjælperne får mere tid til den enkelte, og vi skal bygge mange flere ældreboliger, så der er plads til både stærke og svage ældre. Det vil give et spændende samspil, hvor de ældre kan være noget for hinanden, mener han.

Villy Søvndal vil bruge et par milliarder på de udsatte børn og et tilsvarende beløb på de ældre. Ulandsbistanden vil han hæve, ligesom han vil sikre fri markedsadgang for varer fra ulandene. Endvidere vil han bruge en stor sum penge på at bygge plejehjem til etniske grupper, så man undgår nogle af de problemer, som opstår, når etniske ældre, som ikke taler dansk, og som ikke er integrerede i den danske kultur, kommer ind på et almindeligt plejehjem.
Forbedringer for miljøet skal ifølge Søvndal og SF ikke koste noget. Som eksempel på, at det ikke er urealistisk drømmeri, peger Søvndal på vindmølleindustrien, som faktisk har gavnet både miljøet og erhvervslivet herhjemme, og han peger også på det private enegiforbrug, som er blevet væsentligt mindre, uden at det har kostet samfundet noget.
Alligevel er SF-planen dyr, men Søvndal mener, de rigeste har råd til at betale.
– Vi vil lukke et par skattehuller, og vi vil ikke være med til at sætte selskabskatten ned. Derudover vil vi sætte skatten op for dem, der tjener mest. Vores mål er at hjælpe dem, der har mindst, fastslår han.