Mødestedet – 20 år på Vesterbro
Ved aldrig,
hvad dagen bringer
– Når jeg tager hjemmefra om morgenen, ved jeg aldrig, hvordan dagen kommer til at forme sig. Der er ikke to dage, som er ens, og jeg tror ikke, at der er det sociale problem, som vi ikke er stødt på, siger Thyra Smidt, der har været leder af Mødestedet siden efteråret 2001.
Hun er uddannet folkeskolelærer, har i ni år arbejdet for Det Danske Missionsselskab (nu Danmission) i Bahrain og Jordan og var højskolelærer før skiftet til Mødestedet.
Nogle gange venter kvinder udenfor, når Thyra møder ved nitiden selv om Mødestedet først åbner kl. 11.
Det er mange forskellige ting, de kan have på dagsordenen. Det kan være spørgsmål i forbindelse med starthjælp eller kontanthjælp. Eller de kan have brug for hjælp til at ringe til læge, sagsbehandler eller andre instanser. Det kan også være, at de ønsker at tale om problemer i forbindelse med sager om familie-sammenføring, en eventuel skilsmisse eller en asylsag. Eller det kan være en kvinde, der akut har brug for at finde et sted at bo, fordi hendes mand har smidt hende ud.
– Nogle kommer med breve, som de har svært ved at forstå. I en periode kom en del, der var forvirrede om størrelsen af deres boligydelse, fordi de i løbet af kort tid fik to breve med forskellige oplysninger. Først fik de én besked og dernæst en anden. Her hjælper vi dem med at ringe til kommunen, så de får besked om, hvad de skal regne med og får forklaret årsagen til, at der er sket ændringer, siger Thyra Smidt.
Hun og de øvrige medarbejdere er også tit med en person hos lægen, på socialkontoret eller på politistationen for at bistå i konkrete sager. På den måde fungerer medarbejderne som kulturtolk mellem indvandrere og flygtninge og de danske myndigheder.
Mødestedet virker også som kulturtolk gennem meget af det, der foregår i ugens løb. Dels er der frokostmøder for kvinder, højskoleaftener og andre aktiviteter, hvor der oplyses om, hvordan det danske samfund fungerer; f.eks. fortæller man i dagene omkring den 5. juni, hvorfor Danmark fejrer grundlovsdag. Dels kommer man i samtalerne i det daglige tit ind på at tale om de forskelle, der er mellem f.eks. tyrkiske og danske familietraditioner, om børneopdragelse eller om, hvordan man behandler de ældre.
– Det kan også være unge, der kommer for at tale om vanskelighederne ved at skulle leve mellem to kulturer. Hjemme har de den kultur, de kommer fra, og samtidig skal de nu leve i en dansk kultur. Forskellene kommer blandt andet frem i kønsrollemønstret. Nogle af dem kommer fra samfund, hvor de ikke er vant til, at mænd og kvinder taler så meget sammen, som vi gør. Pludselig opdager de så, at det kan man godt. Men det kan betyde, at nogle af mændene har svært ved at forstå, hvor grænsen går, og der er kvinder, som bliver usikre på, hvad der i Danmark forventes af dem som kvin der i forhold til, hvad der forventes i hjemlandet.
Forskellen kan også komme frem i forhold til debatten om arrangerede ægteskaber.
I nogle tilfælde er der en hårfin balance mellem, hvad der er et arrangeret ægteskab og et tvangsægteskab. Hos de unge piger er tankegangen, at man går ind i et arrangeret ægteskab, for sådan plejer man at gøre det. Det møder vi også her. Men for mange har det udviklet sig sådan, at de unge piger selv finder deres mand, og derefter går de til forældrene og lader dem spille den rolle, de traditionelt har ved et arrangeret ægteskab. Så det bliver ligesom et arrangeret ægteskab, men med en mand, de har selv fundet. Det ligger ikke så langt fra vores Kirsten giftekniv.
– Men vi bliver kun involveret i de sager, hvor tingene går i hårdknude.
– I den slags samtaler gør vi meget ud af at fortælle kvinden, hvilke muligheder hun har, så hun selv kan tage sit valg. Vores holdning er, at vi ikke kan leve deres liv, men vi kan være med til at åbne deres øjne for de løsningsmodeller, der er, siger Thyra Smidt.
Af Inger og Bent Dahl Jensen
Andre artikler om Mødestedet.
