Gud har brugt ham – trods alt
Alex Wallin er født med en sjælden blodsygdom, som de fleste dør af i 20-30 års alderen,
men Alex er idag 48 år, selvstændig fotograf og manden bag www.netkirken.dk Alex Wallin har gennem årene leveret mange fotografier til Udfordringen. Han elsker at fotografere og ville gerne ernære sig som fotograf, men han er førtidspensionist, fordi han ikke er i stand til at passe et arbejde på fuld tid.
Alex er født med en sjælden blodsygdom, der medfører at de røde blodlegemer går i stykker. Sygdommen slider på kroppen og han lider af kronisk træthed.
Da han gik i skole, skete det jævnligt, at han faldt i søvn i timerne. Ingen tog sig videre af det. Sygdommen blev først opdaget, da Alex var 19 år. Lægerne forventede, at den ville udvikle sig kontinuerligt, og at Alex ville dø i en ung alder. De fleste med sygdommen dør i 20-30 års alderen og på det tidspunkt var den længstlevende med sygdommen blevet 44 år. Alex er nu 48 år og har det godt, men er stadig ikke i stand til at passe et fuldtidsarbejde.
Som ung kom han i lære som elektriker, men måtte stoppe efter 1½ år. Han kunne ikke klare det. Allerede da blev han tilbudt førtidspension, men sagde nej, fordi han syntes, han var for ung til at blive pensioneret. Han gik så i gang med en uddannelse som fotograf, men kunne ikke klare otte timers arbejde om dagen og måtte stoppe og tog denne gang mod tilbuddet om pension.
Med sin mellemste invalidepension, som det hed dengang og ret til at tjene 80.000 kr. om året startede Alex Wallin som selvstændig fotograf. Som freelance-fotograf har han leveret billeder til Udfordringen, KKR, Korset Evangelium, Se & Hør, Billedbladet og Aktuelt og han har lavet fire film for Evangelisk Børnemission og i dag er han layouter på deres blad Fokus på Barnet.
På et tidspunkt blev Alex opereret og fik fjernet milten, fordi det måske kunne hjælpe ham. Det gjorde det delvist, men lægen sagde til ham, at han var doven og ikke gad at bestille noget og spurgte, hvad hans kone dog ville med ham. Han oplevede det som om, man sparkede til én, der lå ned. Men han blev også stædig og kastede sig ud i erhvervsaktiviteter. Han skulle vise dem, skulle han.
Alex gik i gang med at arbejde med EDB, som sælger, på deltid. Efter 1½ år fik han besked på at gå på fuld tid eller stoppe. Så stoppede han. Han kunne simpelt hen ikke klare at arbejde på fuld tid. Men så åbnede han egen butik, for som han siger: Så kunne jeg selv bestemme troede jeg. Jeg havde åbent fire dage om ugen, men blev nødt til at lukke på grund af succes. Kundekredsen voksede, og jeg kunne ikke nøjes med at holde åbent fire dage om ugen. Butikken blev lukket, og jeg fortsatte med erhvervskunderne. Gik senere i kompagniskab med en god ven om Datapartners, men måtte stoppe på grund af en blodprop i hjernen og hjertet. Det var åbenbart ikke for sjov, jeg fik pension. Først her slap lægens ord mig. Jeg vidste nu, at jeg ikke var doven, men syg og for syg til at arbejde på fuld tid.
Da Alex var helt lille, blev hans storesøster en kristen og slæbte ham med til møderne, og allerede den gang mødte han Jesus. Men forældrene forbød søsteren at tage ham med til møderne, og det kristne fællesskab forsvandt. Forældrene vendte sig stærkt mod kristendommen. Men meget senere blev faderen selv en personlig kristen og blev døbt som 69 årig.
Alex udviklede sig til at blive en rigtig rod og kom ud i en masse skidt. Som han selv siger det: Jeg fik lavet alt det, man ikke skal og det vil han så i øvrigt ikke komme nærmere ind på. En af hans kammeraters forældre var kristne og tog sig en del af ham. De så hvordan sygdommen havde tag i ham og var bange for, han skulle dø, inden han blev en kristen. Deres omsorg og forbøn førte Alex til Jesus. Senere kom han på Pinsevækkelsens Højskole, hvor han traf Hanna, som han senere blev gift med. (Udfordringen bragte i uge 3 en artikel om Hannas kræftsygdom) Under højskoleopholdet fik Alex det synligt bedre. Han følte sig mindre træt og lærerne sagde, at man tydeligt kunne se, at han havde fået det bedre. Det var på højskolen, at interessen for fotografering startede, da en kammerat solgte ham et gammelt russisk spejlreflekskamera.
Da Hanna og Alex for mange år siden flyttede til Asserbo ved Frederiksværk begyndte de at komme i pinsekirken i Hillerød, hvor de modnedes åndeligt. De begyndte at lave åbent-hus-arrangementer med kristne og ikke-kristne familier i nabolaget: frikadelle-konkurrencer, pizza-by-night-shows, morgenmadssammenkomst, karneval m.m. Fællesnævneren var samvær mellem kristen og ikke-kristne og så gav vi dem evangeliet med teskeer, bryder Hanna ind.
Senere tilsluttede familien sig Missionsforbundet i Frederiksværk, fordi det lå tættere på. Her har Alex i perioder været aktiv med lovsang. Alex har mange strenge at slå på, men kræfterne rækker ikke så langt som ideerne og talentet.
Netkirken opstod som en vision hos Alex i februar 1999. Han siger: Alle snakkede om internettet, men jeg var ikke interesseret, men en dag besluttede jeg mig alligevel til at kigge lidt nærmere på fænomenet og min første indskydelse var: Nå
dette er så nettet, hvor er det kedeligt. Men der var alligevel noget, der fangede. Gud talte til mig og brugte det, jeg havde set til at skabe tanken om netkirken. Først var det en side med dagens ord, så en prædikenside og siden har det udviklet sig med faste netpræster, en social brevkasse, månedens gæst, julekalender til jul, kalender med kirkelige arrangementer o.s.v.
Gud mindede mig om, at jeg sad foran en åben dør, som ingen kan lukke. Netkirken blev en realitet og fylder nu en stor del i min hverdag. Derudover leverer jeg lejlighedsvis stadig billeder til forskellige blade og jeg er fortsat layouter på Evangelisk Børnemissions blad. Jeg keder mig ikke, men jeg kan lave tingene i det tempo, jeg kan klare.
Afslutningsvis siger Alex Wallin: Her i livet har jeg haft alle odds imod mig. Men Gud har villet det anderledes. Jeg fik en dejlig kone og nogle dejlige børn. Gud har ledt mig ind i forskellige opgaver. Trods sygdom og modgang er jeg blevet brugt af Gud, og jeg glæder mig over hver eneste dag, hvor jeg på forskellig vis får lov til at leve og at tjene Gud.
