Vædderen er Påskelammet

Artikel nr. 6 om „Stjernetegnenes oprindelige Budskab“ handler om Vædderen, som er en urgammel profeti på stjernehimlen om det sejrende ‘Guds Lam’I vor serie om stjernetegnenes oprindelige betydning er vi nået til VÆDDEREN eller ARIES, som i horoskoperne gælder for den kommende periode fra 21. marts til 20. april.
Det spændende ved Vædderen er, at den i f.eks. den egyptiske Denderah stjernekreds er afbildet som et lam, og at stjernernes navne i billedet ikke kan undgå at lede tankerne hen på det Guds Lam, som påsken netop handler om.

Vores arbejdsteori i disse artikler er, at stjernebillederne må bygge på et syn fra Gud i tidernes morgen. Billederne fremgår nemlig ikke af stjernerne på himlen, så nogen må have „opfundet“ dem.
Vi véd, det er sket længe før Kristi fødsel – men alligevel findes tydelige henvisninger til Bibelens frelseshistorie.
Gennem årtusinder er stjernebillederne blevet påvirket og forvansket af babylonske, egyptiske og græske legender, men ledetrådene tilbage til den oprindelige historie kan stadig findes.

Vædderen består af 66 stjerner, dets hebraiske navn er Taleh, hvilket betyder „lammet“. Det arabiske navn er Al Hamal, „fåret, den barmhjertige, den milde“. På syrisk Amroo, dvs. „lammet“.
Akkadierne (Irak) kaldte tegnet for Baraziggar. Bar betyder offer, Ziggar betyder retskaffen, det vil altså sige „retfærdighedens offer“.
Det er oplagt at tænke på Johannes Døbers profeti i Joh. 1,29: „Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.“

For egypterne (under det 8. dynasti) repræsenterede Vædderen Amon, den højeste solgud, kongen over alle konger, og blev fremstillet som et menneske med vædderhoved.
I den – også egyptiske – Denderah dyrekreds er Vædderen afbildet som et lam uden horn, kronet med en cirkel, en krans, og dens navn er Tamelouris Amon, som betyder Amons herredømme.
I oldkirken fremstilles Jesus netop som et lam med en glorie om hovedet. I Brødremenigheden bruges dette symbol f.eks. på Løsensbogen med teksten „Vort Lam har sejret – lad os følge det“.

Den klareste stjerne (i panden på Lammet) hedder El Nath eller El Natik, som betyder såret, dræbt. Den næstklareste stjerne (i venstre horn) hedder Al Sheratan = den kvæstede eller den sårede.
I det år, hvor Jesus blev korsfæstet, viste den største stjerne i dette stjernetegn sig oppe på himlen, da solen formørkedes ved middagstid den dag, Guds lam blev slagtet, fortæller E. Raymond Capt i The Glory of the Stars. Hvilken gudommelig symbolik.
Der har sikkert været flere, der har sagt de berømte ord: „Sandelig, han VAR Guds søn!“ Og i den første kristenhed og i Johannes Åbenbaring møder vi igen og igen Lammet som symbol på Jesus.

I egyptisk mytologi fornemmer man også spor af den oprindelige mening:
Det mystiske lam blev her givet af Nephele til hendes to børn Phrixus og Helle, da deres stedmoder Ino skulle til at ofre dem til Jupiter. Ved at sætte sig på ryggen af lammet og holde fast i dets uldne pels lykkedes det børnene at flygte.
Nepheles lam blev altså ofret til Jupiter i stedet for dem, som blev reddet af det.
Det er påfaldende, at jøderne netop skulle ofre lam i forbindelse med deres befrielse fra slaveriet i Egypten. Det var den første påske.

På nogle gamle stjernebilleder ses en trekant over hovedet på lammet, som grækerne sagde skulle illustrere dets guddommelighed.
Denne forklaring antyder igen en tabt mening, nemlig mysteriet om Guds treenighed (Faderen, Sønnen og Helligånden) som også gengives med en trekant. Bibelen fortæller, at Jesus var sand Gud – ét med Faderen og Helligånden.
Ligesom ved de andre stjernetegn har også Vædderen tre mindre undertegn, der har en historie at fortælle.

Stjernebilledet Cassiopeia består af 55 stjerner og viser en kvinde, som sidder på en trone.
I den ene hånd holder hun sejrens gren højt, og med den anden ordner hun sit hår, som om hun gør sig klar.
I Johs. Åbenbaring 19,7 står der: „lad os glæde os og juble og lovprise ham, for nu skal Lammets bryllup stå, og hans brud har gjort sig rede.“
Det arabiske navn for dette stjernetegn er El Seder = den befriede, så det er oplagt at tænke på Biblens mange profetier om Israel og den kristne menighed, der som en brud befries og ophøjes af Kristus.
Det kaldæiske navn Dat al cursa betyder den tronede.
I Denderah dyrekredsen er hendes navn Sat, dvs. „indsat som dronning“. Fire stjerner, som aldrig går ned, danner tronen, som kvinden sidder på.
Den klareste stjerne (i venstre bryst) er Schedir, som på hebraisk betyder den befriede, den frigjorte. Den næstklareste (foroven i stolen) er Caph (hebraisk), der betyder grenen.
Cassiopeia er i græsk mytologi mor til Andromeda, stjernebilledet af den lænkede kvinde. Men i den bibelske kontekst er det den samme kvinde i to situationer – først som lænket af synd, dernæst som befriet og ophøjet.
Hun sidder på den nordlige polarkreds tæt på Cepheus, som er brudgommen Kristus.“Alt har han lagt under hans fødder…“ (Efes. 1,22-23).

Men der er en modstander. Han er symboliseret ved et havuhyre.
Cetus er på 97 stjerner, det største af alle stjernetegnene, og forestiller et kæmpestort, skællet dyr med et enormt hoved, en stor mund og store forpoter med en hvals krop og hale.
Det er fiskenes (de troendes) fjende. Alene kan de ikke klare sig overfor dette uhyre, der nævnes i Jobs og Esajas bog:
Skaberen spørger Job: „Kan du trække Livjatan op med en krog, holde dens tunge i ave med reb? Kan du sætte et sivreb i næsen på den og bore en krog gennem dens kæber?“ (Job 40, 25-26).
Men i Denderah dyrekredsen er det kæmpestore hoved trådt under fode af en ravnefod (slangens naturlige fjende) og kaldes Knem, der betyder kuet. En anden af slangens fjender, høgen, befinder sig oven over denne figur, kronet med en morter, dvs. for at støde eller knuse.
Den klareste stjerne (i overkæben) af uhyret hedder Menkar, dvs. den bundne eller lænkede fjende. Den næstklareste stjerne (i halen) kaldes Diphda eller Deneb Kaitos, omstyrtet eller nedkastet. Endnu en stjerne (i nakken) kaldes Mira, som betyder oprøreren – et bibelsk navn for Satan. Mira er en variabel stjerne, der forsvinder syv gange på seks år.
Fastgjort til halsen af dette havuhyre finder vi båndet mellem Fiskene, men også Lammet har poterne på båndet.
„På den dag straffer Herren med sit skarpe, store og stærke sværd Livjatan, den flugtsnare slange, Livjatan, den bugtede slange; han dræber dragen i havet.“ (Esajas 27,1).

Kvindens redningsmand er Perseus, der består af 59 stjerner og forestiller en mægtig mand, der står med den ene fod på den klareste del af Mælkevejen, med en hjelm på hovedet og vinger på fødderne.
I højre hånd holder han et stort sværd op og i venstre bærer han det bloddryppende hoved af modstanderen.
Mandens hebraiske navn er Peretz, og heraf kommer den græske form Perses eller Perseus, der betyder gennem-bryderen. Den samme titel bruges i en profeti om Kristus i Mikas Bog 2,13: „Foran dem går gennembryderen, de bryder igennem og går ud ad porten. Deres konge går foran dem, Herren går i spidsen for dem.“
I Denderah dyrekredsen kaldes manden Kar Knem = den, som kæmper og besejrer. Hovedet, som han bærer på, kaldes af grækerne for Medusas hoved. Det hebræiske navn betyder den, der bliver trådt under fode. Et andet hebraisk navn for hovedet er Rosh Satan = modstanderens hoved. På arabisk finder vi navnet Al Oneh eller Al Ghoul, der betyder den undertrykte eller den ondsindede.
Den største stjerne (i heltens talje) kaldes Mirfak = den, som hjælper. En anden stjerne (i højre skulder) hedder Al Genib = den, som bærer bort. En klar stjerne (i venstre fod) kaldes Athik = den, som bryder.
Perseus er en af de mest beundrede helteguder i mytologien. Han var søn af den guddommelige fader og sloges med tre afskyelige gorgoner, dvs. sammenfiltrede uhyrer.
Efter at have hugget hovedet af Medusa vendte han tilbage for at indtage sin plads blandt stjernerne som udødelig.
Det var på vej hjem fra denne tapre bedrift, at han så den smukke Andromeda lænket til klippen, mens det frygtelige havuhyre nærmede sig for at fortære hende. Men Perseus redder hende.Selv om legendens sande betydning er gået tabt i den græske mytologi, er der spor af evangeliet.
Vi ser i dette stjernebillede – som i de andre – den samme vidunderlige historie gentaget om Guds redningsplan ved hjælp af en frelser, der bliver såret for vores skyld, men som skal sejre over uhyret, Satan, slangen. Han befrier sin elskede brud fra de dæmoniske lænker, som hun er fanget i. Men Jesus er gennembryderen, han kan redde hende, fordi han er mægtigere end alle uhyrer.
     
I april følger en artikel om næste stjernetegn: Tyren.

Andre artikler i serien