Alt er muligt…

De første 50 har på få dage tilmeldt sig til Udfordringen som dagbladDa min kollega Ole for et par uger siden kom ind og lagde en besked på bordet om, at avisportoen fra 1. august stiger til det femdobbeltefor Udfordringen, havde jeg nær fået telefonknoglen galt i halsen.Siden har jeg lyttet meget til lovsangen „All things are possible“… Alt er muligt – for den, der tror.
Sagen er nemlig, at dette ligner alle de andre udfordringer, vi møder i livet. Vi kan vælge at lade os slå ud af omstændighederne – eller overvinde dem i tro på Gud.
Hver gang vi møder et problem, der åbenbart er uoverkommeligt, skal det vise sig, om vi har tro på en kraft, der er større end vores egen. Nemlig Guds hellige ånd.
Når det gælder Udfordringen, véd vi endnu ikke, om det ender med, at vi skal udkomme som dagblad for at overleve, eller om der viser sig en anden løsning, så vi kan fortsætte som ugeavis.
Men vi kan i hvert fald se, at hvis vi – som en tvivlende læser foreslog – nøjes med at udkomme én gang om måneden, så han kunne få tid til at læse sine lokale ugeaviser og reklamer, så er det døden for os – og ham.

Tak til de over 50 læsere, som straks tilmeldte sig som dagbladsabonnenter, HVIS det bliver nødvendigt.
Med dagbladsstatus kan vi nemlig fastholde den nuværende lave porto, også selv om de fleste af vores læsere kun modtager „weekend-udgaven“ – dvs. den nuværende Udfordringen. I modsat fald er vi tvunget til at forhøje prisen for alle læsere til mindst omkrng 700 kr. for ugeavisen.
Men vi tror, det er vigtigt fortsat at kunne tilbyde avisen meget billigt. Derfor har vi brug for mindst 200 læsere, som også vil holde vores tynde dagbladsudgave på kun fire sider fire dage om ugen. Er du én af dem?
Du kan tilmelde dig på www.udfordringen.dk – ringe på tlf. 74 56 22 02 – eller bruge den portofri kupon på bagsiden. Tak.