Kristen musik holdt Stefan fast
Stefan Winter læste kristne cd-covers som små andagtsbøger, da han var teenager. De sidste 10 år har han ofret adskillige timer og 200.000 kroner på at arrangere kristne koncerter i Danmark Det er 10 år siden, Stefan Winther arrangerede sin første koncert. Dengang var han 17 år og anede ikke et klap om, hvordan man gjorde.
– Men Gud fyldte de huller, vi ikke selv kunne fylde, og det har han gjort siden, siger den nu 27-årige salgschef fra sit kontor på Indre Missions Hus i Fredericia.
Dengang i 1995 gik det løs på Nøvlingskov Efterskole med vestkyst-rockerne fra Iversen Band og endnu et lokalt vestjysk band på scenen. Der kom cirka 300, og Stefan kendte langt de fleste i forvejen.
Hans første musikalske oplevelse var et kassettebånd med Kim Larsen, han fik som helt ung teenager. Først da han kom på efterskole, fik han øjnene op for den kristne musik, som han nu lever og ånder for.
– Jeg var for rastløs til at læse og forstå ret meget i Bibelen. Men kristen musik blev på en måde min redning. Mange af sangene er jo tre minutters vidnesbyrd, og jeg er ofte blevet mindet om Guds omsorg.
Stefan var til det hårde. Og datidens største kristne bands, Petra, Whitecross, Guardian og Bride, roterede flittigt på anlægget. Og når han ikke fik fat i alle de poetiske guldkorn, blev cd-coveret gennempløjet.
– De blev nærmest som små andagtsbøger for mig. Jeg kunne teksterne udenad.
Stefan indrømmer gerne, at han er en rastløs type. Da han som barn deltog i fritidsaktiviteter, var det yderst sjældent, at han holdt fast i den samme aktivitet mere end et halvt år.
– Jeg har prøvet at spille på stort set alle instrumenter: Keyboard, harmonika, bas, trommer. Jeg prøvede også at spille guitar, men da jeg ikke kunne tage et barrégreb efter 20 minutter, opgav jeg. Sådan gik det hver gang, og i dag kan jeg ikke spille på noget som helst. Faktisk aner jeg ikke en bjælde om musik, griner han.
Sammen med en kammerat begyndte han at gå til kristne koncerter, men der manglede et ordentligt lysshow, så de tog en hurtig beslutning.
En hel sommerferie knoklede de løs for at tjene gode penge. Kun halvanden dag holdt de fri for at købe deres eget lysshow.
– Så var vi ligesom klar til at rykke ud til kristne arrangementer. Problemet var bare, at vi altid var med i arrangementer, der ikke kunne løbe rundt. Så vi fik næsten aldrig noget for arbejdet, husker han.
I stedet opstod drømmen om selv at arrangere koncerter. Iversen Band var en forsigtig start. Planen var så at invitere et skandinavisk band det efterfølgende år og måske engang et amerikansk band.
Men alle mellemregninger blev sprunget over, og året efter stod 18-årige Stefan klar i Videbæk Hallen med to af tidens største amerikanske bands, Whitecross og Bride.
Han husker stadig, at de sidste aftaler kom på plads med de to bands manager, mens han vedholdende stod og proppede femmere i handelsskolens mønttelefon.
Beslutningen var stor og bestemt ikke uden økonomisk risiko, og Stefan måtte låne penge af sin søster til udbetalingen. Han indrømmer, at han i dag ikke ville turde at binde an med et så risikabelt arrangement.
– Vi anede ikke, at der umuligt kunne komme så mange mennesker til en kristen koncert, at det kunne løbe rundt. Men det vidste publikum heldigvis heller ikke, så det blev en succes, også økonomisk, med 650 betalende gæster.
Selv tv-avisen havde fundet frem til den unge koncertarrangør, og koncerten satte sig spor i lokalområdet. Alt sammen på grund af Gud.
– Vi må aldrig undervurdere, at vi havde lagt hele arrangementet over i Guds hænder, inden vi gik i gang. Det har jeg lært meget af siden.
Da Stefan var færdig med handelsskolen, besluttede han sig for at gøre kristne koncerter til sit levebrød. En noget urealistisk målsætning, indrømmer han.
Han etablerede et firma og arrangerede en syvdages turné med Whitecross. Instrumenterne forsøgte han at leje, men det var for dyrt, mente han.
– Så køber jeg det selv, svarede han den måbende udlejer. Og få dage efter købte han udstyr til et helt rockband for cirka 65.000 kroner, som han havde lånt i banken.
– I bagklogskabens lys skulle jeg ikke have gjort det. Især fordi turneen også gav et pænt underskud, smiler Stefan.
Efter 10 års koncerteventyr har han forlængst erkendt, at man ikke kan leve af det. Faktisk har det indtil nu kostet ham i omegnen af 200.000 kroner og et hav af arbejdstimer. Alligevel fortryder han intet.
– Jeg har fået meget sjov for pengene. Og havde jeg købt en bil for 10 år siden, så havde den ikke været noget værd nu.
Han har aldrig fraveget princippet om, at bandene skal have deres penge uanset økonomien, for det er jo ikke bandets skyld, at der kom for få til koncerten, siger han.
– Så må jeg som arrangør betale af egen lomme.
Den holdning har skabt respekt blandt de kristne bands i USA, hvor det ikke er noget særsyn, at musikerne må gå hjem uden de aftalte penge.
For Stefan er det allerstørste dog, at det sidste år lykkedes at få stablet Glow Festivalen i Lunderskov på benene. Selv om langt de fleste havde erklæret arrangementet dødt på forhånd, så løb det rundt – selv om der kun kom halvdelen af de gæster, vi havde regnet med, understreger Stefan.
Sådan har det været med flere af Glow Concerts koncerter, men hver gang er der kommet styr på økonomien.
– Vi prutter gerne om prisen, og vi har fået amerikanske bands til at tage turen herover for beløb, som intet dansk band ville pakke Fiestaen og køre efter, forklarer han.
– Og så har vi ingen hæmninger, når det gælder om at spare. Hvis vi kan få nogen til at bage en kage, så forsøger vi nok også at sælge den, siger Glow-formanden, der har en HD i organisation med topkarakterer i regnskab.
– Musikerne ved på forhånd, at vi ikke har plads til stjernenykker. De bliver indkvarteret privat, og vi laver selv mad til dem. Kan de ikke acceptere det, er det ok, men så kan vi altså ikke bruge dem.
Langt de fleste, der kommer til koncerterne er, kristne i forvejen, men det ser Stefan ikke som et problem.
– Man kan tænke udadrettet på flere måder. Enten kan man få ikke-kristne med til koncerterne. Det er svært, fordi de ofte ikke kender bandet i forvejen. Men man kan også forsøge at gøre de kristne lidt gladere for deres tro. På den måde tror jeg, at de kan blive bedre vidner i hverdagen, siger han.
I Glow Concerts er konceptet, at der helst skal være 1000 kristne til koncerterne for hver 100 ikke-kristne. Det er nemlig ikke kun musikken, der skal skal gøre indtryk. Det er hele miljøet omkring koncerterne.
Glow Concerts samarbejder normalt med en lokal forening, oftest Indre Missions Ungdom. På den måde sikrer man sig, at der er et kristent fællesskab, som er parat til at tage imod de mennesker, som har fået smag for kristendommen.
I sin tid var Stefan med til at arrangere Audeo Showcase på VoxHall i Århus. Og det har givet positiv respons, ikke mindst fra personalet.
– De kan mærke, at der er en anden atmosfære end til andre koncerter. Derfor er de ansatte med på ideen hvert år, selv om de altid sætter penge til. Der bliver jo ikke solgt så meget i baren, siger Stefan.
Stefan er gift med Else, og sammen har de to små piger på to og snart fire år.
– Der er intet, der er perfekt her i verden, det skulle da lige være min kone, smiler Stefan.
– Hun brænder lige så meget for koncerterne som jeg, så hun brokker sig ikke, når jeg kommer hjem og fortæller, at Glow arrangerer tre koncerter i løbet af april.
Han ved godt, at det er svært at være familiefar, passe et fuldtidsjob og så ofte bruge 20 timer om ugen på koncerterne.
– Jeg har sat mig for, at jeg vil være hjemme, når børnene er vågne. Så jeg sørger for dem om morgenen og er hjemme mellem 16 og 20, mens de er vågne, så kan jeg godt køre på arbejde igen, siger han.
Familien boede indtil for nylig i Jelling, og det er sket flere gange, at Stefan har overnattet under sit skrivebord på Indre Missions Hus.
– Jeg behøver ikke at sove så meget. Forleden sad vi her og pakkede løbesedler til en koncert, da vi opdagede, at det var tredje gang på en uge, klokken var blevet over halv to.
Selv om Stefan er blevet etableret med familie og fast job, er han stadig rastløs. Hans styrke er klart at starte initiativer, men han løber også hurtigt tør for ideer, og så må andre tage over.
– Lige nu er det Glow og festivalen, jeg knokler med. Men det gør jeg nok ikke om fem år. Så er det noget helt andet.
Planerne er allerede i støbeskeen, men hvad de præcis går ud på, skal ikke trykkes i avisen. Endnu, siger han.
