Forsøg på religionsdialog med Thorkild Grosbøll

Dialogcentrets leder Jens Linderoth skriver her et åbent brev til sognepræst Thorkild Grosbøll, som han anser for at være nyreligiøs. Brevet er bragt i det seneste nummer af Den Nye DialogKære Thorkild Grosbøll

Jens Linderoth er teolog og leder af Dialogcentret, som arbejder med at redegøre for den kristne tro over for mennesker af en anden overbevisning

Jeg skriver til dig som leder af Dialogcentret. Det er et sted, der med en kristen grundholdning arbejder så sagligt og professionelt, vi overhovedet kan, på at skabe klarhed og oplysning i religionernes verden. Vores arbejdsområde er nye religiøse bevægelser og strømninger.
Vi har selvsagt særligt som arbejdsområde de steder, hvor der hersker uklarhed om, hvilken religion eller spiritualitet, der egentlig tilbydes „brugerne“ – specielt når uklarheden giver religiøse og menneskelige problemer.
Jeg skriver til dig, fordi vi på Dialogcentret mener, at du opfylder alle betingelser for at være indenfor vores arbejdsområde. Vi anser dig for at være nyreligiøs (læs hvorfor i vores folder Kritisk information om Grosbøll, www.dci.dk/?tema=grosbøll. Se også min artikel ,,Er Grosbøll nyreligiøs“ på www.dci.dk/?artikel=1 141). For de fleste er det også meget uklart, hvilken religion eller religiøsitet du står for, og du skaber store religiøse og menneskelige problemer for folkekirken og mange af dens medlemmer.

Jeg skriver til dig i håbet om, at du er villig til at gå ind i en afklarende dialog. Jeg håber nemlig på, at også du ønsker klarhed og rene linjer. Men mit brev er kun et forsøg. For det første ved jeg jo slet ikke, om du vil – eller tør – svare. For det andet ser jeg en række forhold, der gør denne dialog svær.
For det første er du givetvis uenig i min og Dialogcentrets udlægning af tingene. Du anser dig vel ikke selv for at være en ikke-kristen repræsentant for en nyreligiøs strømning, der forvrænger kristendommen og ødelægger folkekirken. Det burde dog ikke afholde dig fra at gå i dialog, da det giver dig mulighed – og spalteplads – til at forklare dig.
For det andet er du i en vanskelig situation. Din (nye) biskop kigger dig givetvis over skuldrene med alt, hvad du skriver. Hvis du var blevet fyret, havde sagt op eller blevet stillet for en præsteret, så kunne du måske snakke mere klart, ærligt og frit.
For det tredje er du sikkert irriteret eller direkte vred på alle dine folkekirkelige kritikere for tiden. Efter min mening har du i hvert fald grund til det.
Da jeg er medlem af folkekirken og på den måde har et medansvar for, hvordan min kirke gebærder sig, så vil jeg gerne benytte lejligheden til at give dig og dit menighedsråd to undskyldninger.

– Jeg vil gerne sige undskyld for min kirkes sagsbehandling. Uden at ville gå i detaljer – det er tro, ikke jura, jeg gerne vil diskutere med dig – så har det ikke været fair over for dig og dit menighedsråd at placere dig i et ingenmandsland som „fritstillet“ i over et år, hvor du på den ene side ikke kunne få lov til at forrette dit erhverv og på den anden side ikke fik en afklaring med tilhørende ankemulighed. Derefter er du blevet genansat to gange „under et skærpet tilsyn“, hvor der i hvert fald ikke har været noget offentligt papir på, hvad det skærpede tilsyn gik (og går) ud på. Din retssikkerhed har været nærmest ikke-eksisterende. Og som folkekirkemedlem synes jeg, at det er dybt pinligt.
– Jeg vil også gerne sige undskyld for min folkekirkes uklare måde at tale på. Det ene øjeblik var dine udtalelser i forlængelse af en teologisk tradition, der har vundet hævd i folkekirken, i det næste var de uden for bekendelserne. Nu er de åbenbart på kanten, så du igen kan virke under skærpet tilsyn. Efter min mening burde du have fået en klar besked med det samme. Du har jo reelt ikke forandret dine udtalelser gennem hele sagsforløbet. Jeg ville ikke ønske for min værste fjende at arbejde under en tilsynsmyndighed, der talte så tåget.
På trods af disse vanskeligheder håber jeg, at vi kan få en afklarende dialog op at stå.

Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål. Disse spørgsmål er selvfølgelig bare et udspil. Men jeg håber da, at du vil svare på nogle af dem, hvis du svarer på dette brev.
1) Du siger, at du ikke tror på Gud som forklaring, men som tydning. Gider du forklare, hvad du mener med det?
Der er ingen kristne, der mener, at Gud er en logisk ting, som man kan deducere sig frem til ved at kigge længe og grundigt på naturen. Vi TROR på ham. Dvs. med Helligåndens hjælp tyder vi det, vi ser, som skabt og opretholdt af Gud. Der er heller ingen i folkekirken, der kræver, at du skal tro bogstaveligt på skabelsesberetningen som en videnskabelig objektiv forklaring for at være præst.
Men for at være en kristen præst skal du efter min mening tro (med plads til den tvivl, der følger med tro) og forkynde (dvs. tyde) Gud som den magt, der skaber og opretholder alting (uanset hvilken metode, Han bruger), og som dermed havde magt til at sende sin søn Jesus, lade ham dø i vores sted og oprejse ham fra de døde for så at sende sin ånd for at hjælpe os med at „tyde“ kristeligt. Som præst skal du altså forkynde, at Gud er en eksisterende magt, vi kan forholde os til. Ellers fornægter du alle tre trosartikler og evangeliets trøst. Er det dét, din skelnen mellem tydning og forklaring dækker over?

2) Kan du forklare mig helt nede på jorden, hvordan du kan underskrive præsteløftet —her sidste gang endda specifikt trosbekendelsen – uden at tømme ordene helt for mening eller gøre dig selv til løgner, når en skabende og opretholdende Gud ikke siger dig noget, når du ikke tror på opstandelsen, og når det evige liv keder dig?

3) Du benytter dig ofte af citater fra teologer. F.eks. Luther, Grundtvig og Regin Prenter. Er du klar over, at du bruger deres ord stik imod deres intention? Når Prenter siger: „Gud er Jesus“, så mener han ikke – sådan som du for mig at se bruger ham – at Gud „kun“ er Jesus forstået som et menneske, vi vælger at fortolke som det sandt menneskelige. Han mener faktisk, at Gud er så stor, at alle vore spekulationer om ham kommer til kort. Derfor må vi holde os til ham, som han har åbenbaret sig i og med Jesus. Dvs., som en transcendent og personlig magt, man kan bede til, og som gav os opstandelsens håb. Er din brug af teologer ikke manipulerende?

4) Du taler ofte „sprogteoretisk“. Du taler om, at Bibelen og bekendelsen er historiske ord, der skal omtydes efter nutidens virkelighed, så de ikke bare bliver museumsgenstande. Samtidig siger du, at du tager Bibelen alvorligt. Men hvordan kan man tage „historiske dokumenter“ alvorligt og anse dem for forpligtende, samtidig med at man mener, de kan omtydes til hvad som helst? Hvis du ikke mener, at ordene bærer en mening i sig selv, der er den samme i går, i dag og i morgen (som vi mennesker formulerer forskelligt til forskellige tider), hvad tager du så alvorligt ved de historiske ord? Er der en grænse for, hvad ord kan betyde? Og hvor går din grænse?

5) Jeg opfatter dig som en nyreligiøs, der kristeligt set forkynder et evangelium, der ikke er et evangelium på linje med Steen Ribers og Asger Lorentsen. Jeg mener ikke, at du „bare“ er ateist, da du faktisk tyder tilværelsen religiøst, „inkarnatorisk“ eller spirituelt – det er bare mennesket og ikke Gud, der er guddommelig i din religiøsitet.
Jeg tror ikke, at du „bare“ er en enlig svale, men at du faktisk udtrykker en tidstypisk måde at tænke og tro på, hvor man erklærer kristendommen, religionen eller troen sin kærlighed, samtidig med at man tømmer den for indhold. Efter min mening forkynder du heller ikke bare en fortyndet udgave af Jesus. Ligesom f.eks. Asger Lorentsen og Steen Ribers har du en ikke-kristen religiøs overbevisning, som du bilder dig ind, at kristendommen kan passe til.
Du er bare ikke teosof, men en religiøs ateist og humanist. Kan du følge min tankegang, og hvad mener du om den?
Hvis du virkelig mener noget med al din snak om forpligtelse over for næsten, så svarer du. For med dine udtalelser og din stædige insisteren på at være inden for folkekirkens bekendelsesgrundlag har du forvirret er masse mennesker omkring, hvad kristendom er, og hvad folkekirken står for. Og du har bragt tvivl til en masse svage, syge og døende mennesker, der ikke har andet end evangeliets trøst at holde sig til.

Jeg håber, vores dialog kan fortsætte i næste nummer af Den Nye Dialog. Dit svar vil blive bragt uredigeret.

Med venlig hilsen
Jens Linderoth