John risikerer at dø for sin tro
Præster og elever på Nordsjællands Efterskole kæmper for John, der risikerer at blive forfulgt og dræbt af sin egen familie, hvis han bliver udvist af Danmark100 elever, 275 gæster, heriblandt 11 præster, hvoraf de syv var i ornat, var mødt op for at støtte John og protestere mod, at Flygtningenævnet har nægtet ham opholdstilladelse i Danmark.
John er flygtning med syrisk statsborgerskab. Han er vokset op i Yemen og kom til Danmark i 2001. Det skete, fordi faderen som medlem af den fundamentalistiske bevægelse Islamisk Broderskab, der går ind for sharia-lovgivning, har levet hele sit liv i eksil. Allerede i Yemen søgte John efter en mening med livet i andre religioner via internettet. I Danmark kom han i kontakt med kristne iranere, og en nat havde han en meget stærk åndelig oplevelse, der gjorde, at han blev kristen. Han vidste, at med sin overgang til kristendommen ville han være jaget vildt. Han kunne blive udsat for æresdrab. Derfor flygtede han til Sverige, som sendte ham tilbage til Danmark, hvor han boede i flygtningelejren i Gribskov. Herfra opsøgte han Mårum Kirke og havde samtaler med præsten Roar Lavik. John ønskede at blive døbt og det skete i Mårum Kirke i 2003. Han kommer flittigt i Mårum Kirke, mødes med kristne arabere i København, er aktiv i IMU i Græsted og går på Nordsjællands Efterskole i Valby mellem Helsinge og Græsted.
Siden han konverterede i 2003, har han modtaget flere trusler på livet. Alligevel har John fået afslag på opholdstilladelse og skal sendes til Syrien, hvor han risikerer dobbelt forfølgelse, dels fra slægtninge, der vil genoprette familiens ære på grund af konverteringen, dels fra de syriske myndigheder, der vil forfølge ham på grund af hans fundamentalistiske far. Udvisningen kan finde sted, hvad dag det skal være.
Det har fået hans kammerater på Nordsjællands Efterskole til at gå i aktion. De indkaldte til stor-aktion for John fredag den 10. juni og folk kom. Der var et langt og godt program. Elever i grupper, kor og solo sang. Elevrådsrepræsentanter og andre elever fortalte om John, deres venskab med ham, deres chok over, at han skal udvises, Hannah Lavik læste to digte, som hun har skrevet til John og en af eleverne interviewede ham, hvor han gav udtryk for sin stærke kristne tro. Før han blev døbt, fik han indridset et kors i skulderen, så han for altid bærer korsmærket. Jesus er blevet min frelser, siger han, og jeg vil aldrig forlade ham, hvad der så end sker.
Pastor Niels Nymann Eriksen, præst ved Apostelkirken i København og pastor Roar Lavik fra Mårum kirke talte om Johns situation og om at gøre kolde hjerter varme, så vi ikke igen sender folk ud af Danmark til den visse død, som det skete med jøder under 2. verdenskrig, og som statsministeren nu undskylder. En række mennesker gav fra talerstolen deres støtte til John, heriblandt Enhedslistens Jørgen Arbo Bæhr, der lovede at tage sagen op i Folketinget, for Johns skyld, men også for de mange andre, der er klemt.
Mere end 300 præster har skrevet under på en protestmail over Flygtningenævnets beslutning, og flere biskopper har skrevet direkte til integrationsminister Rikke Hvilshøj, og ved mødet blev en bredere underskriftindsamling sat i gang til støtte for Johns videre ophold i Danmark.
Hauge Haugegaard nedbad Guds velsignelse over John og hans fremtid, og eftermiddagen sluttede med, at forsamlingen stående sang Altid frejdig når du går.
VI KLYNGER OS TIL HÅBET
Præludium om John af Hanna Lavik
Stille går han rundt
prøver at skjule, at han har det ondt
Han taler uden at bruge de ord,
der beskriver den frygt, som i ham bor.
Han kæmper kampen dag for dag,
men bliver aldrig rigtig svag.
For skønt hans tro har medført tung last,
da holder han alligevel inderlig fast.
Den frygtede dom,
som nådesløst kom,
den forklarede ikke hans fortid
og sikrede ikke hans fremtid.
Kan dette være retfærdighed?
Findes der mon barmhjertighed?
Det er ikke til at forstå,
hvor meget han måtte gi´ afkald på.
Han kan betragte venner i forældres arme –
men hvem kan give ham varme?
Han kan kun drømme sig til et hjem
for ingen dør står for ham på klem.
Men aldrig han klager
han forsøger at bære.
Alligevel høres i det stille skriget
om snart at blive befriet.
Og efterhånden som regnen har silet
er det da rim´ligt, at han får hvilet?
Men luften er kold af afmagt
for dommen blev sagt.
Efter alle tårer, som er grædt
Spørges: Hvad er slet og hvad er ret?
Er verden blevet et samfund,
som er gået halvt i blund?
Se han er blevet bange,
han er blevet tidens fange.
Kan man i længden klare at leve i det stress
og være udsat for det psykiske pres?
Frygten for at fælden klapper
ændrer ik´ at han er tapper.
For i sidste ende
kan stormen nå at vende!
Nok har han fjender,
men han er rig på trofaste venner.
Det er guld værd
og kan måske frembringe stjerners skær?
For John er der nu udsendt et råb
så troen må vokse ved, at der stadig er håb.
