UMO-fokus på familieliv

Ungdom Med Opgave (UMO) afholder i år to familielejre i Danmark. På Sjellebro i Mørke i uge 27 og på Djurslands Efterskole i uge 28. På Sjellebro er gæstetalerne Chris og Brian Clarke fra England. De arbejder til hverdag med projektet Saltmine i Bulgarien. Tidligere har de været 10 år i UMO – blandt andet i Amsterdam, og deres arbejde har altid været præget af et stort hjerte for ægteskaber, familier, relationer og mission. De har været gift i 30 år og har to voksne sønner.
I Fjellerup taler Susan og David Cole fra New Zealand. De har seks børn i alderen 7-23 år og har tidligere ledet UMO’s arbejde i Sydøstasien og Australien. Sammen har de undervist og rådgivet familier på skoler og lejre i over 20 år.