Amerikansk succes for kristen litteratur
Romaner med et kristent indhold er blevet et hit i USA. Det er ikke længere kun de genfødte kristne, der køber dem.
De amerikanske, kristne forlag sælger rigtig godt, og i 2004 nåede omsætningen af kristen fiction (skønlitteratur) op på 10 mia. kr.
Den slags gør indtryk på almindelige verdslige forlag, hvor omsætningen har været stagnerende. Her har man måttet ændre syn på den litteratur, der kommer fra konservative eller endda fundamentalistiske forfattere som fx Tim LaHaye, der er den mest populære af dem.
At man tager den kristne fiction alvorligt understreges af, at LaHaye har kunnet skrive kontrakt om tre romaner med et forlag (Kensington), der tidligere havde homoseksuel litteratur som specialeområde.
JyllandsPosten/NJV