Total TeenStreet

Birgitte og Louis var sammen med næsten 4000 kristne teenagere til kongres i HollandKæmpehaller bliver befolket af teenagere fra det meste af Europa til en international kongres i Tyskland. Gennem otte dage bliver de udfordret i deres fællesskab med Jesus og verden.

Tusindvis af unge sammen – og sammen med Jesus på TeenStreet i Holland

De sidste 12 år er TeenStreet (TS) hurtigt vokset til at blive en kæmpe Event. 4250 kristne teenagere fra over 25 forskellige nationaliteter med repræsentanter worldwide – fra Brasilien til Korea. Næsten 500 i service-crew’et. Den ældste var 72 år og den yngste fire måneder. Danmark sendte 194 teenagere, hvoraf de 152 kom fra Færøerne.

Pizza og drømme

– I september 1992 sad fire mennesker omkring en pizza i Holland. Det er der jo ikke noget specielt i. Men disse fire drømte om en international kongres for teenagere, som kunne vise teenagerne vejen, de skulle rejse ad i livet – deraf navnet TeenStreet, fortæller Sune Brolund, der er nyansat som projektkoordinator i Operation Mission (OM) i Danmark.
Fem gange har han været med på kongressen sammen med sin kone Ruth, så den danske gruppe hang sammen.
Her begyndte TeenStreet, for mange teenagere oplevede at være nogle af de eneste unge kristne teenagere i deres kirke. TeenStreet skulle samle dem fra forskellige menigheder og vise dem, at der var andre som dem, og at de kunne få venskaber med andre unge kristne teenagere fra Europa.

Sådan får du succes

Succes afhænger af, hvad teenagerne husker af undervisningen, og ikke af, hvad vi lærer dem! Derfor eksperimenterer TS med at fange deres interesse med alle mulige kreative hjælpemidler, der taler til alle følelser og sanser.
Det sker både på den store scene, i de store halområder og i mange små grupper. Mange teenagere tager vigtige valg, fordi budskabet bliver relevant for dem og derfor kaster dem ud i et valg.
Dobbelt vision
Der er ingen tvivl om at event’et i Tyskland er noget, der rykker i teenagerne. På en uge havde TeenStreets hjemmeside www.TeenStreet.om.org 100.000 hits!
Denne hjemmeside fortæller, at visionen er dobbelt: Nemlig at motivere og udruste kristne teenagere til at være sammen med Jesus og til at være sammen med den verden, de har omkring sig. Altså: Elsk Gud og elsk verden!
Se først op til Gud. Venskabet med Gud vokser i gode tider – når vi bruger tid sammen med Ham dagligt. „Vandringen“ er at adlyde ham og omgive mig med mennesker, der bakker os op i dette fællesskab med Gud.
Dernæst skal vi se på andre og reflektere Guds kærlighed ud til mennesker omkring os. Vi lover både at tjene fysisk, støtte psykisk og følelsesmæssigt og fortælle åndelige historier.

Et møde med Gud. På Teen- Street lærer man at elske Gud og elske verden.
Total overgivelse

– I år havde vi indført 30 minutters stilhed hver formiddag, hvor alle skulle være stille og al telefoni, radio og musik stoppe. Forestil dig, hvordan roen sænkede sig som en mægtig dundyne ned over alle, viser Sune med store armbevægelser. – Det er fantastisk at se og opleve teenagere og deres kærlighed til Gud og dem omkring dem og se dem opleve at Guds familie er meget større, end de havde drømt om; det er meget stort, slutter Sune Brolund fra OM.