Vis mig dine klær
Hvem bestemmer, hvordan vi skal gå klædt? Designerne, kan vi læse i bladene. De ved, hvad der rører sig, og kan inspirere og overraske os.
Mens jeg sad og kiggede i et blad om mode, kom jeg til at tænke på mine egne oplevelser i modebranchen. Da jeg for 27 år siden rejste til Chicago sammen med min mand, for at han kunne studere der, fik jeg job i modetøjsafdelingen i et firma. Jeg skulle arbejde som konsulent og have ansvar for tilskæring og produktion af tøjet. Da en modeopvisning rykkede nærmere, måtte min chef konstatere, at der ikke var modeller nok, og spurgte derfor mig, om jeg ville springe til. Jeg sagde ja, men kun på betingelse af, at jeg selv fik lov at tegne de kjoler, jeg skulle bære. Det fik jeg lov til og gik straks i gang med arbejdet.
Den store dag kom hurtigere, end jeg havde regnet med, og øjeblikket oprandt, hvor jeg skulle gå på podiet og præsentere min første kjole. Jeg var naturligvis nervøs, som jeg stod der foran publikum, men følte mig samtidig godt tilpas i min enkle kjole. Da konferencieren skulle beskrive min påklædning, brugte hun ord som enkel, kvindelig og temmelig klassisk. Det er jo heller ikke så underligt, fortsatte hun så, hendes mand studerer jo også teologi. I mine ører lød det næsten som en undskyldning for, at min kjole så så almindelig ud. Derfor var det en stor overraskelse, da juryens afgørelse lød: Min kjole skulle have førstepræmien!
Vi må aldrig forfalde til den misforståelse, at vi som kristne ikke må klæde os pænt på. Men vi lever samtidig i en tid, hvor især yngre kvinder kan være forvirrede om de signaler, modetøj udsender. Da jeg i morges læste i min bibel, gik det på ny op for mig, at Gud har skabt os individuelt, med helt vore egne særkender, karakteregenskaber og følelser. Vi er tænkende, følende mennesker udstyret med alle livsnødvendigheder, og hver af os har vi vores egen specielle egenart. Gud har skænket os mere end blot vores udseende. Han har også givet os talenter og åndelige gaver en hel skat af indre kvaliteter. Han vil gerne, at vi folder os ud og afspejler hans herlighed. For det, vi er inderst inde, trænger også udadtil.
I sidste ende kommer det ikke an på, hvad andre siger om os, men hvad Gud siger om os. Juryen kunne i sin tid også have besluttet, at min kjole skulle være nummer sjok. Men selv da ville det vigtigste for mig have været, at jeg med mit ydre kunne vise, hvad der betyder mest for mig i livet. Når vi lever det ud, som Gud har skabt os til, vil vi få komplimenter for det, vi er – og ikke for, hvordan vi ser ud.
Indre skønhed kan man ikke købe eller vælge fra et tøj-stativ. Den opstår i vores indre og vil altid finde en kreativ og passende måde at komme til udtryk på i vores ydre. Derfor dette råd: Se dig bevidst i spejlet og spørg dig selv: Hvad meddeler jeg verden med mit ydre?
