Kirkens budskab i tidens billeder
Ny bog om kirkekunst viser, at evangeliet forkyndes også gennem den nye udsmykning, der er kommet ind i kirkerne siden 2. verdenskrigTidens billedkunstnere prædiker stærkt med deres farver og former i såvel gamle som nye kirkerum.
Kunsthistorikeren Mikael Wivel tager i en ny bog læseren med på en tur ned gennem de sidste 100 års kirkekunst-historie med ophold ved 31 specielt udvalgte kirker for bl.a. at vise, hvordan der egentlig prædikes …
Det er præcis 100 år siden, det begyndte, og det begyndte i forbindelse med noget meget stort: Joakim Skovgaards fresko-udsmykning af Viborg Domkirke. Blandt Skovgaards medarbejdere på den store domkirke-udsmykning var der nogle yngre malere, og en af dem var Niels Larsen Stevns.
Da Skovgaard var optaget, overgav han i 1905 en opgave (en altertavle) til Stevns, og dermed trådte Stevns frem som den store, kristne billedkunstner, han var – den betydeligste kristne maler i Danmark overhovedet, if. Mikael Wivel. De billeder, han malede, da han fik frihed til det af den store Skovgaard, var billeder, hvor han på fuldkommen uforsonlig vis hentede Kristus ind i det 20. århundredes kunst som en stadigt virkende kraft.
Billederne var på det tidspunkt for lidenskabelige til, at der var nogen kirker, der ville have dem. Måske skulle der en verdenskrig til at gøre tiden lidt mere moden for hans passionerede kunst, for i 1918 malede han en altertavle til Vrensted Kirke ved Løkken (i Vendsyssel). Denne altertavle, der er trefløjet og som hovedmotiv har Kristus og Nikodemus, er et absolut hovedværk i dansk kirkekunsthistorie.
Tilsyneladende skulle der endnu en meningsløs verdenskrigs rædsler til, før det endelige gennembrud for moderne kirkekunst i Danmark kom.
Midt i 1950erne trådte to af de mest betydningsfulde kirkekunstnere frem med kirkeudsmykninger, der blev skelsættende:
I 1955 udsmykkede Mogens Jørgensen træloftet i Hover Kirke ved Vejle, og det var første gang, at den ny non-figurative eller abstrakte kunst kom ind i et dansk kirkerum. Mogens Jørgensen, der if. Wivel regner sig blandt de relativt få billedkunstnere, der ligesom Stevns har en oprigtig tro på Gud, har siden udsmykket adskillige kirker, og i alt tre af dem er beskrevet i Wivels bog.
Året efter malede Mogens Jørgensens (og Martin A. Hansens) ven, Sven Havsteen-Mikkelsen, en altertavle til Dølby Kirke ved Skive. Med den er der med Wivels ord tale om et gennembrud … for den moderne, danske kirkekunst som helhed. Altertavlen er trefløjet, og (hoved) motivet er Nedtagelsen af korset. Wivel sammenligner med god grund altertavlen med Stevns tilsvarende trefløjede og kalder den for en opdatering af den bærende ide i Stevns altertavle i Vrensted Kirke.
Illustrationen til bogens omslag er en (lille) detalje fra Svend Wiig Hansens udsmykning af Kastrup Kirke.
Bogens forfatter, Mikael Wivel, er dr.phil. på en afhandling om Niels Larsen Stevns.
To af de absolut mest omdiskuterede kirkeudsmyknin-ger er naturligvis også beskrevet grundigt: 1. Svend Wiig Hansens i Kastrup Kirke (udført 1973-74), vel den mest ejendommelige kirkeudsmyk-ning i det ganske land, som if. Wivel udfolder en historie fra undergang til opstandelse – og 2. Carl-Henning Pedersens i Ribe Domkirke (udført 1982-87), som er (fjernt) beslægtet med de middelalderlige kalkmalerier – om den skriver Wivel, at den giver kirkerummet et løft i retning af det himmelske.
Blandt de nyeste og yngste kunstnere er det Per Kirkeby, Maja Lisa Engelhardt og Peter Bonde, der fremhæves.
Peter Bonde er en af de unge vilde malere, og man har åbenbart ment, at det var en sådan desperado, der skulle til for at klare en usædvanlig opgave: en totaludsmykning af kirken i Vestre Fængsel. Resultatet af Bondes arbejde er et totalt forandret kirkerum med at væld af stærke og eksplosive farver og af detaljer, der giver de indsatte inspiration til tankeflugt. Hertil befordrer også brugen af en stor fladskærm, der til stadighed viser nye billeder (se ill.). Intet under, at kirken bliver fyldt om søndagen. For her gives der håb.
Forfatteren giver indtryk af at være rimelig godt inde i Bibelen – andet manglede også bare, emnet taget i betragtning. Men der er måske alligevel grænser for, hvor grundigt han har sat sig ind i bibelhistorien: I forbindelse med omtalen af Arne Haugen Sørensens tre-delte altertavle i Dalbyneder Kirke (øst for Mariager) skriver Wivel om det af motiverne, der forestiller Isaks ofring, at den gamle Jakob (?!) her knuger sin søn ind til sig … – nåh, det kan næsten kun være en tanketorsk!
Mikael Wivel skriver ellers medrivende og engageret om kirkeudsmykning, så den flotte og rigt illustrerede bog er spændende og let at læse. Derimod er den grundet det store format nok ikke så let at tage med og bruge som en slags turistguide, hvilket der ellers lægges op til. Den er til hjemmestudium – ligesom en anden stor bog om moderne dansk kirkekunst, Lisbeth Sme-degaard Andersens Mytens forladte huse. Med disse to bøger er man til gengæld også rigtig godt hjulpet til at møde tidens kirkekunst.
Mikael Wivel:
Kunsten i Kirken
– Danske kirkeudsmykninger fra de sidste 100 år
240 sider 250 kr.
Thaning & Appel
