kunst-nyt

Fascination af engle
Den kendte, hollandskfødte billedkunstner Baukje Ziljstra fra Egtved er som mange andre fascineret af engle. Fredag d. 26. august udstillede hun sit store billedtæppe „Englen“ på Det lille Galleri i Haderslev på kulturnatten, hvor der var en specialudstilling med religiøs kunst.

Ikoner i Helligåndskirken

Helligåndskirkens menighedshus danner ramme om den internationale ikon-udstilling Ikondialog med over 200 ikoner, der er nye, men er malet i den gamle, byzantinske ikontradion.

Ikon-udstilling i Helligåndskirken: Gudsmoder Kardiotissa af Sozos Yiannoudes – Mirakelmageren af Bente Syssen Gade

Helligaandshusets smukke, gamle kirkerum danner i perioden 21. september til 2. oktober rammen om en helt særlig ikon-udstilling. Udstillingen Ikondialog rummer over 200 ikoner, der er malet af 16 danske kunstnere og 13 fra Armenien, Grækenland, Rumænien og Serbien.
Arrangører-ne, som er en gruppe danske ikonmalere, lægger vægt på, at det er første gang, vi i Danmark ser en så stor samling af nye ikoner i gammel, byzantinsk ikontradition.
– For deltagerne i udstillingen er det vigtigt at vise, at det byzantinske ikonmaleri, som det har udviklet sig gennem århundreder inden for den ortodokse kirkes billedunivers, stadig er en levende kunsttradition, som kan fascinere os i dag, siger arrangørerne.
Blandt de danske udstillere vil der være såvel kunstnere, der har lang erfaring bag sig, og andre, der er nyere i faget. De inviterede gæster er uddannede ikonografer, nogle af dem med stor anerkendelse i deres hjemland, andre igen for nyligt uddannede fra et kunstakademi.
Foruden selve udstillingen vil der også være et åbent værksted, hvor man kan få et indblik i maleprocessen. Derudover holdes der eftermiddags-foredrag under temaet „Ikonernes fascinerende verden“.
– mbc