I Korsridderen Arns fodspor i Sverige
Kerstin og Bjarne Nederby Jessen rejste I Arns fodspor i Sverige og fortæller:I min barndom læste jeg, som så mange andre drenge, korsridderromanen Ivanhoe af Walter Scott, og jeg så filmen. Jeg var dybt optaget af spændingen uden rigtig at fange korsriddertiden med dens forherligelse af korsridderne.
For et par år siden gjorde min svenske svigerinde mig opmærksom på en moderne korsriddertrilogi, som allerede da var blevet kult i Sverige, nemlig Jan Guillous trilogi bestående af Vejen til Jerusalem, Tempelridderen og Riget ved vejens ende.
Trilogiens hovedperson Arn Magnusson har sit udspring i Västergötland omkring bjerget Kinnekulle med domkirkebyen Skara i nærheden, en egn min kone og jeg har gennemkørt adskillige gange, da min kone har levet en del af sine barndomsår i området.
Vi kender egnens natur, kirker og historie ganske godt, og nu tager en korsridderroman sit udgangspunkt i egnen. Interessen var vakt.
Jeg gik i gang med de tre bind, som hurtigt fængede og holdt mig fanget, til alle tre var læst. Senere har vi erfaret, at der arrangeres busture i Arns fodspor. Man kan i gæstebøger læse, folk udtale sig begejstret om oplevelserne i Arns fodspor, den Arn, som er en fiktiv person, men som har fængslet så mange.
spændende forfatter
Jan Guillou hørte man første gang om i Sverige i begyndelsen af 1970´erne, da han sammen med en ven afslørede IB-sagen. En hemmelig svensk efterretnings- og sikkerhedsorganisation, som registrerede politiske afvigere. Guillou med flere fik nogle års fængselsdom for spionvirksomhed med efterfølgende overvågning. Langt senere fik Guillou oprejsning.
Han brugte fængselstiden til studier, og næste gang man hørte om ham, var med udgivelsen af romanen Ondskab, som sidste år blev vist i danske biografer. En stor film, der blev Oscarnomineret.
Blandt Guillous kendte bøger hører en serie på 10 romaner om efterretningsofficer Hamilton. Det er en opdigtet thrillerserie, men den indeholder også visse sandhedsind- slag med kritik af Sikkerhedspolitiet og andre organisationer i samfundet. Serien er meget populær og har gjort Guillou til en rig mand.
Guillou har sammen med et par andre fremgangsrige svenske forfattere oprettet eget forlag. Han bruges i stigende grad i debatter i aviser og på TV. Han er meget kontroversiel, men samtidig et friskt pust i samfundsdebatten.
Han er en meget læst forfatter i Sverige men også i Danmark og en række andre lande. Han bruger masser af tid på forskning i de emner, som han behandler i sine romaner, der delvis bygger på virkeligheden. De tre romaner om Arn har været springbræt for mange til at sætte sig mere ind i middelalderen, ikke mindst i Sverige. Desværre tror mange, at Arn er en virkelig person og leder efter hans grav. Men der er tale om fiktion med en god del virkelighedsbaggrund.
Inspirationen til trilogien hentede Jan Guillou på et hotelværelse i Centralasien i efteråret 1996, hvor han ventede på en telefonopringning om en transport ind i landet.
CNN var hans eneste ny-hedskilde til omverdenen på et sprog, han forstod, og han fik 48 timer i selskab med CNN med en for ham meget ensidig formidling af situationen i Mellemøsten. Han startede en lille leg med et A4-ark, som han delte midt over og skrev på hver halvdel: Onde mennesker og Gode mennesker. Hver gang, der optrådte en muslim på skærmen, satte han et x i den relevante kolonne. Det blev til 57 krydser – alle placeret i kolonnen Onde mennesker. Han havde kun set frådende demonstranter, mænd, der skød op i luften med automatkarabiner, antændte bildæk, amerikanske og israelske flag og så videre.
Det fik ham til at tænke, at nøjagtig samme tone må den katolske kirke for over 900 år siden have slået an i dens budskaber til hele verden, og det fik pave Urban den 2. til at proklamere Hellig Krig med korstog til Det Hellige Land; fjenden blev forvandlet til dæmoner, og korsridderne, der kom til landet, var opfyldt af tanken om fjendens dyriskhed.
Derfor besluttede Guillou at skrive historien om, hvordan denne krig tog sig ud fra 1096 og frem, ikke mindst fordi han føler, han bliver tvangsindlagt til at se kampfly lette fra hangarskibe mod computer-styrede mål, og at vi er midt i en ny hellig krig mod Islam.
Det blev til trilogien om Arn, og i forordet til I Arns fodspor skriver Guillou meget interessant og fascinerende om, hvordan han fandt frem til Arn, hans baggrund i Västergötland, hans opvækst, hans tid som korsridder og hans hjemkomst, hvor han bringer mange fremmede med tilbage til Sverige, og det får indflydelse på historiens udvikling.
Researcharbejdet bag de tre romaner er meget stort, og når forfatteren fortæller om det i forordet, bliver man næsten overbevist om, at den fiktive Arn kunne have været en historisk person. Han får stenene til at tale. Stenrelieffer i Forshem Kirke indgår i romanerne. Jan Guillou siger: Det er en overvældende opdagelse…. Et kort nu føles det, som om den historie, jeg prøver at tømre sammen stykke for stykke af en tredjedel kendsgerninger og to tredjedele gisninger, faktisk er sand.
Jan Guillou viser i romanerne, hvordan fremmede længe før vores tid kom til Skandinavien og fik væsentlig indflydelse på historiens udvikling i vore egne. Det er dog tvivlsomt, at det var arabere som i bøgerne om Arn.
Under tilbagetoget efter de tabte kampe blev der overført en umåde stor kulturskat fra Det Hellige Land, så rig i alle henseender, at den var forudsætningen for den opblomstrende renæssance. Militært tabte Europa den hellige krig mod islam, men i kulturel, videnskabelig og økonomisk henseende vandt europæerne.
Jan Guillou har bygget fortællingen i trilogien over et skelet i tre dele.
Første del: Ung mand vokser op i middelalderens kristne Europa, nærmere betegnet i Västergötland i Sverige. Han stopfodres med saracenernes (arabernes) ondskab og den salighed, man vinder ved at ofre sit liv i den Hellige krig. Den unge mand drager veludrustet og fuld af fortrøstning til Jerusalem.
Anden del: Den ikke længere så unge mand har tilbragt et par årtier i Det Hellige Land. Den virkelighed, han har levet i, har uddrevet det meste af hans barnetro på saracenernes ondskab. Den muslimske kultur viser sig den europæiske overlegen, og han erkender sit nederlag og beslutter at rejse tilbage og tjene Guds sag bedre i hjemlandet.
Tredje del: Den noget ældre korsridder vender tilbage til sin hjemegn og står snart over for det problem at skulle forklare mistænksomme, indoktrinerede og uvidende slægtninge og naboer, at alt ikke var så enkelt og godt med den hellige krig. Han overbeviser sine omgivelser ved helt konkret og endda med medfølgende muslimske venners hjælp at opbygge en bedre verden end den, han forlod.
Det er i den ramme, Jan Guillou skriver en korsridderhistorie med mange hint til vores moderne tid, hvor synet på den muslimske verden er meget ensidigt.
Trilogien er også et spændende kærlighedsdrama, som i sig selv er en artikel værd, men jeg vil i denne artikel koncentrere mig om kirken, munkene, klostervæsenet, korsridderen Arn, korstogene og forholdet til muslimerne og de positive følger, det får indenfor fiktionens rammer for helten Arn og for Sverige.
På Arns tid – det meste af 1100-tallet – havde kirken stor magt, og der foregik hele tiden en magtkamp mellem kirken og kongemagten. Ofte med metoder, der ikke tjener kirken til ære. Arn fødes i en af rigets mægtige familier. Faderen har store forventninger til ham som kommende ridder. Men et uheld truer med at tage livet af ham, og forældrene afgiver et løfte om at skænke ham til Varnhem Kloster, hvis han overlever. Det gør han, og Arn vokser op hos cisterciensermunkene ved Varnhem Kloster i Västra Götaland og Vitskøl Kloster i Danmark, hvor han får den bedste uddannelse, som Europa på det tidspunkt kan præstere. Han lærer latin og fransk, får en teologisk uddannelse, læser filosofi og møder væsentlige værker i verdenslitteraturen, også verdslig litteratur. Tesen var: Læsning er grundlaget for al kundskab og kilden til alle rene og kloge tanker. Af den tidligere korsridder, broder Guilbert, lærer han at håndtere hest, bue og sværd som en stor ridder. Cisterciensermunkene fornemmer, at han er bestemt til at gøre nytte som en Kristi stridsmand og troens forsvarer i Det Hellige Land frem for at være klosterbroder. Og Arn bliver korsridder.
Fader Henri og broder Guilbert bliver som to fædre for Arn og bliver hans forbilleder. De viser i deres færd sand kristendom og er virkelig værd at leve op til. De lægger stor vægt på Den Hellige Skrift, høvisk optræden og ærlighed. Deres påvirkning og opdragelse af Arn fører ham syd på som korsridder, og vi får et bredt indtryk af tempelridderne, som havde det samme religiøse udspring som cistercienser-ordenen. Faktisk var det Bernhard af Clairvaux, ophavsmanden til cisternien-serne, som også skrev tempel-riddernes klosterregler. Fra begyndelsen var de tænkt som en religiøs politistyrke, der skulle beskytte pligrimme i Det Hellige Land. I denne tempelridderorden lever Arn i mere end 20 år, og opvæksten i de to klostre samt 20 års tempelriddertjeneste udvikler ham til en af Sveriges fremmeste mænd, en foregangsmand inden for krigskunst, byggeri og erhvervsliv. Arven fra cistercienserne er stor.
Men ikke alle, vi møder i klostervæsenet, er som fader Henri og broder Guilbert. Abbedissen Rikissa hersker i nonneklosteret Gudhem, hvor Arns tilkommende kommer til at udleve 20 år af sit liv. Rikissa er ondskaben selv. Hun giver sig ud for at have gudsfrygts skin, men piner og plager mennesker samtidig med, at hun er delagtig i et komplot mod kongen. I Gudhem oplever vi mange negative sider af klostervæsenet med misbrug af kristendommen og med skildringerne af de tre klostre og de tre ledere gives et godt og bredt billede af datidens klostervæsen med både positive og negative sider. Klos-trenes store betydning for udviklingen af lægekunst, havebrug, våbenproduktion, tøjfabrikation med mere er en integreret del af handlingen og giver et godt billede af klostrenes og kristendommens betydning for samfundets udvikling.
27 år gammel er Arn allerede en æret veteran blandt korsridderne under navnet Al Gouti. Han er borgherre i Gaza og har til opgave at opretholde lov og orden i området, men må ofte erfare, at han har mere besvær med de nyankomne korsriddere, som er drevet af kristen nidkærhed og plyndringslyst, end med landets oprindelige indbyggere.
Arn har lært af livet som korsridder. Han har mange liv på samvittigheden, men han har hele tiden den holdning, at han i krigssituationer ønsker at skade mindst muligt og bevare flest mulige liv. Han er korsridder med stort kors og mere efterlevelsesværdig end Richard Løvehjerte, som også mødes i romanerne om Arn.
Arn bliver nær ven med hovedfjenden Saladin, og gennem dette venskab lærer han, at alt ikke er sort-hvidt. De kristne korsriddere kan have forkerte motiver og er ikke altid Guds bedste børn, og blandt saracenerne finder han retskafne og dybt kultiverede mennesker, som han tager ved lære af. På mange områder, blandt andet lægekunsten og byggekunsten, er saracenerne meget længere fremme end europæerne, og da Arn efter mere end 20 års fravær fra hjemlandet vender hjem, er mange fordomme om saracenerne brudt ned. Arn er parat til at bruge det bedste fra sit eget folk, fra klostervæsenet og tempelridderordenen og det bedste fra saracenerne. Det skal til sammen være byggestene i et stærkt og fredeligt Sverige.
I 1192 vender Arn hjem til Västra Götaland efter tyve års bodstjeneste som tempelridder i Det Hellige Land. Med sig har han viden og en broget skare af mænd, indvandrere, en nordmand, flere saracenere og nogle jøder og armeniere, som skal hjælpe med at bygge Arnäs, faderens og broderens gård og borg, og Forsvik, Arns egen gård. Forsvik bliver på alle måder et sted, som andre vil efterligne. Moderne arkitektur og erhvervsliv vokser frem, riddere trænes med det formål at styrke freden. De fremmede – virkelig et fremmedelement i datidens Sverige – får stor indflydelse på udviklingen frem mod en moderne stat.
Historisk set var det næppe arabere, men tyskere og andre europæere, der var med til at bygge det moderne Sverige op, men det var indvandrere, og historien om Arn giver et godt billede af værdien af at blande det bedste fra flere kulturer under gensidig respekt. Det var på Arns Forshem, at trællene først blev frigivet og udviklede sig som frie mennesker, det var på Forsvik, at produktionen og handelen voksede mest, det var fra Forsvik og Arn at tanken om fred frem for krig spirede frem. Kristentro og menneskekundskab var inspirationen.
Ridderromaner og ridderfilm er in for tiden, og de er værd at gæste. De er fyldt med spænding og drama, men der er også noget at lære af dem. De skal dog læses med omhu og eftertænksomhed, for det er fiktion. Bøgerne om Arn hæver sig imidlertid over de fleste andre i genren og er skrevet så overbevisende og efter så megen research, at fiktionen nærmer sig virkeligheden.
Arn er blevet kult i Sverige, og mange valfarter til Arn-land i Västergötland. På en sådan tur kan man dykke endnu længere ned i historien og bese en række af lokaliteter, der beskrives i romanerne: Skara Domkirke, Varnhems og Gudhems klosterruiner, ruinerne af Aranæs (i bøgerne om Arn: Arnäs), en af de ældste svenske borge, landets allerførste stormandsborg, og kirkerne i Forshem og Husaby. Der er rigelig stof til 8-14 dages ferie omkring Kinnekulle, et spændende urfjeld. Men tag I Arns fodspor med i bagagen, den kan være en god rejseguide og et godt supplement til læsningen af bøgerne om Arn.
I tirsdags udkom korsridder-filmen Kingdom of Heaven på dvd. Filmen er en blandt mange film og bøger om korsriddertiden, som man nok kan lære noget af. Blandt bøgerne hæver Jan Guillous trilogi om korsridderen Arn sig over de fleste …
Kilder:
I Arns Fodspor (212 sider) af Lennart Utgren, Dick Harrison, Bo Södervall.
Vejen til Jerusalem (392 sider) – Tempelridderen (442 sider) – Riget ved vejens ende (464 sider) af Jan Guillou.
Arven efter Arn (418 sider) af Jan Guillou.
Alle på Forlaget Modtryk.
I Arns fodspor udgivet af Västgergötlands Museum, Box 253, 53223 Skara. 29 kr.
Kig også ind på www. skaramus.se under aktiviteter.
