Myterne bekræfter Bibelen

Et væld af oplysninger om de andre religioner og kulturer
bekræfter Bibelens historieskrivning om menneskene i urtiden Har du altid ønsket dig at sætte dig ind i de gamle civilisationer og forstå deres kultur og religion?Så har du nu muligheden. Den verdenskendte norske evangelist Aril Edvardsen har nemlig en stor interesse for arkæologi og verdens urhistorie.
Derfor har han benyttet sine rejser rundt om i verden til at indsamle et væld af oplysninger, som han gennemgår i fire store bind. De to første er udkommet, og vi skal her se på bind 2: „Pyramiden og Orionmysteriet“.

Egypterne „spejlede“ et område af himlens stjerner i et jordisk Duat med bl.a. pyramiderne
Den ukendte urtid

Bøgerne gennemgår de gamle civilisationers mytologi. Altså deres legender og religiøse myter, som ofte er blevet betragtet som det rene vås – ikke mindst af kristne – men som i virkeligheden er en slags mytologisk verdenshistorie. En forvansket beretning om, hvad der skete i urtiden – for 4.000 år siden og før. Den tid ved vi meget lidt om, fordi vi kun kender den fra arkæologiske udgravninger, fra oldtidens få historikere – og så altså myterne.
Heller ikke Bibelen fortæller ret meget om denne urtid – dog betydeligt mere, og langt mere forståeligt end de gamle babylonske, egyptiske og indiske skrifter. Det er stort set kun de første 11 kapitler af Bibelen, der handler om denne næsten ukendte fortid – så følger Abraham, og derefter hænger tingene sammen næsten slægt for slægt frem til Jesu tid.

Ikke kun 6.000 år

Regner man baglæns med Bibelens slægtstavler, går historien kun ca. 6.000 år tilbage – men måske meget længere, afhængig af, hvor lang den „gyldne tid“ mellem skabelse og syndefald var. Og bogens forfatter mener også, at skabelsesberetningen i Bibelen handler om jordens genskabelse efter et kaos, der herskede efter en tidligere ukendt urtid.
Så der er flere muligheder, og det er velgørende, at Aril ikke låser sig fast i en alt for bogstavelig fortolkning – for vi véd jo nu engang ikke alt om tidernes morgen og urtiden.

Myter bekræfter Bibelen

Bogens mange eksempler viser, at de ikke-jødiske folks myter ofte fortæller de samme beretninger som Bibelen, når man ser bort fra de religiøse forvanskninger og de fejl, der er opstået ved, at det ene folk har overtaget det andet folks historier og givet hovedpersonerne nye navne. Grækerne og romerne har f.eks. overtaget Babylons guder. Disse har oprindeligt deres udspring i dyrkelse af forfædrene – især af de 8 som kom ud af arken – her ofte gengivet som de 8 guder, der kom ud af verdens-ægget.
F.eks. optræder både skabelse, syndefald, Noa og syndfloden i de fleste beretninger – f.eks. også fra Indien og Kina.
Ikke mindst er det forbløffende, at Kinas skrifttegn indeholder mange henvisninger til urhistorien. Tegnet for båd indeholder de otte munde (fra arken), offerlammet findes i tegnet for forsoning, osv.

Sagligt og uden hurtige konklussioner

Aril lægger ud med et kapitel i bogen, hvor han gør op med evolutions-teoriens manglende konsekvens og sandsynlighed. Og det er da også utroligt, at denne teori får lov at stå ved magt, når så meget modsiger den. Han skriver også om „forbudt arkæologi“, som dinosaurspor og menneskespor i samme geologiske lag, og om fund af en sandal og et fodaftryk med en knust bille imellem, så de må have levet samtidigt.
Men ellers er tonen i bogen slet ikke argumenterende, men saglig. Bogen kan sagtens læses af ikke-troende.
Tværtimod gengives diverse dateringer og oplysninger ofte uden kommentarer, selv om de umiddelbart kan synes at anfægte Bibelens førnævnte 6.000 år. Men Aril afholder sig klogt fra at diskutere alle disse dateringer, som jo ofte bygger på tvivlsomme teorier og målemetoder. Iøvrigt befinder de allerfleste arkæologiske tegn på menneskelig civilisation sig indenfor de sidste 5-6.000 år.
Der findes også en del arkæologiske fund, som åbenbart er ældre – 10-13.000 år. Men de er tvivlsomme, fordi kulstof-14 ikke er sikker, når vi går lang tid tilbage. Kulstoffet vil f.eks. være påvirket af en verdenskatastrofe.
(De „vilde“ dateringer på millioner af år, som jævnligt påstås, skyldes ikke kulstof 14, men udelukkende evolutionsteoriens forklaring på geologiens lag. Syndfloden er en meget mere sandsynlig forklaring på disse geologiske lag.)

Stjernedyrkere

Fælles for de gamle kulturer var, at de var optaget af stjernerne.
Hvad enten det var egypterne, sumererne i Irak, arierne i Indien eller „indianerne“ i Amerika, så var de alle meget vidende om stjernerne. Denne viden ser de ud til at have haft fra tidernes morgen – før sprogforvirringen i Babel – ja, Noas familie havde den formentlig med i arken! Og de gamle kilder og de utroligt mange sammenfald i kulturerne på begge sider af Atlanten og i Indien viser netop, at de alle havde et fælles udgangspunkt. I hvert fald en meget ivrig samhandel via havet viser bøgernes endeløse dokumentation – mens man tidligere har troet, at det først var med Columbus og de store opdagelsesrejsende, at havene blev krydset.

Navigation – men også tilbedelse og ofringer

Ved hjælp af stjernerne kunne de søfarende bestemme deres position. Mange fundne globuser viser, at de var klar over, at jorden var rund, ja ikke nok med det: De havde allerede for 4-6.000 år siden inddelt jordkloden i 360 grader.
Men fortidens folk nøjedes desværre ikke med at bruge stjernerne til at fastsætte tid og sted. De tilbad også stjernerne. Ja, de ofrede endda mennesker til dem…
De identificerede stjernerne med deres store forfædre og deres konger. I Egypten var der en tro på, at kongerne også var stjerner på himlen – og når de døde, blev deres sjæle skudt op til stjernerne fra pyramiderne. Her spillede især de tre stjerner i Orions bælte en stor rolle. Deraf titlen på bogen.
Bortset fra den religiøse forvirring, så befandt vore forfædre sig på et langt højere intellektuelt stade, end vi normalt får indtryk af i den udviklings-fikserede undervisning. Pyramiderne burde i sig selv overbevise os om dette. Men bogen dænger op med fakta, der bekræfter dette.

Højtstående forfædre – gik pludselig i forfald

Men så er det, at denne viden begynder at korrumpere i forbindelse med den tiltagende afgudsdyrkning. Omkring 2.500 før Kristus sker der en brat nedgang i alle kulturer, specielt i Egypten. Man fristes jo som bibelkyndig til at tænke på, om det var syndfloden eller sprogforvirringen, der for alvor satte mennesket tilbage?
Aril Edvardsen præsenterer endnu ikke sin konklusion, men nøjes med at fremlægge mængder af information.
I næste bind lover han, at vi skal se nærmere på Afrika – som han mener var Ofir-riget, landet med guld, som også omtales i Bibelen og mange andre gamle skrifter.

Omfattende research

Det er al ære værd, at Aril Edvardsen har samlet denne enorme dokumentation om fortiden – og på denne måde sætter Bibelens historie i forhold til alle de andre oplysninger, vi har fra arkæologi og myter.
Det giver os en dybere forståelse af, hvorfor det f.eks. var nødvendigt at gøre så kraftigt op med afgudsdyrkelsen.
Men det er ikke en bog, som vil interessere alle. Der er ikke meget kristendom i den, og beskrivelsen af afguderne vil formentlig hænge mange ud af halsen, når de har læst sig igennem. Andre vil synes, det er umådeligt spændende.

For meget tal-magi

Bogen indeholder også et – alt for langt – afsnit om tallenes betydning. Her finder Aril 8-, 6- og 7-taller alle vegne ved at dividere og gange, og han ser disse tal som til dels religiøst begrundet.
Fortidens folk kendte jordens omkreds og inddelte døgnet efter et 6-tals system (24 timer, af 60 minutter af 60 sekunder), og de forsøgte åbenbart at placere deres helligdomme efter bestemte grader – og da moderne computerteknik til dels bruger et lignende 1-2-4-8-16 osv. system, så kan man jo få meget ud af det – hvis man vil.

Overblikket går tabt

Mens 1. bind var forholdsvis spændende læsning, fordi Aril her forfægtede Thor Heyrdals teori om, at den nye verden, Amerika, allerede flere tusinde år før Columbus blev „opdaget“ og udnyttet af sumerer, kanaanæere (fønikere), minoer og egyptere, så er bind 2 en næsten for omfattende opremsning af eksempler.
Selv om det er nyt for mange, og selv det ikke i alle videnskabelige kredse endnu er trængt igennem, så synes bogens argumentation alt for omfattende. På bekostning af overblikket. Der mangler nogle konkluderende afsnit.
Men for mange af os arkæologi-freaks er bogen alligevel en rigtig god julegave. Her er stof til lange vinteraftner!

Aril Edvardsen: Pyramiden og Orionmysteriet. 405 sider. Indbundet, rigt illustr. Hermon. Norsk pris: 298 kr. plus porto og evt. told. Pris hos Udf. inkl. moms: 375 kr.

Bind 1: Herakles Gyldne Epler

Bind 2: Ofirgullets makt

Bind 3: Pyramiden og Orionmysteriet

Bind 4: Atlantis & Globusenes hemmelighet
(Anmeldelse følger).